Ichigo Daifuku er mochi med friske jordbær og anko (red bean paste). Det er en rigtig japansk delikatesse, der kombinerer den bløde, let chewy konsistens af mochi med den søde, saftige smag af friske jordbær. Denne moderne version af traditionelle japanske mochi blev opfundet i 1980’erne og er siden blevet en favorit, især i jordbærsæsonen, der i Japan løber fra december til maj.
Jeg smagte selv Ichigo Daifuku for første gang i Myeong-Dong, som er et område i Seoul kendt for trendy street food, men det tog mange år før jeg selv gav mig i kast med at lave dem derhjemme, for det virkede alt for besværligt. Efter at have lavet mine egne Daifuku Mochi nogle gange, kan jeg dog forsikre jer om, at det er al besværet værd, for der er ikke noget, der slår frisklavet mochi. Ja, det sviner, og ja, det tager lidt øvelse før man får styr på dejen, men smagen og konsistensen er så meget bedre end det man kan købe i butikkerne.
Noter
Brug små til mellemstore jordbær så du er sikker på, at mochi-dejen kan dække dem helt. Jordbærrene skal være friske og søde. Duft til dem, de skal dufte sødt. Hvis de ikke dufter af noget, smager de heller ikke af noget.
Shiratamako (glutinous rice flor) er den skal rismel man bruger til mochi, og som giver mochi den helt rigtige chewy konsistens.
Mochi er ekstremt klistret, så hav rigeligt med kartoffelmel ved hånden under hele processen.
Hvad angår mikrobølgeovnen, så varierer det hvor lang tid mochi-dejen har brug for. Jeg har lavet mochi flere gange og jeg har fået forskellige resultater selv med samme mikroovn og ingredienser, så prøv dig frem. Nogle gange er det nok med 2 x 1 minut, andre gange skal dejen have 2 x 1 minut + 20 sekunder før den er god.
I modsætning til hvad mange tror, så er det ikke chocoklade, men anko (red bean paste) som beklæder jordbærrene. Man kan både bruge anko (red bean paste) og Shiroan (white bean paste) til mochi. Sørg for at få en bean paste der er så smooth som muligt.