Opskrift: Ichigo Daifuku - Mochi med friske jordbær

Ichigo Daifuku er mochi med friske jordbær og anko (red bean paste). Det er en rigtig japansk delikatesse, der kombinerer den bløde, let chewy konsistens af mochi med den søde, saftige smag af friske jordbær. Denne moderne version af traditionel japansk mochi blev opfundet i 1980’erne og er siden blevet en favorit, især i jordbærsæsonen, der i Japan løber fra december til maj.

Jeg smagte selv Ichigo Daifuku for første gang i Myeong-Dong, som er et område i Seoul kendt for trendy street food, men det tog mange år før jeg selv gav mig i kast med at lave dem derhjemme, for det virkede alt for besværligt. Efter at have lavet mine egne Ichigo Daifuku Mochi nogle gange, kan jeg dog forsikre jer om, at det er al besværet værd, for der er ikke noget, der slår frisklavet mochi. Ja, det sviner, og ja, det tager lidt øvelse før man får styr på dejen, men smagen og konsistensen er så meget bedre end det man kan købe i butikkerne.

Noter

Brug små til mellemstore jordbær så du er sikker på, at mochi-dejen kan dække dem helt. Jordbærrene skal være friske og søde. Duft til dem, de skal dufte sødt. Hvis de ikke dufter af noget, smager de heller ikke af noget.

Shiratamako (glutinous rice flor) er den skal rismel man bruger til mochi, og som giver mochi den helt rigtige chewy konsistens.

Mochi er ekstremt klistret, så hav rigeligt med kartoffelmel ved hånden under hele processen.

Hvad angår mikrobølgeovnen, så varierer det hvor lang tid mochi-dejen har brug for. Jeg har lavet mochi flere gange og jeg har fået forskellige resultater selv med samme mikroovn og ingredienser, så prøv dig frem. Nogle gange er det nok med 2 x 1 minut, andre gange skal dejen have 2 x 1 minut + 20 sekunder før den er god.

I modsætning til hvad mange tror, så er det ikke chocoklade, men anko (red bean paste) som beklæder jordbærrene. Man kan både bruge anko (red bean paste) og Shiroan (white bean paste) til mochi. Sørg for at få en bean paste der er så smooth som muligt.

Opskrift: Ichigo Daifuku – Mochi med friske jordbær

Recipe by Mitzie Mee – Sanne
Course: Dessert, OpskrifterCuisine: Japan
Portioner

6

mochi

Ichigo Daifuku er mochi med friske jordbær og anko (red bean paste). Det er en rigtig japansk delikatesse, der kombinerer den bløde, let chewy konsistens af mochi med den søde, saftige smag af friske jordbær. Denne moderne version af traditionelle japanske mochi blev opfundet i 1980’erne og er siden blevet en favorit, især i jordbærsæsonen, der i Japan løber fra december til maj.

Ingredienser

  • 150 g red bean paste (anko) eller white bean paste

  • 100 g shiratamako (glutinous rismel)

  • 150 ml vand

  • 2 spsk sukker

  • Kartoffelmel til håndtering af dejen

  • 6 små til mellemstore jordbær

Sådan gør du

  • Forbered jordbærrene
  • Vask jordbærrene, fjern stilkene og dup dem tørre.
  • Del red bean paste’en i 6 lige store portione som rulles til kugler.
  • Tryk en kugle bean paste flad og fold det omkring et jordbær, så det dækker hele jordbærret undtagen spidsen. Fortsæt med resten af jordbærrene.
  • Lav mochi-dejen
  • Bland rismel og sukker i en skål. Tilsæt vand lidt ad gangen, mens du rører, til blandingen er glat og uden klumper.
  • Hæld blandingen i en skål der kan tåle at komme i mikrobølgeovnen. Dæk med plastfolie, og opvarm i mikrobølgeovn på høj effekt i 1 minut. Rør dejen ordentligt sammen igen. Den er på dette tidspunkt stadigvæk ret flydende, og hvid. Dæk med plastfolie igen og giv den endnu et minut i mikrobølgeovnen. Nu skulle dejen gerne være let gennemsigtig og elastisk. Hvis den stadigvæk er flydende og helt hvid så giv den 30 sekunder mere i mikrobølgeovnen (kan gentages ved behov).
  • Lad dejen køle af i et par minutter.
  • Form mochi
  • Drys en ren flade med kartoffelstivelse for at undgå, at mochi-dejen klistrer. Flad dejen ud med hænderne.
  • Del dejen i 6 lige store portioner. Flad hver portion ud til en rund cirkel.
  • Placér et jordbær med spidsen nedad midt på dejen, og fold dejen op omkring jordbærret. Pas på at dejlaget ikke bliver for tyndt, så der er hul ind til jordbærret. Klem kanterne sammen for at forsegle mochien.
  • Rul forsigtigt hver færdiglavet mochi i lidt kartoffelstivelse for at få en glat finish.
  • Ichigo Daifuku smager bedst, når de er frisklavede, men kan til nød overleve i køleskabet et par dage. Hvis de opbevares i køleskabet, skal de dækkes med plastfolie, og man skal være opmærksom på at de hurtigt bliver ret seje og gummiagtige i det.

0 FacebookTwitterPinterestEmail
New York: Smør - En bid af Danmark i East Village

I årevis har jeg savnet en god dansk cafe i New York, et sted der føles ægte dansk og uden at koste en formue, så gæt hvor glad jeg blev, da jeg opdagede Smør i East Village.

Smør er en lille, hyggelig cafe/restaurant startet af Sebastian & Sebastian som begge to er fra Danmark, og som også syntes at New York manglede et sted med autentisk, nordisk-inspireret mad af god kvalitet. Menuen byder på klassiske danske retter. Der er et godt udvalg af dansk smørrebrød, og så er der også danske pandekager og danske hotdogs på menuen. Der er ikke mange indendørs siddepladser på Smør, og der er trangt i det lille lokale, så det er mest et sted mad tager hen for brunch eller en hurtig bid mad, og klientellet (da vi var der) er primært folk i 20’erne.

Jeg bestilte en sildemad, og den var rigtig god og smagte præcis som sildemadder gør i København. Dansk marineret sild laves jo i en eddikebaseret lage med sukker, løg og krydderier, hvilket giver en skarpere syrlighed end de fleste sild jeg har smagt i andre lande. En god sild fortjener jo en god snaps, men desværre var sidstnævnte ikke på menuen hos Smør. Jeg prøvede også den danske hotdog, med remoulade, ristede løg og dansk agurkesalat. Den smagte som en af de bedre hotdogs fra Danmark, og pølsen var tyndere end de typiske amerikanske, og havde et rigtig godt knæk, så jeg mistænker, at den var importeret.

Steve bestilte brunchtallerkenen, som også var meget dansk: rugbrød, salat, et pocheret æg, brie og syltede løg. I Danmark foretrækker vi jo brunch bestående af flere små retter ( i USA er brunch typisk en stor ret) og Smørs version af en brunchtallerken mindede meget om, hvad man finder på caféerne i København. Steve bestilte også Salt & Pepper Fries med estragon-aioli, der smagte af bearnaise og fritterne var så gode, at man slet ikke kunne stoppe med at spise dem.

Smør er et rigtig godt sted hvis man har lyst til dansk mad i New York. Priserne er rimelige og det føles som at være på café i København. Jeg skal helt sikkert tilbage og prøve deres aftenmenu, som jeg har set bl.a. byder på Stjerneskud og andet godt.

Smør, 441 E 12th St, New York, NY 10009

Smoer
0 FacebookTwitterPinterestEmail
Umbeboshi

En ume er en slags mellemting mellem en abrikos og en blomme, og i Japan fermenterer man den med havsalt og får en snack, umeboshi, der både er hvinende sur og hamrende salt.

Første gang jeg smagte umeboshi var da jeg delte kollegiekøkken med Mari, som var udvekslingsstudent fra Sapporo i Japan. En aften fandt hun en pose frem og spurgte, om jeg ikke havde lyst til at smage denne her japanske specialitet, som hun havde haft med hjemmefra. De små brune klumper så ikke særligt appetitlige ud, men jeg tænkte at det ikke kunne skade at smage, så jeg tog en i munden. En eksplosion af salt og surt bredte sig i min mund, og de første sekunder måtte jeg kæmpe for ikke at spytte det hele ud igen.

Da mine smagsløg var kommet sig over det første chok, tegnede der sig dog et mere nuanceret billede af en kompleks smag, fyldt med umami, som faktisk slet ikke var så tosset. Næste gang Mari fik umeboshi-forsyninger hjemmefra behøvede hun derfor ikke spørge to gange, og i dag er umeboshi en af de ting, jeg altid køber med mig hjem, når jeg selv besøger Japan.

Man kan spise umeboshi som en snack uden noget som helst andet, og det skulle efter sigende være rigtig godt mod tømmermænd. Ellers smager umeboshi også rigtig godt ovenpå en skål med ris eller som krydderi i saucer og marinader. En virkelig underlig, men også stærkt vanedannende snack, som jeg slet ikke kan få nok af.

En klassisk variation af umeboshi er at sylte blommerne med rød shiso, hvilket giver dem en karakteristisk dybrød farve og en esktra smagsnuance. Shiso (紫蘇) er en japansk urt fra myntefamilien med en kompleks smagsprofil, der bedst kan beskrives som en blanding af basilikum, mynte og anis med en let kanelagtig undertone.

Jeg er helt vild med umeboshi sammen med ris, som I kan se i videoen nedenfor:

0 FacebookTwitterPinterestEmail
Makaroni-suppe med skinke, morgenmad på Cross Cafe i Causeway Bay, Hong Kong

Tæt ved hotellet i Hong Kong lå der en rigtig hyggelig café, Cross Cafe, som serverede morgenmad helt til klokken 11:30. Jeg bestilte makaronisuppe med skinke, som er en populær morgenmadsret i Hong Kong. Skinke, ærter og gulerødder, – er jeg den eneste der tænker på en suppeversion af danske tarteletter?

Jeg fik også en pineapple bun, som er en bolle, der på trods af navnet ikke indeholder ananas. Grunden til at den hedder pineapple bun er, at den sprøde overflade på toppen ligner overfladen på en ananas. Bollerne serveres varme, klappet sammen om en tyk skive smør, som hurtigt smelter, så bollen drypper af varmt smør når man spiser den.

Pineapple buns smager fantastisk sammen med en kop Hong Kong Milk Tea, som er en brun-orange te med kondenseret mælk. Teen er kraftig og sød med en karamelagtig eftersmag, der minder lidt om thailandsk milk tea eller indisk karak. Mælken på Cross Cafe kommer fra Trappist Dairy, som er et lille mejeri på Lantau. Mange fra Hong Kong er vokset op med Trappist-mælk og har et ret nostalgisk forhold til mejeriet som startede produktionen tilbage i 1956 og er drevet af lokale munke.

Hvis I også kunne tænke jer en gang makaroninudler fra Cross Cafe, så findes der to i Hong Kong, og den jeg var på, var den i Causeway Bay. Man skal være opmærksom på at navnet kun står på kinesisk, så hold øje med et retro-neonskilt hvor det første kinesiske bogstav er to streger over kors.

Cross Cafe , 64 Leighton Rd, Causeway Bay, Hong Kong

0 FacebookTwitterPinterestEmail
New York: Abura Soba hos Kajiken

Disclaimer: Jeg var inviteret til at prøve Kajiken i New York City, men som altid er mine meninger mine egne.

Hvis du elsker ramen, men endnu ikke har prøvet abura soba (soupless ramen), så lad mig introducere dig til Kajiken – en japansk kæde, der specialiserer sig i ramen uden suppe. Kajiken er oprindeligt fra Nagoya, men kæden har flere filialer i udlandet, herunder restauranten i New York , som åbnede sidste år.

Vi bestilte The Original (Abura Soba) og Spicy Tonkotsu Ramen. Begge dele smagte virkelig godt, men det var abura sobaen som skilte sig ud. I modsætning til traditionelle ramen, hvor nudlerne svømmer rundt i en varm suppe, serveres nudlerne i abura soba uden suppe. I stedet er der i bunden af skålen en blanding af olie og sauce, som man blander godt med nudlerne. Hos Kajiken kan man yderligere justere smagen med forskellige slags tilbehør som står på bordet. Jeg tilføjede en smule eddike, lidt chiliolie og et drys friteret hvidløg til min skål.

Vi bestilte også 2 sideretter, takoyaki (blækspruttekugler) og agedashi tofu (tofu i en soyabaseret sauce). Blækspruttekuglerne var virkelig gode. De var sprøde og gyldne udenpå, og bløde og cremede indeni. Helt perfekte hvis I spørger mig. Agedashi tofu’en var derimod lidt mere neutral, og jeg kunne godt have ønsket mig mere sauce til tofuen. Den var ikke dårlig, men heller ikke noget særligt.

Steve bestilte en Sprite med umeboshi (syltet blomme), mens jeg som altid bestilte en Ramune. Jeg elsker det lille ritual med at poppe marmorkuglen ned i flasken, og jeg tror ikke jeg er den eneste? Spriten med syltet blomme var en positiv overraskelse, for den salte blomme sammen med den søde sodavand fungerede overaskende godt.

Norgle af de ting jeg virkelig godt kunne lide ved Kajiken

Toppings inkluderet – I modsætning til mange andre ramen-steder i NYC, hvor man ofte skal betale ekstra for helt basale toppings, kommer Kajikens nudler med alt, hvad man har brug for. Der er selvfølgelig mulighed for add-ons, men det er ikke nødvendigt.

Fornuftige priser – Ramen- og abura soba-skåle ligger på ca. $16-18, hvilket er langt mere rimeligt end hos nogle af konkurrenterne.

Hurtig og venlig service – Personalet var super hjælpsomme og forklarede, hvordan man blander og spiser abura soba. Vores mad blev serveret få minutter efter vi havde bestilt.

Perfekt tilberedte nudler – Nudlerne havde den helt rigtige bouncy, lidt chewy tekstur.

Ren og hyggelig atmosfære – Det føles som at spise på en autentisk ramen-restaurant i Japan.

Hvis du er i New York City og vil prøve noget andet end din sædvanlige ramen, er Kajiken absolut et besøg værd. Uanset om du går efter abura soba eller en mere klassisk skål ramen, er Kajiken et rigtig godt valg.

0 FacebookTwitterPinterestEmail
Korean Fish Cake (Eomuk) på Masan Fish Market

Da jeg besøgte Ella i Korea, tog vi til fiskemarkedet i Masan, tæt på Ellas gamle hjem. Markedet er et rigtigt foodie-paradis og man bliver helt rundtosset, når man indser, hvor enormt udvalget af alt godt fra havet er.

Korean fish cake (Eomuk 어묵) er en populær street food-snack, som nok bedst kan beskrives som en slags aflang fiskefrikadelle på en pind. “Frikadellen” er lavet af hakket fisk blandet med stivelse, æg og forskellige krydderier, som bliver friturestegt, og derefter er klar til at blive fortæret. Man finder de bedste fish cakes i den sydlige del af landet i området omkring Busan (Masan inkluderet), hvor der er rigelig adgang til virkelig god fisk.

På markedet viste Ella mig hendes yndlings Eomuk-shop, og efter at have set, hvordan manden i biksen med stor omhu rullede fish cakes fra den frisklavede fiskefars, måtte vi selvfølgelig også smage på sagerne.

Korean fish cakes kommer i mange forskellige former og smagsvarianter, og hos Ellas yndlingsbod tror jeg, der var fem eller seks forskellige slags at vælge imellem. Det er en billig snack, så det er nemt at bestille for meget, men vi var på vej tilbage til Ellas lejlighed for endnu et koreansk madlavningmarathon, så vi købte kun en enkel fish cake hver. Efter nøje overvejelse valgte vi en med chili og en med ost, og de smagte begge to fantastisk.

Jeg har spist mange flere fish cakes siden Masan Fish Market, men jeg har endnu ikke stødt på nogle, der var bare halvt så gode som dem, Ella og jeg fik, så hvis du besøger Masan, så husk at tage forbi fiskemarkedet og prøv en fish cake fra denne bod:)

0 FacebookTwitterPinterestEmail

Mitzie Mee Blog

Små øjeblikke og store oplevelser – Hverdagsglimt og eventyr