Forleden introducerede en ven til en ven introducerede mig til Dr. Midori Kotani. Midori er en ret fantastisk kvinde, for ud over at være en ledende forsker indenfor sit felt i Japan, har hun også lige har åbnet et japansk bageri i Phnom Penh. Bageriet er et socialt projekt som Midori selv har startet og finansieret, og hvor unge cambodianere fra fattige kår kan få uddannelse i at bage fint lyst brød.
I Phnom Penh bor jeg denne gang hos Kanary fra CWSG og hendes familie inklusive bedstemoren, The Grandma, som har det med at påpege, når jeg har taget på. Denne gang mente hun dog, at jeg havde holdt vægten, så det var jo heldigt. Jeg bliver ellers rigtig forkælet af The Grandma, som altid har et eller andet spændende jeg skal smage. Jeg taler ikke Khmer og hun taler ikke engelsk, men snakken går alligevel lystigt uden at nogen af os forstår noget som helst:)
Fredag aften havde vi aftalt at mødes med min ven fra Paris. Han ville ikke give os en præcis adresse, da det skulle være en overraskelse hvor vi skulle hen, så han bad os bare om at møde op på en bestemt gade på et bestemt tidspunkt.
I sidste uge var jeg i Paris med April, og sikke en skøn tur det var! Vi havde begge to været i Paris flere gange før, så ingen af os havde noget større behov for at begive sig ud på sightseeing. I stedet brugte vi tiden på at hænge i byens parker, drikke café au lait og spise lækker fransk mad.
I Paris boede vi på Hôtel D’Orsay, som April havde fået anbefalet af en ven. Det var det skønneste lille hotel, med verdens sødeste personale. Hotellet ligger centralt, men nede ad en stille vej, så vi hørte ingen støj fra gaden. Der var masser af små hyggelige caféer i området, som for øvrigt så ud præcis som Paris ser ud i film af den mere romantiske slags, med flotte gamle bygninger over det hele.
Vores værelse var vist kun beregnet til en person, for det var godt nok ikke særlig stort. Vi prøvede at høre, om vi mon kunne betale for at opgradere til et større værelse, men alt var udsolgt, så det kunne desværre ikke lade sig gøre.
Vi havde ikke lavet så meget research inden vi tog hjemmefra, men personalet var virkelig søde til at komme med tips og gode råd om restauranter og seværdigheder. De havde også fuldstændig styr på os der boede på hotellet, og når jeg gik forbi receptionen, blev jeg altid mødt med et ”Bonjour Ms. Moeller”. I weekenden var vi i byen med en af mine venner fra Paris, og vi kom hjem så sent om natten, at dem i receptionen for sjovt kaldte os for ”the 3am girls”.
April og jeg fik også shoppet løs i byens apoteker, for der kan man købe lækre franske hudplejeprodukter som Àvene, La Roche-Posay og Bioderma meget billigere end i New York og i Danmark. April tog også ud til et antikmarked en af dagene, og der fandt hun den fineste gamle håndtaske, en antik broche og et sødt lille indrammet maleri. Jeg fortrød lidt, at jeg ikke var taget med, da jeg så alle de skatte hun kom hjem med.
Den sidste aften tog vi hen for at se lysshowet i Eiffeltornet. Showet går igang en gang i timen, og vi missede præcis showet kl. 23, så vi måtte vente indtil midnat, men det var helt sikkert ventetiden værd. Sikke et syn! Au revoir Paris, jeg kommer snart tilbage!
Hôtel d’Orsay Esprit de France, 93 Rue de Lille, Paris
April og jeg tog over for at besøge Rikke og Magnus i Helsingborg, og vi havde nogle fantastiske dage med masser af svensk sommer, prinsesstårta og pink gin & tonic.
Den sidste aften tog vi ud at spise på Pålsjö Krog, som ligger helt nede på stranden i Helsingborg. Restauranten er rigtig populær om sommeren, og vi ringede i sidste øjeblik for at bestille bord. Med Rikkes formidable forhandlingsevner lykkedes det os dog ikke blot at få plads i en næsten fyldt restaurant, men også at få det bedste bord i hele restauranten lige ved vinduet med udsigt over vandet.
Maden var fantastisk og af den lette, lækre slags, som man lige har lyst til en varm sommeraften. April og jeg delte en portion tatar (eller råbiff som det hedder på svensk:)) til forret og Rikke og Magnus fik Toast Skagen, som er en slags rejesalat. Til hovedret bestilte jeg risotto med kantareller, og der var så mange kantareller, at det tog flere mundfulde, inden jeg fik mig gravet ned til risene. De andre fik fisk til hovedret, og de hævdede at deres fisk var endnu bedre end min risotto, hvilket jeg dog havde svært ved at tro på. En rigtig skøn aften på en rigtig hyggelig restaurant.
I varme, solrige Los Angeles har man adgang til friske råvarer af høj kvalitet året rundt, og det kan i den grad ses på restauranternes menuer, som ofte er spækket med lokalt dyrket økologisk frugt og grønt, og der er noget for enhver smag og pengepung.
Små øjeblikke og store oplevelser – Hverdagsglimt og eventyr
©Mitzie Mee