
Sylvia fra Chimmuwa er også i gang med at starte et opholdssted for traumatiserede kvinder. Her kan kvinderne få støtte og vejledning, tag over hovedet, samt hjælp med at få professionel behandling.
Fri fragt ved bestillinger over 500 kr. Ellers koster fragt 50 kr.
Leder du efter bloggen? Den finder du nu ovre på mitziemee.com hvor jeg blogger om mad og opskrifter, rejser og livsstil.

Sylvia fra Chimmuwa er også i gang med at starte et opholdssted for traumatiserede kvinder. Her kan kvinderne få støtte og vejledning, tag over hovedet, samt hjælp med at få professionel behandling.

Chimmuwa er en del af Borderline Collective i Mae Sot. Gruppen blev startet af Sylvia, som har mange års erfaring fra forskellige NGO-projekter og Nor Nor, som er gruppens designer. Formålet med Chimmuwa er at skabe beskæftigelse for unge kvinder, der enten er flygtet eller migreret fra Myanmar. Denne gruppe kan ofte have svært ved at finde arbejde og ender tit med at blive udnyttet i dårligt betalte jobs eller som ofre for trafficking.

I sidste måned var jeg på en smuttur til Seychellerne. Jeg lagde ud med morgenmad på hotellets restaurant, som lå helt ud til vandet. Guava-marmeladen var noget af det bedste, jeg har smagt – sød, let syrlig og helt perfekt til de lune pandekager fra buffeten.
Efter morgenmaden besluttede jeg mig for at gå en tur og udforske området. Jeg havde læst, at man kunne tage bussen til Grand Anse Beach, men efter ti minutters venten ved stoppestedet, besluttede jeg mig i stedet for at gå hele vejen.
Der var ikke en sjæl på stranden, så jeg tænkte, at jeg kunne følge vandkanten og finde en sti op til vejen igen. Det viste sig dog, at der kun var én sti – den, jeg var kommet ned ad – så efter at have gået hele stranden igennem, måtte jeg vende om og tage turen tilbage langs stranden og videre langs den asfalterede vej til hotellet.
Senere forsøgte jeg mig med en natursti på hotellets område, men det projekt blev hurtigt droppet. Jeg havde ikke gået langt, før jeg så en edderkop, som i første omgang lignede en krabbe – så stor var den. Jeg vendte om med det samme og holdt mig resten af dagen til hotellets strand, hvor der (heldigvis) var langt færre kravlende overraskelser. Til gengæld fløj der fruit bats (kæmpestore flagermus) rundt over hovedet i fuldt dagslys.







Denne skønne grønne juice er forfriskende lækker på en varm sommerdag (og ja, sommerdagene i Thailand er meget varme!). Den er hurtig at lave og ikke for sød, og så smager basilikum og lime bare rigtig godt sammen. Lime basilikum (lime basil) er en særlig slags sød og krydret basilikum, og den kan være lidt svær at finde i Danmark. Dog har de fleste velassorterede supermarkeder samt asiatiske madbutikker for det meste frisk thai-basilikum på lager, og det kan man sagtens bruge i stedet.
Hvis man ikke kan finde flydende sukker, så kan man tilsætte hvidt sukker direkte i juicen inden man blender den. Giv i så fald juicen lidt ekstra tid i blenderen så sukkeret er ordentligt opløst. Mht. lime, så prøv at finde nogle, der er rigtigt saftige. Hvis det ikke kan lade sig gøre, så brug 3 i stedet for 2 lime til et glas juice.
1
glas2 saftige lime
5 stilke lime basilikum
3-4 spsk flydende sukker
2,5 dl vand
En knivspids salt
Isterninger
Tea Garden er restauranten hos Borderline Collective i Mae Sot. Borderline støtter migranter og flygtninge fra Myanmar, og Tea Garden serverer de lækreste burmesiske retter tilberedt med masser af kærlighed af kokken Nge Nge. Restauranten ligger i en hyggelig lille gårdhave ved siden af Borderline Shop, som en stille oase få skridt fra hovedvejen der går gennem Mae Sot. Klientellet er et mix af internationale NGO-arbejdere og lokale thailændere, og der er rigtig mange stamkunder. Alle retterne er vegetariske og mange er også veganske. Tea Garden tilbyder også madlavningskurser, så man selv kan lære at lave deres lækre retter.
Tea Garden at Borderline Collective, 674/14 Intharakeeree Road, Mae Sot, Thailand




Jeg var på kort visit i Bologna og havde 24 fantastiske timer i den skønne italienske by. Jeg lagde ud med prosciutto og ost på Roxy Bar og brugte derefter formiddagen på at slentre rundt i byen og samle appetit til næste måltid – pasta på Sfoglia Rina.
I Bologna hedder bolognesesauce ragù og serveres traditionelt med tagliatelle, ikke spaghetti. Det var en lokal tjener på en anden restaurant, der anbefalede Sfoglia Rina, og det viste sig at være lige, hvad jeg var ude efter: Et afslappet og rigtig godt sted til en uformel middag.
Efter maden trængte jeg til at bevæge mig lidt, så jeg købte billet til Asinelli-tårnet – det ene af de to ikoniske tårne midt i byen. For at komme op til toppen skal man tage 498 trin ad en gammel og godt brugt trætrappe. Jeg fik lagt lidt for hårdt ud og måtte holde en pause halvvejs oppe for at få vejret igen. Men udsigten fra toppen var det hele værd – Bolognas tegltage og tårne så magiske ud i det bløde eftermiddagslys.
Næste morgen spiste jeg morgenmad på en lille café tæt på hotellet, Al Tramezzino. Jeg fik kaffe, sandwich og virkelig sød betjening af det smilende personale. Hvis jeg kommer tilbage til Bologna, ved jeg allerede nu, hvor jeg skal spise morgenmad.
Inden turen gik mod lufthavnen, nåede jeg også en italiensk gelato fra den hyggelige, lidt gammeldags butik Il Gelatauro. Bag disken stod en ældre herre, der oprigtigt virkede interesseret, da han spurgte, hvad jeg syntes om isen. Den var fantastisk – og det var Bologna også. Jeg håber at komme tilbage snart igen.





Når Trine og jeg skal ud at spise, så ender vi næsten altid på Djengis Khan Mongolian Barbecue i Fredericia, men på det seneste er Nara Sushi også dukket op på radaren. De har nemlig all-you-can-eat-sushi til 188kr, og det kan man jo ikke sige nej til.
Små øjeblikke og store oplevelser – Hverdagsglimt og eventyr