Det første stop på vores bådtur var en af de flydende landsbyer i Lan Ha Bay. Det var egentlig ikke et rigtigt stop, men båden sejlede langsomt nok til, at vi kunne se de små huse og alle fiskeredskaberne udenfor.
Menneskerne, som bor derude, ernærer sig ved fiskeri samt opdræt af fisk og muslinger, og der er flere små samfund som dette rundt omkring i bugten. Da vi stoppede ved en anden flydende landsby senere på turen for at sejle i kajak, fik min far snakket lidt med nogle af mændene, der boede der, og de viste ham en kæmpestor fisk i et bur nede i vandet. De fortalte, at de beholdte fisken i helt op til 7 år, så den kunne vokse sig stor for derefter at blive solgt til restauranterne. Det var fascinerende at få et indblik i, hvordan de lever, for det er jo et liv, der adskiller sig milevidt fra vores eget.
Der er dog efter sigende planer om, at indbyggerne i de flydende landsbyer skal genhuses inde på land for at mindske miljøpåvirkningen fra spildevand og affald, der for størstepartens vedkommende ender direkte i havet. Når man sejler rundt derude, indser man også hurtigt, at der uden tvivl er et problem med forurening i bugten, for der var meget affald, der flød rundt, specielt i Ha Long Bay.
Dog var mit umiddelbare indtryk at de største syndere var bådene, der fragter turister rundt i området. Selvom det var ret stille, da vi var derude (dagen efter Tet), så passerede vi alligevel et par partybåde, hvor stangstive unge mennesker kastede tomme flasker og cigaretskod overbord. Måske det ville være en idé at starte med a regulere bådudflugterne i området lidt strengere, og eventuelt genhuse nogle af de mest svinende turister i stedet.
