Opskrift: Ristede Græskarkerner med Harissa

Opskrift: Harissa-ristede Græskarkerner

De store græskar man bruger til Halloween-udskæringer er svære at anvende i madlavning. I modsætning til Hokkaido-græskar og andre mindre græskartyper, som har frugtkød der er sødt og fast i konsistensen er Halloween-græskarrene avlet til at blive så store som muligt, hvilket betyder at frugtkødet er mere trævlet, vandet og uden særlig meget smag. Til gengæld er de fulde af kerner, og dem kan man nemt trylle om til en virkelig lækker snack.

Jeg synes græskarkernerne bliver allerbedst, når man vender dem i harissa og lidt salt. Harissaen giver en varm, lidt stærk smag som jeg rigtig godt kan lide. Er harissa ikke lige dig kan du vælge et andet krydderi. De ristede græskarkerner er perfekte som sprødt drys på salater og supper eller bare som snack i sig selv. Derudover er de fulde af gode næringsstoffer og antioxidanter, så de er faktisk en ret sund efterårs-snack, ikke kun til Halloween.

De ristede græskarkerner smager fantastisk lune direkte fra ovnen, og jeg bliver altid overrasket over hvor hurtigt de forsvinder, så lav gerne en stor portion, – de skal nok blive spist.

Opskrift: Harissa-ristede Græskarkerner

Recipe by Mitzie Mee – Sanne
Portioner

1

glas

Ingredienser

  • Kerner fra 1 græskar (ca. 5 dl)

  • ½–1 spsk harissa (afhængigt af hvor mange kerner du har og hvor stærke du vil have dem)

  • 1 spsk olivenolie

  • Salt efter smag

Sådan gør du

  • Brug en metalske til at skrabe kernerne ud af græskarret.
  • Kom kernerne i en sigte og skyl dem grundigt, så alt frugtkød bliver fjernet.
  • Fordel kernerne på en bageplade i ét lag, og lad dem tørre natten over.
  • Dagen efter
  • Tænd ovnen på 175°C.
  • Rør olivenolie, harissa og salt sammen i en skål.
  • Kom de tørrede græskarkerner i en stor skål, hæld harissa-blandingen over, og bland det hele godt sammen, så kernerne bliver jævnt dækket.
  • Fordel kernerne på bagepladen igen i ét lag, og rist dem i 15–25 minutter, til de er gyldne og sprøde. Rør rundt et par gange undervejs.
  • Lad dem køle let af, før du spiser dem. Opbevar eventuelle rester i en lufttæt beholder.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

Opskrifter

Ninja CREAMi Deluxe Ismaskine
239,19 €

Ninja CREAMi Deluxe er for dig, der elsker hjemmelavede desserter. Med 11 programmer kan du lave alt fra cremet is og sorbet til milkshakes, slushies og italiensk is. De nye XL-beholdere rummer 50 % mere end den oprindelige model, så der er rigeligt til hele familien. Du kan også lave to forskellige smagsvarianter i samme beholder, så alle får det, de helst vil have. Tilføj dine yndlings-mix-ins som chokolade, frugt eller nødder og lav den lækreste hjemmelavede is.


Disclaimer: Dette er et affiliate-link. Hvis du køber via mit link, tjener jeg en lille kommission – uden ekstra omkostning for dig.

Affiliate link – jeg kan få en lille kommission, hvis du køber via linket, uden ekstra omkostninger for dig.
10/29/2025 01:01 pm GMT

Opskrifter