Fri fragt ved bestillinger over 500 kr. Ellers koster fragt 50 kr.
Leder du efter bloggen? Den finder du nu ovre på mitziemee.com hvor jeg blogger om mad og opskrifter, rejser og livsstil.
Så er julefrokostsæsonen over os igen, og jeg nåede da også lige en enkelt mens jeg var hjemme. Det var hos Annie og Steen, som er mine forældres venner, som de hvert år går Julemærkemarch med. Min søster og jeg skippede dog Julemærkemarchen og troppede først op til den lækre mad bagefter, for Annie laver den bedste julefrokost i Fredericia og omegn.
Du finder en opdateret guide til koreanske restauranter i New York her >>
Ifølge mine koreanske venner i New York, så er det bedste sted for autentisk koreansk mad K-Town i Flushing, men det er ret langt væk fra Manhattan. Jeg har derfor samlet nogle af de koreanske Manhattan-restauranter, som jeg synes gør det rigtig godt.
Lille koreansk restaurant med rigtig god mad. I 3 år (2012-2014) havde Danji sågar en Michelin-stjerne, men selvom de ikke længere har stjernen, så holder maden samme høje standard, som den altid har gjort. Deres tofu med ingefær og forårsløg, og deres Spicy K.F.C. (Korean Dire Chicken) Wings har været på menuen, så længe jeg kan huske. Det må I ikke gå glip af!
Danji, 346 W 52nd St (between 9th Ave & 8th Ave), Midtown West, New York
Restauranten i gadeplan adskiller sig ikke nævneværdigt fra de andre koreanske restauranter i Manhattans K-Town, men en trappe op (der er en separat indgang fra gaden) er både service og mad lidt bedre. Det er her koreanerne tager hen, og det var også en koreansk veninde som tipsede mig om 1. salen.
Miss Korea, 10 W 32nd Street 2F (between Broadway & 5th Ave.), Koreatown, New York
Danji’s søsterrestaurant i Flatiron District. Maden er af samme slags og i samme prisniveau som det, man finder hos Danji, men baren er større og stemningen noget mere festlig. Skal man i byen bagefter, er Hanjan derfor et godt sted at starte. På Hanjan kan man også stifte nærmere bekendtskab med makgeolli, som er en ufiltreret koreansk ris-bryg.
Hanjan, 36 W 26th Street, (between Broadway & 6th Avenue), Flatiron District, New York
Thursday Kitchen er mere K-Pop end traditionel koreansk, og konceptet går rent hjem blandt East Village’s super-hippe ungdom. Kokken er koreansk, men har arbejdet i Europa, hvilket afspejles i menuen. Man kan ikke reservere bord, så forbered jer på at stå i kø. Husk at bestille en af deres Capri drinks, som bliver serveret i små poser (ligesom Capri-Sonne juice).
Thursday Kitchen, 424 E 9th Street (between 1st Ave. & Ave. A) East Village, New York
Selvom der er diskrete referencer hist og her, så er Jungsik ikke nogen traditionel koreansk restaurant, og det er ikke her, man skal tage hen, hvis man har lyst til bulgogi og bibimbap. I stedet leverer Jungsik spændende moderne mad med et meget internationalt touch og med det ekstreme detalje-fokus, som kendetegner den nye bølge af koreanske restauranter i Seoul. Er man interesseret i et indblik i, hvad der foregår helt fremme i førerfeltet, kommer man ikke udenom Jungsik. Jungsik har 2 Michelin-stjerner og er noget dyrere end de andre restauranter jeg har nævnt.
Jungsik, 2 Harrison Street (between Hudson St & Greenwich St), Tribeca, New York
Og hvis I tager til K-Town i Flushing, så kan jeg anbefale Kum Sung Chik Naeng Myun. Det var en koreansk ven som anbefalede mig Kum Sung, som har helt fantastisk ande-barbecue. Et andet sted i Flushing, som alle snakker om, er Mapo, som også skulle have rigtig god Korean Barbecue.
Kum Sung Chik Naeng Myun, 40-07 149th Pl, Murray Hill, Flushing, New York
I Zürich spiste vi brunch på Loft Five, som er et af de få steder i byen, der serverer brunch om lørdagen i stedet for om søndagen. Loft Five er en af den slags hippe, urban-chic, restauranter, som tilfældigvis ligger i Zürich (tæt ved banegården), men som lige så godt kunne ligge i New York eller i London.
Lyst til noget lækkert uden at det bliver alt for usundt? Så skal du da lave en omgang dadelkugler, eller ”bliss balls”, som er deres Instagram navn. De smager næsten som små romkugler, og selvom der er en del frugtsukker i dadlerne, er de stadigvæk sundere end de fleste chokoladebarer.
Mængdeangivelserne for denne opskrift er som altid cirka-angivelser. Tilsæt mere kokosolie og flere dadler, hvis massen ikke er fugtig nok. Har massen tendens til at skille, så er det bedst at tilsætte dadler.
Cacao nibs (ved ikke hvad de hedder på dansk) gør chokoladesmagen mere intens, og giver kuglerne knas, men har de ikke cacao nibs i det lokale supermarked, så tilsæt en skefuld ekstra kakao.
Kokosolien kan også erstattes med andre slags olie. Jeg løb tør for kokosolie, da jeg optog videoen nedenfor, så jeg brugte sesamolie i stedet, og det fungerede udmærket. Bare sørg for ikke at anvende olie med alt for meget smag (trøffelolie vil nok være en dårlig idé).
Har I mod på en sød eksotisk snack, så kan I prøve opskriften på Burmesiske Bananwraps fra Tea Garden i Mae Sot
10
stk12-14 dadler uden sten
3 spsk kakao
2 spsk cacao nibs
2 spsk tørrede tranebær
2 spsk mandler
3 spsk revet kokos
2 spsk kokosolie
Så skete det endelig! Jeg har prøvet a komme af sted til JAY-Z koncert i flere år, men det har aldrig lige passet, og efter hans On The Run Tour blev jeg nervøs for, om han mon var gået på pension. Da 4:44-touren blev offentliggjort skyndte jeg mig derfor at klikke en billet hjem.
Begejstringen vil ingen ende tage, da JAY-Z læger op til fællessang med de indledende strofer af den afdøde Brooklyn-rapper Notorius B.I.G.’s ”Juicy”. Efter første sætning ”It was all a dream..” sang publikum resten af både første og andet vers. Det var stort!
Koncerten bød også på en smuk og rørende hyldest til Chester Bennington, forsangeren for Linkin Park, som JAY-Z har lavet rigtig meget sammen med. Hele koncerthallen var oplyst af lygterne fra tusindvis af mobiltelefoner, mens JAY-Z sang Numb/Encore.
Senere sang JAY-Z også Marcy Me fra det nye album. Sangen er en af mine nye JAY-Z favoritter, men jeg har ikke set den på andre set-lister fra touren. Med tanke på hvor meget Brooklyn den sang er, virkede det dog kun helt naturligt, at han selvfølgelig skulle synge den i Barclays.
Det var en fantastisk aften og jeg sang, skreg og råbte så meget, at jeg var hæs flere dage efter. På trods af Barclays Center’s enorme størrelse føltes koncerten både intim og personlig, og man fik et indblik i de indre dæmoner Mr. Carter har kæmpet med under tilblivelsen af et album, der i den grad reflekterer og kigger indad. Personligt, intimt og uendelig smukt! Bedste koncert ever!
Tidligere i år delte jeg mine første indtryk fra Zürich med jer her på bloggen. Nu, 4 Zürich-besøg senere er det tid til endnu en runde. Er I klar?
Små øjeblikke og store oplevelser – Hverdagsglimt og eventyr
