Nordmændene er jo glade for natur, og de spenderer gerne en hel eftermiddag med at vandre omkring i kuperet terræn. Det er slet ikke noget for mig, så da AC foreslog en hurtig lille søndagstur til Sognsvann-søen lidt nord for Oslo, havde jeg paraderne oppe.
”Jeg har ikke vandreskoene med” prøvede jeg (som om jeg nogensinde har ejet sådan et par), ”og desuden er det koldt, så skal vi ikke gå ned i byen i stedet for?”
Men AC havde brug for sin ugentlige dosis frisk luft, så efter at have forsikret mig om, at 1) vi ikke skulle overnatte udenfor, og 2) vi ikke blive spist af vilde dyr, gav jeg modstræbende efter, og vi kørte afsted.
Parkeringspladsen ved Sognsvann var helt fyldt, og der var også godt trafikeret på stien rundt om søen. Det føltes som om hele Oslo havde besluttet sig for at tage til Sognsvann den dag. Det tog os lidt over en time at gå de 3,3km rundt om søen, men vi kunne sikkert have gjort det hurtigere, hvis det ikke var fordi jeg skulle stoppe og tage billeder hele tiden. Det var fantastisk smukt deroppe, og på trods af, at der var norske motionsløbere overalt, som vrissede surt på norsk, hvis man kom til at gå i vejen for dem, så var det stadigvæk et perfekt sted at slappe af og nyde naturen.
Bagefter kørte vi op til Holmenkollen og spiste frokost på Frognerseteren. Jeg havde håbet på et kært gensyn med de gode norske vafler med rømme og syltetøj, men det solgte de ikke på Frognerseteren, så jeg fik mig en rejemad og en kop varm kakao i stedet. Det lyder måske ikke som den mest appetitlige kombination, men det smagte supergodt.
Min blog om Oslo
Frognerseteren 
Udsigt fra Holmenkollen 
Udsigt fra Holmenkollen 
Rejemad
