IDa jeg var i Singapore havde jeg aftalt at mødes med M, som bor i Hong Kong. Vores oprindelige plan var at tage en kop kaffe sammen, men da min Big Buddha-sightseeing trak lidt ud, aftalte  vi  stedet for at mødes til cocktails på Ozone.

Til dagligt er jeg ikke videre begejstret for mit mobilabonnement hos 3, men her i Hong Kong får man som 3-abonnent gratis dataroaming, hvilket er intet mindre end genialt! Jeg kunne derfor iChatte med M om de ændrede planer, tjekke GoogleMaps og Instagram uden at det kostede mig en øre ekstra. Mere af det, tak!

Ozone ligger på 118. etage på det superluksuriøse Ritz-Carlton hotel i ICC-bygningen lige ved vandet. Der står på Ritz-Carltons hjemmeside at baren er den højestbeliggende bar i verden, hvilket overraskede mig, da Dubai jo som bekendt tilsyneladende har patent på alt ”Verdens største/bedste/smukkeste____ (fill in the blanks)”. Efter lidt online research, fandt jeg da også ud af, at Ozone ikke længere er verdens højestbeliggende bar. Den titel indehaves nu som forventet af At.mosphere i Burj Khalifa, Dubai, så Ritz-Carlton, kan I se at få opdateret jeres hjemmeside:)

Uanset hvad, så er 118. etage et godt stykke over jorden, og selvom det var lidt diset i går, var udsigten stadigvæk storslået. Drinks på Ozone er dyre (160-180HKD), men når man tager  den flotte udsigt og de store glas i betragtning, samt det faktum, at man ikke betaler entré, så er prisniveauet faktisk meget rimeligt.

Ozone havde en hel side i drinks-menuen dedikeret til  forskellige versioner af Gin&Tonic. Jeg valgte en med grapefrugtskal og basilikum, som blev serveret i et vinglas på størrelse med en guldfiskebowle og smagte fortrinligt.

Personalet oppe i skyerne var både høflige og opmærksomme, og omgivelserne grandiose. Jeg kunne også rigtig godt lide, at Ozone ikke havde den der turistede, kameraklikkende vibe, som mange andre skybarer ellers har. Det så ud som om, at det faktisk var et sted, folk kom for at hygge sig frem for at tage billeder. Faktisk tror jeg, at jeg var den eneste, som havde kameraet fremme (pinlig turist). 

Det var også rigtig hyggeligt at møde M og hendes veninde, og senere gik vi alle sammen ud og spiste kinesisk hotpot på Budaoweng, men det skriver jeg mere om i et andet indlæg. Tak M, for at have introduceret mig til denne fantastiske bar i Hong Kong!

Mit blogindlæg om afternoon tea på Café 103 på Ritz-Carlton i Hong Kong

Ozone, Level 118 ICC, The Ritz-Carlton, Tsim Sha Tsui, Hong Kong

0 FacebookTwitterPinterestThreadsBlueskyEmail
More Hair Shop, frisør i Bangkok

Jeg er rigtig dårlig til at få mig taget sammen og blive klippet, og der kan sagtens gå over et år mellem mine frisørbesøg. Jeg ved ikke rigtig hvorfor, for når jeg først sidder i stolen og der bliver puslet om mig, synes jeg jo egentlig, at det er meget rart. Det er sikkert en kombination af nærighed og (forhåbentlig) ubegrundet angst for at ende med kort, lilla hår.

0 FacebookTwitterPinterestThreadsBlueskyEmail
Odaiba Beach Tokyo

Har man lyst til sol på næsen og sand mellem tæerne i Tokyo, så findes der faktisk en ganske udmærket strand på den kunstige ø Odaiba. Stranden ligger lige ved shoppingcentret Aqua City og kaldes ganske enkelt Odaiba Beach – og selvom det ikke er nogen tropeø, er det stadig et fint sted at slappe af og få lidt luft.

Det var en stegende varm dag, så før jeg begyndte min gåtur langs vandet, satte jeg mig ind på en café ud mod bugten og fik en kakigori – japansk isdessert med revet is og sirup. Caféen mindede om noget, man kunne finde langs Californiens kyst, og i højtalerne kørte gamle surferklassikere. Hvis man så væk fra skyskraberne i horisonten og lod blikket hvile på vandet, kunne man næsten bilde sig ind, at man befandt sig et sted langs Highway 1 og ikke midt i Tokyo.

I sommermånederne er stranden på Odaiba proppet i weekender og på helligdage, men i hverdagene er det som regel nemt at finde sig en fredelig plet i sandet eller på den smalle græsrabat ned mod vandet. Det er ikke tilladt at svømme, men der var flere surfere ude for at lufte sejlene. Jeg ved ikke helt, hvorfor surfing er ok, når svømning ikke er – begge dele involverer jo vandkontakt – men de fleste strandgæster havde alligevel ikke badetøj på og så ud til at være mere til kold drikke og udsigt end egentlig strandbadning.

En af de mest iøjnefaldende bygninger på Odaiba er Fuji Televisions hovedkvarter, som ligner noget fra en sci-fi-film. Derinde kan man købe souvenirs og besøge udkigsplatformen, hvor man i klart vejr kan se helt til Mount Fuji. Om aftenen laver de et ret imponerende lys- og lydshow, hvor facaden bliver til en slags pixel-skærm med figurer og tekst lavet af vinduer, der skifter farve.

En anden grund til, at mange besøger Odaiba, er Rainbow Bridge. Jeg havde engang set den i december, hvor hele broen var badet i regnbuens farver – det var virkelig et syn. Og det ville jeg gerne opleve igen. Så selvom jeg egentlig havde fået nok af sol, strand og turistmylder ved 17-tiden, besluttede jeg mig for at blive til solnedgang.

Det blev mørkere, og lysene tændtes. Og… alle lysene var hvide. Det var stadig flot, bevares – men ikke det mindblowing regnbue-spektakel, jeg havde håbet på. Senere fandt jeg ud af, at Rainbow Bridge kun er regnbuefarvet op til jul. Typisk.

Læs min guide til hvad jeg ellers synes man skal opleve i Tokyo

0 FacebookTwitterPinterestThreadsBlueskyEmail
Spritzenhaus, New York

Brooklyn har i mange år været New Yorks hipstercentrum og de to mest nordlige nabolag, Greenpoint og Williamsburg har med tiden fået et solidt rygte som nogle af de bedste steder at gå ud at spise og drikke, ikke kun i Brooklyn, men i hele New York. Der åbner konstant nye barer og restauranter og den uprætentiøse vibe der præger de to områder, udgør en forfriskende afveksling fra Midtown Manhattans flaskehetz og repræsentationskonto-cocktails. Man kommer som man er, og øllerne er billige.

0 FacebookTwitterPinterestThreadsBlueskyEmail
Sushi Ko, New York

En af de mest spektakulære oplevelser under mit seneste besøg i New York, var middagen på New York Sushi Ko. Jeg ville invitere Tina fra Hungry Bird Eats og hendes mand ud at spise, som tak for, at jeg måtte bo hos dem, og Tina fortalte, at hendes tidligere chef havde været vildt begejstret for Sushi Ko, så vi besluttede os for at ringe og reservere bord.

0 FacebookTwitterPinterestThreadsBlueskyEmail

Mitzie Mee Blog

Små øjeblikke og store oplevelser – Hverdagsglimt og eventyr