Paris: Little Seoul – Hyggelig koreansk restaurant i Passage de Choiseul

Little Seoul - Hyggelig koreansk restaurant i Passage de Choiseul, Paris

Jeg havde egentlig planlagt at spise lækker fransk bistromad til aften på min første dag i Paris, men de steder, som jeg havde kig på, åbnede ikke før kl. 19, og jeg var sulten som en ulv. Jeg endte derfor med at spise tidlig aftensmad på en hyggelig koreansk restaurant, Little Seoul, som jeg fandt inde i Passage de Choiseul.

Restauranten var ved at lukke, men jeg tror den ældre koreanske kvinde, der arbejdede der, kunne se, hvor meget jeg trængte til en skål varm kimchi-jjigae, for hun gjorde tegn til, at jeg bare kunne komme ind og sætte mig.

Kimchi-jjigae er en typisk koreansk suppe med kimchi, tofu, og svinekød. Det er en skøn og mættende ret, specielt på koldere dage, og det var lige, hvad jeg havde lyst til. Det tog ikke lang tid før den sydende varme suppe kom på bordet sammen med en skål ris og 3 små sideretter, og jeg var så sulten, at jeg spiste det hele.

Selvom jeg kom lige inden lukketid, var der flere andre gæster i restauranten, og der kom også løbende folk forbi for at hente take-away. Et rigtig hyggeligt lille sted at spise autentisk koreansk mad i dagtimerne, som bestemt kan anbefales, hvis du er i området.

Paris

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Reklame – Book dit hotel i Paris her:

Sanne Møller, Mitzie Mee

Mitzie Mee Shop - Koreansk Hudpleje

Jeg har altid været interesseret i makeup og hudpleje, og da jeg ofte besøger Korea, fik jeg tidligt øjnene op for K-Beauty. Sydkorea har satset rigtig meget på forskning og generelt været gode til at støtte de koreanske beauty brands, og landet er i dag helt fremme i feltet indenfor hudpleje og skønhedsprodukter.

Her i Mitzie Mee Shop finder I et nøje udvalgt sortiment af produkter. Jeg er uddannet læge, så jeg har en god basis for at kunne evaluere de forskellige ingredienser og virkningsmekanismer, og jeg anbefaler kun produkter, som jeg selv har prøvet og kan stå inde for.

Har du spørgsmål til produkter eller ingredienser? Send mig en mail på: beauty@mitziemee.dk 

Interesseret i Sydkorea? Så finder du min blog om Sydkorea her >>

Koreansk Hudpleje