Før jeg fik smag for Bellinis, var Singapore Sling min yndlingsdrink, så selvfølgelig skulle jeg et smut forbi Long Bar på Raffles Hotel, da jeg var i Singapore. Hvis I ikke ved, hvad jeg snakker om, så kan jeg fortælle at Long Bar er stedet, hvor bartenderen Ngiam Tong Boon mixede verdens første Singapore Sling. Dette skete tilbage i 1915, så i år kan den legendariske drink fejre 100-års fødselsdag.
Da jeg var i Singapore, var det ekstremt tåget hele tiden. Først troede jeg, at det var på grund af den fugtige årstid, men senere fandt jeg ud af, at tågen faktisk skyldtes skovbrande i Indonesien.
Chilli Crab er sikkert en af Singapores mest berømte retter, og noget af det, jeg havde glædet mig allermest til at stifte nærmere bekendtskab med. Krabben koges i en chili/tomat-sauce og serveres sammen med små, friturestegte boller, som man kan skovle saucen op med. Når man løber tør for boller kan man dog sagtens spise saucen som suppe, så ingenting går til spilde.
Hovedårsagen til at jeg valgte at tage til Singapore var alle de lækre ting man kan spise herovre, og det meste af dagen i dag på da også brugt på at gumle mig gennem byen. Efter at jeg havde fået et par timer på øjet, lagde jeg ud med en omgang Singapore Hainanese Chicken Rice, som er en af Singapores nationalretter.
Immigranter fra Hainan-provinsen i Kina bragte retten til Singapore for mange år siden, og gennem årene har retten undergået visse modifikationer, så den i dag adskiller sig fra den kinesiske version på flere områder. Den vigtigste forskel er den stærke sauce med hvidløg, ingefær og chili, som man får serveret ved siden af sammen med det traditionelle Hainanese Chicken Rice-tilbehør som soja og agurk.
Denne rejses første Singapore Hainanese Chicken Rice blev indtaget på Leong Yeow, som er en lille bod, godt gemt væk i hjørnet i en food court på Waterloo Street. Man kunne vælge mellem grillet eller dampet kylling, eller gøre som jeg gjorde og bestille halvt af hver for et ekstra tillæg. Jeg tror jeg betalte 5,70 SGD for det hele, så det var ingenting for sådan et festmåltid.
Kyllingen var saftig og mør, og smagte dejligt, og risene glinsede af fedt (de bliver kogt i kyllingefedt og bouillon). Chilisaucen var ret grovhakket, så man stadig kunne ane stykker af ingefær og hvidløg, og den var både stærk og god. Jeg fandt sener ud af at saucen faktisk er det som Leong Yeow primært er kendt for.
Det var et skønt måltid at starte rejsen med, og retten var ikke så tung, så da jeg senere ankom til Orchard Street, var jeg sulten igen. Hvad spiste jeg så? Det fortæller jeg om i et andet indlæg.
Leong Yeow Famous Waterloo Street Hainanese Chicken Rice, 261 Waterloo St (inde i Waterloo Centre), Singapore
Da jeg spurgte AC hvor jeg skulle bo i Singapore, foreslog hun mig enten Orchard Road eller Geylang. Orchard Road er ret ret posh og meget turistet område, og det er der, de fleste rejseguides skriver, at man skal bo. Selve vejen er flankeret af det ene luksuriøse stormagasin efter det andet, og man kan shoppe løs blandt kendte brands fra hele verden.
Den taiwanesiske kæde Din Tai Fung er uden tvivl blandt verdens mest berømte soup dumpling – xiao long bao – restauranter. Det var min veninde AC som introducerede mig til Din Tai Fung og hele konceptet med soup dumplings for nogle år siden. Hun er en kæmpefan af Din Tai Fung, og hendes yndlingsrestaurant er den i Raffles City i Singapore. Jeg har besøgt Din Tai Fung-restauranterne i Bangkok, Los Angeles, Hong Kong, og nu Singapore, og jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke har kunnet smage nogen forskel udover at jo mere sulten jeg er, desto bedre smager de.
Små øjeblikke og store oplevelser – Hverdagsglimt og eventyr