Titlis, Schweiz

Målet med min tur til Engelberg var at besøge toppen af Titlis, så selvom det var lidt overskyet, den dag jeg ankom, besluttede jeg mig alligevel for at tage derop med det samme. Jeg tror turen med liften tog omkring 20 minutter, og på vejen op har man den flotteste udsigt af både bjerg og dal.

Det var et af de tidspunkter hvor jeg ville ønske, at jeg havde et ekstra par øjne (helst monteret i nakken) så jeg ville kunne nyde udsigten ned af bjerget uden samtidig at gå glip af udsigten til toppen.

Oppe på toppen er der en hængebro (den højest beliggende i Europa), en gletsjerhule og et par Bollywoodpapfigurer(!), men den altoverskyggende attraktion er den fantastiske udsigt over alperne. Det var så overvældende smukt, at jeg næsten blev svimmel, og det er uden tvivl det mest betagende sted, jeg nogensinde har været! Det var her, på toppen af Titlis, at jeg for alvor forelskede mig i Schweiz.

Hvad skal man have på?

Jeg besøgte Titlis i slutningen af august måned, så det var lige ved overgangen fra sommer til efterår. Jeg havde troet, at der ville være bedre mulighed for at vandre omkring deroppe, så jeg havde taget mit nyindkøbte hikingtøj på. Det viste sig at være lidt overkill, da man aldrig for alvor kom i kontakt med naturen. Jeg så endda folk deroppe i klipklappere, hvilket jeg dog ikke vil anbefale. Dog kan man sagtens klare sig med fornuftige sko, jeans og en vindjakke, men er du i tvivl, så tjek vejrudsigten på toppen inden du tager af sted. 

Hvordan kommer man til toppen af Titlis?

Man tager Titlis Xpress-liften fra Engelberg til Stand via Trübsee. Derfra bytter man til en anden lift, Rotair, som går hele vejen til toppen og snurrer langsom rundt undervejs. Billetprisen er lidt pebret, men bor man på et af hotellerne i Engelberg får man et gæstekort, som giver rabat.

Jeg havde taget både madpakke og schweizerkniv med, men det havde jeg ikke behøvet, for der var både restaurant og chokoladebutik oppe på toppen. Når man først har taget billeder er der ikke så meget andet at lave deroppe, så et par timer på toppen var rigeligt for mig.

Læs mere om min udflugt til Engelberg:

Engelberg – Klar til vandretur >>

Der er mere information om Titlis på Titlis Engelberg website

0 FacebookTwitterPinterestEmail
Engelberg udflugt

Min lille udflugt til Uetliberg sidst jeg var i Zürich havde givet mig blod på tanden, så denne gang var jeg fast besluttet på at tage ud for at se nogle rigtige bjerge, eller alper, som de jo hedder på disse kanter.

Jeg vaklede lidt mellem Jungfraujoch og Titlis, men korteste transporttid vandt, så det var Titlis jeg endte med. Det tager nemlig kun 2 timer at komme til Engelberg, som er den lille landsby ved Titlis, og er man der kun for at se toppen af Titlis, så ville man sagtens kunne gøre det som en dagsudflugt fra Zürich. Jeg havde dog planer om at udforske området yderligere, så jeg havde derfor booket en overnatning på Hotel Belmont i Engelberg.

Hotellet lå i gangafstand fra stationen men det gjorde de fleste hoteller vist, for Engelberg er ikke særlig stor. Sommeren er lavsæson, og det var så stille på hotellet, at jeg først troede, at jeg var den eneste gæst, men til min store overraskelse var næsten alle bordene til morgenmadsbuffeten optaget.

Det var første gang jeg selv skulle på vandretur, så inden jeg forlod Zürich havde jeg fyldt rygsækken godt op med alle mulige ting, som jeg troede jeg kunne få brug for. Her er lidt af det, jeg havde med mig til Alperne:

En schweizerkniv

En lille spegepølse, så jeg havde noget at skære i med min schweizerkniv.

Et schweizisk æble. Også beregnet til at blive skåret i stykker med schweizerkniven.

Lufttørret skinke som jeg fandt i supermarkedet i Zürich, og som var i en forpakning, så det ikke behøvede at være på køl. Kunne skæres i mindre stykker med schweizerkniven.

Chokolade. Masser af chokolade. Man skulle jo nødig gå sukkerkold:)

Rivella: En schweizisk drik lavet af milk whey (ved ikke hvad det hedder på dansk. Måske valle?). Selv den sukkerfri version, som jeg havde købt, var meget, meget sød.

Nyindkøbte vandresko og vindjakke. Jeg fandt dem i Transa Outdoor Outlet Store, som er en kæmpe outlet-butik tæt på banegården i Zürich. Den butik havde alt, inklusive en hel sektion med uldstrømper “så dine fødder ikke kommer til at lugte” som personalet forklarede mig. Vandreudstyr er dyrt i Schweiz, og selv i outletbutikken var priserne nogenlunde de samme som i en almindelig butik i Danmark.

Plaster til de vabler jeg forventede at få.

Disclaimer: Dette er de ting som jeg valgte at tage med mig på min første vandretur alene, og listen er på ingen måde vejledende eller udtømmende. Hvis du planlægger at tage ud at vandre, er det nok en god idé at søge råd hos mere erfarne vandrere:)

For at komme til Engelberg tog jeg toget fra banegården i Zürich med skift i Luzern. Jeg bookede min billet på sbb.ch som er de schweiziske jernbaners hjemmeside. Siden findes også på engelsk, og den er superenkel at anvende.

0 FacebookTwitterPinterestEmail
An Choi, vietnamesisk restaurant i New York

Trine er på besøg i New York lige nu, så for at byde hende ordentligt velkommen, tog jeg hende med på An Choi, som er en vietnamesisk restaurant på Orchard Street. Trine elsker nemlig pho, så jeg tænkte at det måtte være den perfekte jetlag-kur. Jeg har tidligere kun været på An Choi om dagen, hvor der ikke plejer at være så travlt, men om aftenen var det en anden sag. Udover de sædvanlige pho-fans er An Choi nemlig også et populært sted for nabolagets hipstere at hænge ud om aftenen, og vi måtte således på venteliste, for at få bord.

0 FacebookTwitterPinterestEmail
Jungsik, koreansk restaurant i New York

Jeg har længe haft et godt øje til Jungsik, som er en koreansk restaurant i Tribeca, men det var først i sidste måned, at jeg endelig havde en, der ville med mig.

Køkkenet på Jungsik er efter restaurantens eget udsagn New Korean, men selvom man i menuen genfinder diskrete koreanske referencer hist og her, så er det overordnede billede internationalt. Dette er åbenbart en opskrift på succes, for Jungsik har siden 2014 siddet tungt på sine 2 Michelin-stjerner.

Noget af det jeg altid ser frem imod, når jeg spiser på traditionelle koreanske restauranter er alle de småretter, banchan, som bliver serveret til måltidet. Banchan kan være alt muligt, men kimchi i forskellig form er stort set altid inkluderet. Hos Jungsik måtte vi dog kigge langt efter kimchien, for de banchan vi fik, var alt andet end traditionelle, men smukt så det ud. Personalet gav os udførlige instruktioner om i hvilken rækkefølge de små lækkerier skulle spises for den maksimale smagsoplevelse, og så gik vi i gang. Haps! Haps! Haps!  Her er hvad vi efterfølgende fik serveret:

Yellowtail heirloom tomato sesame leaf sorbet

En fin ret uden så meget spræl i men med nøje afstemte smagsnuancer. En blid opvarmning til de efterfølgende retter.

Urchin seaweed rice crispy quinoa

Min ret nr. 2 var søpindsvin med sprød quinoa. Jeg er helt vild med søpindsvin, så det her var min yndlingsret den aften. Smagte fantastisk!

Black cod with red pepper soy and bamboo shot

Deres torsk med red pepper soy kunne vi ikke rigtigt blive enige om. Jeg syntes at den smagte helt fænomenalt, lidt som en spicy version af Nobu’s berømte miso black cod, men min middagsledsager var mere skeptisk. Vi kunne høre at der også var delte meninger ved nabobordet, så man kan vel sige, at det var tale om en fisk, der delte vandene, he he.

Dry-aged duck

Anden havde fået lov at modne i to uger, og selvom det ikke umiddelbart lød som en god idé, så var resultatet fantastisk.

NY-Seoul ver. 2 Brown rice choux pecan/Yuja tart citrus marmalade and yuja sorbet

Vi havde valgt hver sin dessert for at smage så meget forskelligt som muligt, og mens min middagsledsager blev den heldige vinder af en skøn chokoladeting, mens jeg trak nitten i form af yuja-sorbeten. Yuja er det koreanske navn for citrusfrugten, som nogle af jer nok kender som yuzu, som den hedder i Japan. Det var ikke fordi sorbeten var dårlig, men chokoladedesserter vinder bare altid, så efter at have slugt sorbeten, gik jeg på rov på chokolade-tallerkenen.

Dagene forinden var der røget en hel del cocktails ned, så vi følte begge to, at vi havde brug for en alkoholfri aften. På Jungsik fik jeg en Yuja Spritzer mocktail, mens middagsledsageren lod sig overtale til at prøve en Pinot Noir druesaft, som ifølge tjeneren skulle være helt eminent, hvilket man også ville forvente til en pris på $13 glasset. Selvom vi gjorde os umage kunne vi dog ikke få den til at smage af noget som helst andet end helt almindelig druesaft, og 13$ føltes lidt som optrækkeri. Dog sagde vi ikke noget, for selvom 13$ måske er dyrt for et glas druesaft, så er det stadigvæk billigt for en drink på en 2-stjernet Michelin-restaurant (på Noma kostede juice pairingen fx 700kr.), men her kommer noget, som gjorde, at Jungsik får endnu en stjerne hos mig: Personalet havde nemlig på mystisk vis opsnappet af den der druesaft vist ikke lige var vores kop te, så da regningen kom, nævnte de, at de havde slettet druesaften, da det ikke virkede som om vi kunne lide den. Det er sgu god stil.

Jungsik’s Seasonal Menu (125USD) består af 5 retter + små overraskelser undervejs.


Jungsik, 2 Harrison Street (between Hudson St & Staple St), Tribeca, New York

0 FacebookTwitterPinterestEmail
Coffee Project i New York

Da jeg gik forbi Coffee Project i East Village så jeg et par sidde og dele noget, der så ud som kaffe-cocktails. Det så lidt for spændende ud til at jeg bare kunne ignorere det, så jeg gik indenfor og bestilte det, der viste sig at være en Deconstructed Latte bestående af en espresso, et snapsglas med mælk, et glas almindelig latte (en rekonstrueret latte?) og et glas danskvand.

0 FacebookTwitterPinterestEmail

Mitzie Mee Blog

Små øjeblikke og store oplevelser – Hverdagsglimt og eventyr