Meatpacking District, New York

Noget af det bedste ved at være i New York i næsten en hel måned var, at jeg kunne tillade mig den luksus det er bare at være. Ingen planer, ingen tider at passe og ikke noget stress. Når jeg vågnede om morgenen, ville jeg vælge et område at udforske, og efter at have spist morgenmad på min yndlingscafé rundt om hjørnet, ville jeg begive mig ud via metro eller gå-ben.

0 FacebookTwitterPinterestThreadsBlueskyEmail
Zabb Elee, New York

Update: Zabb Elee er desværre lukket

Efter 3 uger i Burger Land aka USA, havde jeg lyst til noget med lidt mere bid i, så jeg besluttede mig for at prøve Zabb Elee  East Village. Jeg havde gået forbi Zabb Elee flere gange tidligere, men jeg havde aldrig følt nogen større lyst til at bevæge mig indenfor før denne dag. Jeg tror det var løftet om ”Authentic Isan Thai Cuisine” der gjorde udslaget, for hvis man er bekendt med det thailandske køkken, så ved man også, at Isan (en region i det nordlige Thailand) er lig med masser af stærk mad i form af lækre salater og dipsaucer.

0 FacebookTwitterPinterestThreadsBlueskyEmail
Sirrico's, pizza i Las Vegas

Den 4. Juli var jeg i Las Vegas. Det var første gang at jeg fejrede Independence Day i USA og jeg var overrasket over at se, hvor stor denne dag er for amerikanerne, og hvor massivt der bliver fejret. Jeg havde dog mine forudanelser, da hotelpriserne strøg helt i vejret flere uger i forvejen, men det var ikke før jeg var der, at jeg forstod det virkelige omfang. Vegas var fyldt til bristepunktet!

Danmark er et af de ældste lande i verden, hvilket sikkert er en af årsagerne til, at vi ikke har nogen rigtig nationaldag, da alting skete for så længe siden, at de fleste nok er mere eller mindre ligeglade. Jeg ved godt vi har Grundlovsdag, men den sammenfalder jo med Fars dag, som har det med at stjæle glansen.

4. Juli var jeg i løbet af dagen travlt beskæftiget med at tygge mig igennem burgere på the Strip, men om aftenen aftalte jeg at mødes med J til pizza på Sirrico’s i New York New York. Min søster Trine og jeg boede på New York New York for flere år siden, og dengang var pizza fra Sirrico’s en integreret del af vores efter-byturs-rutine. Udover at servere supergod pizza, så har Sirrico’s nemlig åbent indtil kl. 3 om natten og i weekenderne helt til kl. 4. Dog var pizzaen J og jeg fik ikke helt så god, som jeg huskede, men måske er det bare fordi pizza smager bedre efter midnat?

Det er ret pinligt at indrømme, men på en eller anden måde lykkedes det os at gå glip af aftenens store fyrværkeri. Vi hørte godt nok nogle høje lyde, men vi troede begge to, at det var fra den rutsjebane, der kører rundt om kasinoet, så da alle andre var udenfor med næsen mod himlen, spiste vi pizza og drak øl.

Senere på aftenen tog vi på Light på Mandalay Bay, og det kan I læse om her >>

0 FacebookTwitterPinterestThreadsBlueskyEmail
Light natklub i Las Vegas

Efter pizza på Sirrico’s mødtes vi med T (en af J’s veninder) og tog til natklubben Light på Mandalay Bay. 4. Juli er en kæmpe begivenhed i Las Vegas, og de fleste natklubber har hyret kendte DJs til at gæsteoptræde. Alesso skulle spille på Light, og da J rigtig gerne ville se ham live, var det der, vi endte. Jeg havde aldrig tidligere været på Light, men det skulle efter sigende være et fint sted.

Mens jeg var imponeret over klubbens grandiose, arenaagtige layout og dj’ens skønne måde at mixe sig gennem natten, så var crowden på stedet ikke særligt..hmm..sofistikeret?

Derudover var der alt for mange mænd, og en stor del af dem hørte til den mere sleske slags, som hurtigt så fordelene med det propfyldte dansegulv. T og jeg smuttede derfor ret hurtigt, og jeg missede derfor Alesso, som gik på senere. Vi skulle være taget på Marquee eller XS i stedet:/

Det var rigtig synd, for jeg tror at Light ville have været en rigtig fed klub, hvis klientellet havde været lidt anderledes. Jeg tror jeg skal kigge forbi en anden dag, hvor det ikke er d. 4. juli.

0 FacebookTwitterPinterestThreadsBlueskyEmail
The Verbena, drink på Chandelier i Las Vegas

Efter vores middag på Searsucker var planen at fortsætte til Mandarin Bar og drikke cocktails med udsigt til The Strip, men vores middag trak ud, og da vi ankom til Mandarin Oriental var baren ved at lukke, så vi tog i stedet på Chandelier på Cosmopolitan.

Susan foreslog, at jeg bestilte The Verbena, som er den mest populære drink på Chandelier. Den findes ikke længere på menuen, men bartenderen sagde at man stadigvæk kan bestille den.

”Hvorfor ikke?” tænkte jeg, og ind kom en drink, der så ud som en harmløs vodka lemon med en tørret blomst på toppen.

”Du skal tygge blomsten først” lød instruksen ”og sørg for at den kommer rundt i hele munden.” Blomsten smagte, som man kunne forvente at en tørret blomst smager (dvs. ikke særligt godt), men efter få sekunder begyndte alt det sjove. Det startede med en let kildrende fornemmelse på tungen hvorefter en slags følelsesløshed satte ind.

Jeg tog en mundfuld af min drink, og min mund eksploderede. Eller sådan føltes det i hvert fald. Jeg fortryder, at jeg ikke fik Susan til at filme mig, da jeg er sikker på at det så ret underholdende ud.

Det var som om min mund var hoppet ud af mit ansigt og strøget op i en anden dimension, hvor den nu holdt den vildeste fest sammen med mine smagsløg.

Blomsten, som sendte min mund af sted på dette ud-af-kroppen-trip var en såkaldt Szechuan button, som også går under navnet buzz button, electric button og det mere kedelige Acmella Oleracea. Der er efter sigende en substans i blomsten, som forstærker og forvrider alle smagsindtryk.

Min drinks pikante citronsmag blev således transformeret til noget, der nok bedst kan beskrives som en blanding af æselspark og stjerneskud, og den overvældende oplevelse varede drinken ud.

Jeg nåede faktisk at blive lidt bekymret for, om den der mund-på-speed tilstand mon var noget permanent, men efter ca. 30 minutter, var alt normalt igen.


The Chandelier at The Cosmopolitan, Las Vegas

0 FacebookTwitterPinterestThreadsBlueskyEmail

Mitzie Mee Blog

Små øjeblikke og store oplevelser – Hverdagsglimt og eventyr