Jeg landede i Nice lige omkring frokosttid, så efter et hurtigt smut forbi hotellet skyndte jeg mig ud for at finde noget at spise. Jeg kom forbi en lille bistro i nabolaget, og da jeg så, at de havde tartiflette som dagens ret, var beslutningen truffet – der skulle jeg spise.
Tartiflette er en fransk ret med smeltet reblochon-ost, kartofler, bacon og løg, og det smager helt fantastisk. Jeg blev introduceret til retten for mange år siden af en fransk klassekammerat, og siden har jeg elsket den. Det er sådan en ret, man kun får alt for sjældent, og som derfor føles ekstra dejlig, når den endelig dukker op på et menukort.
Restauranten hedder Chez Véro, og da jeg trådte ind, blev jeg budt varmt velkommen af en smilende fransk dame. I det åbne køkken stod en mand og lavede mad – måske var det et ægtepar, der drev stedet? De talte kun lidt engelsk, og mit franske er ret rustent, men det lykkedes heldigvis at få bestilt både tartiflette og “une grande bottle of Pellegrino” uden de store misforståelser. Stemningen i restauranten var hjemlig og afslappet – som at være til middag hos nogen, man har kendt længe.
Lidt væk fra mit bord sad en ældre fransk dame fordybet i dagens avis. Men på et tidspunkt lagde hun mærke til, at jeg var kommet til, og hun løftede sit glas rødvin, smilede og sagde et højt og hjerteligt ”Bon appétit!”. Velkommen til Nice.
Chéz Vero, 126 Av. de la Californie, Nice
