Leder du efter bloggen? Den finder du nu ovre på mitziemee.com hvor jeg blogger om mad og opskrifter, rejser og livsstil.
[vc_row][vc_column][vc_column_text]
Jeg elsker Los Angeles dynamiske karakter, og jeg er dybt fascineret af, hvor hurtigt ting ændrer sig i denne by, der ellers fremstår som ret laid-back. Siden sidst jeg var i Los Angeles sidste år er bl.a. Ketchup på Sunset Blvd. lukket, hvilket er rigtig synd, da det var et enormt godt sted, som jeg til hver en tid ville anbefale.
Da vi var i Los Angeles, kørte vi ned til Santa Monica Beach en af dagene. Vejret var fantastisk, så vi brugte nogle timer på at dase på stranden, før vi gik op på Santa Monica Pier, hvor jeg så et sted, der solgte funnel cake. Funnelcake smager lidt ligesom jeg tror friteret æbleskivedej ville smage.
Cheesecake Factory er endnu en af mine amerikanske favoritter og selvom nogle måske vil mene at Cheesecake Factory blot er endnu en restaurantkæde uden sjæl, men for mig er Cheesecake Factory essensen af meget af det, jeg elsker ved USA. I’m a fan!
Tokyo er en af mine yndlingsbyer, men det er efterhånden ved at være et godt stykke tid siden mit sidste besøg. Alt for lang tid, hvis I spørger mig! Indtil jeg endnu engang kan flyve afsted mod Landet Med Sake og Sushi, må jeg stille Japan-abstinenserne med hvad der ellers dukker op på vejen. Som fx. Little Tokyo i Los Angeles.
2 dage inden brylluppet i Las Vegas bankede det på døren til vores suite i Bellagio. Jeg åbnede, men der var ingen udenfor. I stedet stod der et par sorte, meget højhælede sko og et sæt blinkende kaninører. Jeg nåede dog kun at undre mig et kort sekund, før mine veninder sprang frem fra deres skjul og afslørede, at jeg resten af dagen var i deres varetægt og på polterabend.
Første pinsel var et besøg hos Strippers 101 på Planet Hollywood, hvor vi alle sammen skulle have en lektion i poledancing og lapdance. Man måtte ikke tage billeder derinde, så jeg har desværre (eller heldigvis?) ikke nogle billeder fra lektionen.
Nogle af de andre var rigtig gode, men jeg endte på mystisk vis hele tiden nede på gulvet med knæene først, så til sidst gav jeg op, og forskansede mig henne i et hjørne med den enorme feltdunk af en strawberry daiquiri, som pigerne havde sørget for til mig.
Derefter var der en pause i programmet, hvor jeg fik lov til at gå hjem og skifte tøj før aftenens højdepunk: Chippendales på Rio. Vi nåede et par drinks inden showet startede, hvilket blandt andet resulterede i en Tina, der blev helt ustyrlig ved synet af den første olieglinsende mandekrop på scenen. Hun allierede sig med sin amerikanske sidekvinde og sørgede for en stor del af off-stage-underholdningen den aften.
Heller ikke Chippendales tillod nogle billeder inde til selve showet, men efter opvisningen var der åbent til after-show-loungen, hvor nogle af Chippendalesfyrene kom ind og lod sig fotografere.
Min søster og jeg var inde at se Thunder From Down Under på Excalibur sidste sommer, så jeg havde lidt at sammenligne med. Hvis jeg et øjeblik abstraherer lidt fra det groteske i at sidde og sammenligne mandestrippere, så må jeg nok sige, at Chippendales overordnet set var bedst, baseret på følgende subjektive kriterier: 1) De dansede i takt og 2) Deres musik var bedre og sangene de dansede til var mere kendte.
Rio ligger jo et stykke væk fra the Strip, men det gjorde ikke så meget, da vi efter Chippendales og x antal drinks fandt frem til VooDoo Lounge på 51. etage af kasinoet. Vi lagde ud med en gang tequilashots i glas på størrelse med ølkrus, og i denne stil fortsatte festen resten af aftenen og helt ud på de små timer for visse personer. Selv lykkedes jeg dog med mit forsvindingsnummer allerede omkring klokken 1, hvor jeg på trætte fødder og høje stiletter sneg mig tilbage til Bellagio efter en helt kanon polterabend.
Vi stod op tidligt i dag for at køre hele vejen fra LA til Las Vegas. Der er kun en motorvej til Las Vegas, så det er ikke noget problem at finde vej, men landskabet er ret kedeligt, så de 4 timer det tog føltes som meget mere. Da det blev frokosttid havde vi egentlig indstillet os på den sædvanlige omgang McD, men så dukkede der et skilt op til Peggy Sue’s Diner, og vi skyndte os at dreje af.
Peggy Sue’s 50’s Diner, som ligger lige efter Barstow (tag afkørsel Ghost Rd) og det var et supersjovt sted. Der er tale om en rigtig amerikansk diner med alt hvad dette inkluderer, i form af servitricer i pastelfarvede polyesterkjoler, jukebox og Elvisfigurer. Maden er typisk diner-mad, men deres milkshakes og deres curly fries var faktisk rigtig gode. Der er 3 store spiseområder med hvert sit tema, så det var ikke noget problem at få et bord, da vi var forbi.
Peggy Sue’s Diner, 35654 Yermo Road, Yermo, CA 92398
Små øjeblikke og store oplevelser – Hverdagsglimt og eventyr
