Momofuku ramen Las Vegas

Efter en bytur i Vegas er fastfood de flestes førstevalg dagen derpå, men for mig er ramen den ultimative tømmermændskur. Derfor endte Tina og jeg på Momofuku en fredag omkring frokosttid. De fleste andre gæster i restauranten så ud som om de havde fået deres fulde 8-timers søvn og en grøn juice til morgen, mens vi stadigvæk lugtede lidt af gin & tonic og havde solbriller på indendørs.

Menukortet på Momofuku byder på andet end bare ramen, men når man er træt og lidt mat i sokkerne, er nudler det eneste rigtige. Jeg bestilte Shoyu Pork Ramen, og det var præcis, hvad jeg havde brug for. Suppen var lidt mere fyldig end hvad en klassisk, klare shoyu-suppe plejer at være, men smagen sad lige i skabet og var pakket med umami. Nudlerne havde perfekt bounce og kødet var mørt og lækkert.

Tina bestilte Ginger Scallion Noodles, som er en slags nudelsalat uden suppe, toppet med syltede shiitakesvampe, wakame og agurk. Sammenlignet med mine ramen var det en noget lettere ret, men stadigvæk fuld af smag, og med lidt nice crunch fra forårsløg og agurker. Et virkelig godt sted for frokost efter en aften i byen.

Momofuku Las Vegas, The Cosmopolitan, Level 2, Boulevard Tower, Las Vegas Blvd. South, Las Vegas

Momofuku Las Vegas

0 FacebookTwitterPinterestThreadsBlueskyEmail
New York Blog picnic i Central Park

Sidste weekend var det fantastisk vejr i New York, så vi endte med at tage på picnic i Central Park både fredag og lørdag. Når man skal på picnic i Central Park er Sheep Meadow typisk der, hvor man ender med at slå sig ned. Det store græsareal kan godt se ud som fluepapir på afstand, men der er som regel altid plads når man kommer nærmere.

Fredag: På vej til Central Park var vi forbi PopUp Bagels, som er blevet virkelig populære de sidste par år. Første gang jeg smagte dem i 2023, stod Steve og jeg i kø i næsten en time, men i dag har de åbnet flere butikker, så køerne er heldigvis blevet kortere.
Vi købte også ramsløgssmør og whitefish salad til at spise sammen med vores bagels, som kom lige fra ovnen. Desværre havde de glemt vores Everything Bagel, så vi endte med to Plain, hvilket var lidt ærgerligt. Bagels fra PopUp Bagel er sprøde udenpå og dejlig bløde og chewy indeni. De er noget mindre end de klassiske New York bagels, og det synes jeg faktisk er en god ting, for det gør dem lidt mere overkommelige at spise.

Kaffen hentede vi fra en lille fransk café, Bilboquet, som ligger på vejen mod parken. En hyggelig lille oase midt i byen.

Lørdag: Lørdag var helt exceptionel varm for april, med sol fra en skyfri himmel og temperaturer oppe omkring 27 grader. Det føltes mere som sommer end forår, og Sheep Meadow var spækket med mennesker.

Vi havde egentlig planlagt at dele en sandwich fra All’Antico Vinaio, men køen var så lang, at vi i stedet gik tilbage til Bilboquet og købte baguettes og franske kager med til parken.
April kom og mødte os, og det var virkelig godt at se hende igen. Det er næsten et år siden sidst, så vi havde masser at snakke om, og før vi havde set os om, havde vi tilbragt over 3 timer på græsset med begyndende solskoldning som resultat.

Kirsebærtræerne i New York er for længst blomstret af, men lige nu står magnoliaerne i fuldt flor. Rundt omkring i parken sad folk i små grupper under træerne med tæpper og picnickurve, og der blev også taget masser af selfies sammen med de flotte lyserøde blomster.

0 FacebookTwitterPinterestThreadsBlueskyEmail
Opskrift: Vietnamesisk Egg Coffee

Vietnamesisk Egg Coffee (cà phê trứng) kombinerer stærk kaffe med en luftig creme af piskede æggeblommer og kondenseret mælk. Drikken blev opfundet i Hanoi tilbage i 1940’erne, da frisk mælk var en mangelvare, og man måtte være kreativ for at få kaffen til at smage godt. Egg Coffee er hurtig at lave og smager godt, både varm og kold.

Egg coffee er i dag stadigvæk populær i Hanoi, hvor du finder den på mange caféer, især omkring den gamle bydel (Old Quarter). Nogle steder har specialiseret sig i egg coffee og serverer den efter gamle familieopskrifter, mens andre caféer har den som et fast punkt på menukortet sammen med andre kaffedrikke. Uden for Hanoi er egg coffee mindre udbredt, men i de større byer som Ho Chi Minh City (Saigon) kan du også finde caféer, der tilbyder deres egen version.

Noter

Man blander ikke skum og kaffe, men drikker i små slurke, så man får både den søde skum og den stærke kaffe på én gang. Hvis du vil have en mere ensartet smag, kan du selvfølgelig røre rundt inden du drikker.

Den bedste kaffe-base er en kop vietnamesisk dripping coffee men man kan også sagtens bruge espresso eller en stærk kop filterkaffe eller pulverkaffe.

Vil du prøve en iced version? Så skal du bruge stærk, afkølet kaffe i stedet for varm. Pisk æggecremen som normalt, fyld et glas med isterninger, hæld kaffen over, og top med skummet.

Opskrift: Vietnamesisk Egg Coffee

Recipe by Mitzie Mee – Sanne
Course: DrikkeCuisine: Vietnam
Portioner

2

glas

Vietnamesisk Egg coffee (cà phê trứng) kombinerer stærk kaffe med en luftig creme af piskede æggeblommer og kondenseret mælk. Drikken blev opfundet i Hanoi tilbage i 1940’erne, da frisk mælk var en mangelvare, og man måtte være kreativ for at få kaffen til at smage godt. Egg Coffee er hurtig at lave og smager godt, både varm og kold.

Ingredienser

  • 2 æggeblommer

  • 4 spsk sød kondenseret mælk

  • 2 små kopper stærk kaffe

Sådan gør du

  • Pisk æggeblommer og kondenseret mælk sammen til et lyst og luftigt skum. Det er lettest hvis du bruger en håndmixer.
  • Bryg 2 kopper stærk kaffe. Hæld kaffen over i 2 glas.
  • Top forsigtigt med den piskede æggecreme og server med det samme.
0 FacebookTwitterPinterestThreadsBlueskyEmail
Khao Tom, rice soup, Charoen Krung Road, Bangkok

Jeg landede ret sent i Bangkok, så før jeg var inde i byen og havde checket ind på hotellet var det langt over aftensmadstid. Hotellet lå på en stille del af Charoen Krung Road, og der var ikke mange restauranter i nærheden, så jeg begyndte så smat at blive nervøs for, at jeg måtte gå sulten i seng. Til sidst fandt jeg dog en lille restaurant som serverede suppe fra en stor gryde.

En af medarbejderne talte engelsk, så jeg spurgte hvad deres mest populære ret mon var og hun fortalte at det var khao tom (rissuppe) med and (som var udsolgt) eller svinekød. Mange af de mindre restauranter i Bangkok har specialiseret sig i en bestemt slags mad, og selvom der er andre retter på menuen, er der typisk 1-2 retter som de er særligt gode til, og som alle de lokale bestiller.

Jeg skulle selvfølgelig prøve rissuppen og bestilte derudover også en cola til at slukke tørsten med. Suppen var god og kraftig og der var masser af hvidløg i, men svinekødet var vist mere til pynt, for der var ikke meget kød på det ben jeg fik. Man blev dog godt mæt af suppen, og der var rent og pænt i restauranten.

Khao tom er en traditionel thailandsk ret lavet af ris, der koges i vand eller bouillon, indtil de bliver bløde og får en suppeagtig konsistens. Den kan serveres som den er eller med fyld som svinekød, rejer, kylling eller fisk, ofte krydret med hvidløg, ingefær og friske krydderurter. I modsætning til den tykkere kinesiske congee, er khao tom som regel lettere og mere flydende i konsistensen. Retten spises ofte til morgenmad eller som et nærende måltid, når man er syg.

Restauranten havde ikke noget engelsk navn, så jeg måtte lige spørge Annie hvad den egentlig hed. Hun skrev at navnet er Khao Tom Ped Lao Tee. Så ved I det, hvis I skulle blive sultne sent om aftenen i Bangkok:)

Khao Tom Ped Lao Tee (ข้าวต้มเป็ดเล่าตี๋), 1091 Charoen Krung Road (across the street from Woodlands Inn), Bang Rak, Bangkok

Lao Tee
0 FacebookTwitterPinterestThreadsBlueskyEmail
Hvad vi spiste i Paris – Højdepunkter fra en velsmagende tur

Steve og jeg var i Paris tidligere denne måned, og vi havde en fantastisk tur med masser af god mad. Vi havde ikke planlagt meget hjemmefra, men endte alligevel med en række rigtig gode madoplevelser, fra klassisk fransk bistromad til perfekte østers og fantastisk sorbet. Her er nogle af de ting vi fik smagt på, som virkelig skilte sig ud:

Fransk Løgsuppe på La Grille Montorgueil

Løgsuppen på La Grille Montorgueil var fantastisk. Den havde bløde, karamelliserede løg og et tykt låg af gyldenbrun gratineret ost på toppen. Jeg kan ikke komme på en eneste ting jeg ville have ønsket var anderledes, det her var den ultimative løgsuppe hvis I spørger mig.

La Grille Montorgueil, 50 Rue Montorgueil, 75002 Paris, France

Hvad vi spiste i Paris – Højdepunkter fra en velsmagende tur

Kylling i flødesauce med morkler på Auberge Bressane

Det var Steve, der foreslog, at vi skulle på Auberge Bressane og prøve denne ret efter at han havde set den nævnt som en af Danny Meyers favoritter, og sikke en god idé det var. Kyllingen var perfekt tilberedt, men det var saucen, der gjorde retten uforglemmelig. Cremet, intens og fyldt med morkler. Det smagte simpelthen så godt!

Retten er egentlig beregnet til én person, men vi spurgte, om vi kunne dele, og det kunne vi godt. Da retten blev serveret, havde de anrettet to tallerkener med hver sin smukt præsenterede halvdel af kyllingelåret. En virkelig fin gestus.

Vi bestilte også Œufs en cocotte Lutée aux Morilles, æg i cocotte med cremet morkelsauce, som havde lidt den samme smagsprofil som saucen til kyllingen, og som også smagte supergodt. Til dessert delte vi 3 mini-souffléer, der også sad lige i skabet, og både Steve og jeg var enige om, at dette var turens bedste måltid. Maden, personalet, stemningen – alt spillede bare.

Auberge Bressane,16 Av. de la Motte-Picquet, 75007 Paris, France

Hvad vi spiste i Paris – Højdepunkter fra en velsmagende tur

Sorbet med skovjordbær på Berthillon

Jeg vælger normalt is frem for sorbet anytime, men jeg ville til hver en tid gøre en undtagelse for sorbeten med skovjordbær på Berthillon. Den er kun på menuen når det er sæson for skovjordbær, og det er uden sammenligning den bedste sorbet, jeg nogensinde har smagt. Smagen var ren og intens, som sommer i den reneste form.
Det var Steve, der introducerede mig til Berthillon som er en af hans absolutte favoritter for is. Berthillon er også lidt af en turistmagnet, så vi måtte vente i 30 minutter på et bord i tesalonen, men det var hele ventetiden værd.

Berthillon, 31 Rue Saint-Louis en l’Île, 75004 Paris, France

Paris: Opium La Cabane - Østers og Rejer

Østers på Opium La Cabane

Vi bestilte en østers-tasting, som bestod af tolv østers fra forskellige egne i Frankrig. De var store og flotte og smagte fantastisk, og en entusiastisk tjener gav os et lynkursus i hvordan man egentlig skal spise østers (de skal tygges, og så skal de nydes som de er, uden tilbehør). Vi smagte også de lyserøde rejer fra Madagaskar, og de var faste i konsistensen og fulde af smag. Helt sikkert også værd at overveje at tilføje til din bestilling.

Opium La Cabane, 44 Rue Dauphine, 75006 Paris, France

Hvad vi spiste i Paris – Højdepunkter fra en velsmagende tur

Chokolademousse på Le Bistrot d’Henri

Vi var egentlig allerede mætte, men besluttede os alligevel for at dele en dessert, og tjeneren anbefalede straks chokolademoussen. Ikke for sød, bare intens chokoladesmag uden dikkedarer. Serveret helt basic uden pynt eller tilbehør. Ren nydelse.

Le Bistrot d’Henri, 16 Rue Princesse, 75006 Paris, France

0 FacebookTwitterPinterestThreadsBlueskyEmail
Paris: Opium La Cabane - Østers og Rejer

Østersbaren Opium La Cabane lå lige om hjørnet fra hvor vi boede i Paris. De friske østers lå og fristede i køledisken ud mod gaden så det var bare et spørgsmål om tid, før nysgerrigheden tog over, og vi lod os lokke indenfor i den lillebitte restaurant. Vi havde egentlig bord på en anden restaurant senere den aften, men der er jo altid plads til en østers eller tolv:)

Der var kun få borde i restauranten, og stemningen var afslappet og personlig. Personalet var virkelig engageret på den der kompromisløse franske måde, og det skinnede tydeligt igennem, at de både kendte deres østers og nød at dele deres viden. Efter lidt frem og tilbage endte vi med at bestille en østers-tasting, som bestod af tolv østers fra forskellige egne i Frankrig. De smagte fantastisk og blev serveret med en entusiasme man hurtigt blev smittet af.

Midt i min østersbegejstring blev jeg høfligt afbrudt af en af tjenerne, som havde set skeptisk til mens jeg spiste den første. Jeg elsker østers, men jeg må indrømme, at min viden om dem egentlig er ret begrænset. Jeg kan sagtens få dem fra skallen til munden, men jeg har aldrig rigtig tænkt over, hvordan det egentlig burde gøres. Tjeneren gav os derfor et lille lynkursus i hvordan man spiser østers. Helst skal de spises helt uden tilbehør. Ingen mignonette, ingen tabasco og ingen citron. Der lå en skive citron på fadet, men tjeneren indskærpede at den kun var til pynt.

Vi fik også vist, hvordan man starter med at løsne den lille muskel, der holder østersen fast i skallen. Den har en fast konsistens og smager lidt som kammusling, så det ville være synd og skam at lade den sidde. Man skærer muskelen af helt inde ved skallen. Derefter drikker man den salte væske som østersen ligger i, og til sidst slubrer man østersen ind i munden – og ja, man skal tygge den. Det havde jeg faktisk aldrig gjort før, men det giver god mening, for på den måde får man hele smagsoplevelsen med.

Østersene var store og flotte, så jeg kom straks til at tænke på min mor, som samler på muslingeskaller, men jeg havde ingen håndtaske med, og idéen om at gå rundt med østersskaller i lommen hele aftenen virkede ikke supersmart.

Udover østersene bestilte vi også Crevettes Roses de Madagascar – lyserøde rejer fra Madagascar – mest fordi vi var nysgerrige men de viste sig at smage helt vildt godt. Det er nogle af de bedste rejer jeg nogensinde har smagt, så hvis du kommer forbi Opium La Cabane, kan det varmt anbefales at bestille en gang rejer sammen med dine østers.

Steve fik et glas champagne, og jeg tog et glas Chablis og begge dele passede perfekt til både østers og rejer. Restauranten er lille og intim med en hyggelig stemning og fantastisk personale. Et rigtig godt sted til et glas vin og lidt skaldyr som en lækker start på aftenen.

Opium La Cabane, 44 Rue Dauphine, 75006 Paris, France

Opium La Cabane
0 FacebookTwitterPinterestThreadsBlueskyEmail

Mitzie Mee Blog

Små øjeblikke og store oplevelser – Hverdagsglimt og eventyr