Sådan spotter du rigtig god gelato

Jeg har spist virkelig meget gelato gennem årene – både i Italien og alle mulige andre steder, hvor man prøver at gøre kunsten efter. Fra små familiedrevne steder i Rom til trendy gelato-shops i New York og Tokyo. Nogle steder har det været helt fantastisk, andre gange ret så skuffende. Men efter utallige kugler har jeg efterhånden lært, hvordan man spotter rigtig god gelato.

Gelato er ikke bare is på italiensk. Det er noget helt særligt. Lavet rigtigt er gelato tæt og cremet, men uden at føles tung. Den smager intenst, men aldrig kvalmt sødt. Og når man først har smagt en rigtig god gelato, er der ingen vej tilbage.

Der er flere ting, der adskiller gelato fra klassisk flødeis. For det første er der mindre luft i gelato, og det giver den der karakteristiske tætte og cremede konsistens, og det gør også smagen mere intens, fordi der ikke er lige så meget luft til at “fortynde” oplevelsen.

Gelato serveres også ved en lidt højere temperatur end almindelig is, så smagen folder sig bedre ud. Man skal ikke kæmpe sig gennem et frostbjerg, men bare tage en ske og nyde, at det hele spiller fra første bid.

Ingredienserne er en anden forskel. Gelato laves typisk med mere mælk og mindre fløde end almindelig is, og som regel helt uden æg. Det giver et lavere fedtindhold og færre kalorier. Ikke fordi gelato skal være sundt, men det gør smagen lettere og mere balanceret. Der er fokus på rene, naturlige smage, og de bedste gelaterie laver deres gelato frisk hver dag, med gode råvarer og uden kunstige tilsætningsstoffer.

Men hvordan ved man, om man står foran en god gelatobutik?

Her er mine tips til hvordan man spotter rigtig god gelato

Farverne: En god pistaciegelato er ikke neon-grøn, men derimod støvet grågrøn eller beige, fordi den er lavet med rigtige pistacienødder og ikke farvestof. Citron er svag gullig eller næsten hvid og bestemt ikke knaldgul. Generelt gælder det, at jo mere afdæmpede farverne er, jo større er chancen for, at der er brugt ægte, naturlige ingredienser.

Præsentationen: Hvis isen ligger i store, fluffy bjerge, der vælter ud over bakkerne, så er det typisk et dårligt tegn. Den slags gelato er ofte pumpet med luft og fyldt med stabilisatorer. I de gode steder ligger isen mere fladt og roligt i bakkerne, nogle gange med låg over. Det ser måske ikke lige så Instagram-venligt ud, men det smager bedre. Meget bedre.

Udvalget: En gelateria med 50 forskellige smage skriger industrielt. De bedste steder har et mere begrænset udvalg, måske 10 til 20 smage, som til gengæld er lavet med kærlighed og omtanke. Man må også gerne spørge, om isen er lavet på stedet. Hvis svaret er ja, er du godt på vej.

Konsistensen: God gelato skal være glat og cremet, uden krystaller og uden at være smattet. Den skal have lidt modstand, men give efter, når du tager en ske. Og vigtigst af alt: Den skal smage af det, den skal smage af. Frisk, ægte og balanceret.

Stemningen: Det bedste tegn er ofte, at der er kø og at de lokale står i den. De gode steder behøver ikke råbe højt med skrigende farver og kæmpe skilte, for den gode smag sælger sig selv.

Jeg håber, at min lille guide her kan hjælpe dig med at spotte de gode steder, næste gang du får lyst til gelato, uanset om du er i Italien eller et helt andet sted i verden.

0 FacebookTwitterPinterestEmail
En introduktion til det thailandske køkken

Det thailandske køkken er et af mine absolutte favoritter. Jeg elsker den måde smagene balancerer hinanden på. Sødt, salt, syrligt og stærkt i perfekt harmoni. Selv simple retter har ofte flere lag og overraskende dybde. Der er friskhed fra lime og urter, varme fra chili og ingefær, umami fra fiskesauce og fermenterede ingredienser, og det hele rundes tit af med en smule sukker, som får det hele til at hænge sammen.

I Thailand spiser man typisk tre hovedmåltider om dagen, men det er ikke usædvanligt at snuppe en snack eller to indimellem. Til morgenmad vælger mange en skål jok, som er en mild risgrød med fx svinekød og syltede grøntsager. Man kan også få nudelsuppe, stegte ris eller grillet kød med sticky rice. Der er ikke den store forskel på hvad man spiser morgen, middag og aften, og mange vælger det samme hele dagen afhængigt af hvad der er tilgængeligt.

Til frokost spiser man ofte en enkelt ret med ris eller nudler. Det kunne være Pad Krapow med thailandsk basilikum og chili, Khao Pad (stegte ris) eller en skål dampende nudelsuppe. Aftensmaden er som regel lidt mere omfattende. Her sætter man flere retter på bordet samtidig og maden deles family style. Curry, stir-fry, suppe og grøntsager, og der er altid ris til. Der er ikke noget med forret og hovedret. Man tager lidt af det hele over på sin egen tallerken og smager sig frem. Det er hyggeligt, uformelt og meget socialt.

Man spiser maden med ske og gaffel. Skeen er det vigtigste redskab, og gaflen bruger man bare til at skubbe maden op på skeen. Det er kun ved nudelretter og andre retter med oprindelse fra Kina at man typisk bruger spisepinde. Sticky rice spises med fingrene, især i Nordthailand og Isaan, hvor sticky rice er det mest almindelige tilbehør.

Thailand har flere forskellige regionale køkkener med hver deres særpræg. I nord omkring Chiang Mai er maden mere mild og aromatisk. Her bruger man mange friske krydderurter og fermenterede ingredienser, og chilien bruges mere som smagsgiver end som ren styrke. Klassiske retter fra nord er fx Khao Soi, en curry-nudelsuppe, og Nam Prik Ong, en tomatbaseret dip med svinekød.

I det sydlige Thailand er maden kendt for at være intens og stærk. Her bruger man store mængder frisk chili, kokosmælk, skaldyr og fermenteret fisk. Gaeng Som er en sur og stærk suppe med fisk og grøntsager. Massaman Curry og Gaeng Tai Pla er også retter man typisk finder i syd.

Centralregionen, hvor Bangkok ligger, er lidt af en smeltedigel. Her finder man retter fra alle regioner i Thailand, inklusive mange af de retter som folk uden for Thailand kender, fx Pad Thai, Green Curry og Tom Yum. Her er street food scenen også på sit højeste, og man kan spise virkelig godt for meget få penge.

Men det køkken jeg er allermest glad for, er Isaan-køkkenet fra det nordøstlige Thailand. Det er råt, enkelt og kraftfuldt. Ofte ret stærkt og med masser af lime, fiskesauce og frisk chili. Som Tam, den grønne papayasalat, er fra Isaan og en af mine favoritter. Den bliver blandet i en morter og smagen er skarp og syrlig med masser af chili og små tørrede rejer. Larb er en salat med hakket kød, mynte, lime og ristede ris, og det er en anden klassiker, som smager helt fantastisk sammen med sticky rice. Gai Yang, grillet kylling med Nam Jim Jaew dip, er også et must. Isaan-mad bliver ofte spist med fingrene og serveres uden dikkedarer. Det handler ikke om præsentation men om smag. Og det er netop det, jeg elsker ved det thailandske køkken. Det er mad man deler. Mad der smager af noget. Og mad som man sjældent bliver træt af men får lyst til at spise igen så snart man er færdig.

0 FacebookTwitterPinterestEmail

Hvis du aldrig har prøvet Korean Barbecue (KBBQ) før, så har du noget godt til gode. Det er en af de mest hyggelige og velsmagende måder at spise ude på, og det handler lige så meget om stemning og samvær som om selve maden. Korean BBQ er socialt, sjovt og lidt af en kødelskers drøm.

Man sidder ved borde med en grill midt i, og er man på et lidt mere upscale sted står personalet for at tilberede kødet. De styrer grillen, vender kødet og sørger for, at det hele bliver stegt perfekt, så man bare kan læne sig tilbage og nyde maden (og måske et glas soju eller to).

Menuen består som regel af forskellige slags kød – tyndtskåret oksekød, svinebryst (samgyeopsal), marineret kød som bulgogi, og nogle gange også kylling eller skaldyr. Man bestiller lidt af hvert og deler det hele ved bordet.

Sammen med kødet får man altid en masse småretter, de såkaldte banchan. Det er en del af oplevelsen og noget af det bedste ved Korean BBQ. Du får typisk 6-10 forskellige slags – små skåle med fx kimchi, syltede radiser, søde kartofler, tangsalat, tofu og dampet æg. Hvad der præcis er med, varierer fra sted til sted, men det hele deles rundt, og der bliver som regel fyldt op, når skålene er tomme.

Når kødet er færdiggrillet, laver man små wraps – ssam – hvor man pakker det varme kød ind i et salatblad, som regel romaine eller sesamblad. Man tilføjer lidt ris, en klat ssamjang (en intens, saltet sauce lavet på fermenterede bønner og chili), og så bygger man videre alt efter smag. En skive hvidløg, lidt kimchi, måske et stykke chili eller rå løg. Nogle holder det enkelt, andre går all in. Det hele rulles sammen og spises i én mundfuld.

Til saucerne ser man ofte en simpel blanding af sesamolie, salt og sort peber, som man dypper det grillede kød i. Den er mild, men fremhæver smagen af kødet på en virkelig god måde. Ellers er Ssamjang er den klassiske sauce til Korean barbecue. Ssamjang er lavet af fermenteret sojabønnepasta (doenjang) og koreansk chilipasta (gochujang), rørt med lidt hvidløg, sesamolie og forårsløg. Salt, lidt stærk og fuld af umami.

En ekstra bonus, som ikke alle kender, er at man nogle steder kan få lavet fried rice direkte på grillen, når man er ved at være færdig med kødet. Tjeneren skraber alle de små stykker kød og fedt sammen, tilsætter ris, måske lidt tang og et æg, og laver en koreansk version af stegte ris, som afslutning. Det smager vanvittigt godt og er det perfekte sidste indslag, hvis man har lidt plads tilbage.

Korean BBQ er noget man spiser med hænderne, med venner, med god tid og uden stress. Det er messy, det er lækkert, og det er umuligt ikke at blive lidt forelsket i konceptet. Hvis du aldrig har prøvet det før, så find en god restaurant og hop ud i det. Og hvis du kan få et bord hvor de griller for dig er du allerede godt på vej.

0 FacebookTwitterPinterestEmail
Opskrift: Bananis med peanutbutter, chokolade og vanilje

Hvis du har nogle overmodne bananer liggende og ikke orker at bage endnu en banankage, så lav bananis i stedet. Det er nemt, smager fantastisk og kræver kun få ingredienser. Når bananerne er frosne og blendet med de andre ingredienser, får du en blød, cremet softice-konsistens. Du kan sagtens spise den med det samme, eller fryse den 2–3 timer for en mere fast is. Fryser du isen længere, bliver den meget hård, så husk at tage den ud i god tid før servering.

Tips

Husk at skrælle bananerne og skære dem i mindre stykker, inden du lægger dem i fryseren. Det glemte vi, og måtte stå og tø dem op under vandhanen for at få skrællen af. Ikke det smarteste move, men man lærer af sine fejl.

Jeg lavede også en ispind med bananisblandingen, inden vi tilsatte chokolade og det blev virkelig godt! En perfekt lille treat på en varm dag.

Peanutbutter og chokolade giver isen et lille luksusløft, men det er ikke et must. Bananerne gør det meste af arbejdet og sørger for både sødme og cremethed.

Opskrift: Bananis med peanutbutter og chokolade

Recipe by Mitzie Mee – Sanne
Course: Dessert
Portioner

2

portioner

Ingredienser

  • 3 modne, gerne overmodne, bananer.

  • 2 spsk græsk yoghurt

  • ½ dl mælk

  • 1 spsk peanutbutter

  • ½ tsk sukker

  • ½ tsk vaniljesukker/vaniljeessens

  • Et drys kardemomme

  • Et drys kanel

  • Lidt grofthakket mørk chokolade

Sådan gør du

  • Skræl bananerne og skær dem i mindre stykker. Læg dem i fryseren i mindst 3–4 timer eller natten over.
  • Kom de frosne bananstykker i en blender eller foodprocessor sammen med yoghurt, mælk, peanutbutter, sukker, vaniljesukker og krydderier.
  • Blend til massen er jævn og cremet. Skrab evt. ned ad siderne undervejs.
  • Vend den hakkede chokolade i resten af massen og server som softice, eller kom det hele i en bøtte og frys 2–3 timer for en fastere is. Hvis du vil lave ispinde hældes blandingen i forme.
0 FacebookTwitterPinterestEmail
Min guide til fransk bistromad - Alle klassikerne

Jeg er helt vild med fransk bistromad, og når jeg går ud at spise i Frankrig ender jeg for det meste på en bistro. En bistro er typisk et mindre sted, ofte familiedrevet, med en håndskreven menu og et begrænset udvalg af retter, der skifter efter sæson og kokkens humør. Bistromad er fransk comfort food og stemningen er afslappet og priserne rimelige. Der er fokus på klassikere, og maden er sjældent særlig eksperimenterende. Til gengæld er det solidt, vellavet og uden dikkedarer. I denne guide får I en gennemgang af de typiske retter man ofte finder på menuen på en fransk bistro, fra løgsuppe til crème brûlée.

Klassiske forretter

Soupe à l’oignon (fransk løgsuppe)
En mørk og dyb suppe lavet på karamelliserede løg og oksebouillon, toppet med brød og gratineret ost. Den perfekte efterårsret, men jeg kan spise den året rundt.

Pâté eller terrine
Groft- eller finthakket kød (ofte svinekød, nogle gange and) presset og serveret koldt med cornichoner og sennep. Rustikt og rigtig godt med brød til.

Salade de chèvre chaud
Sprød salat med ristet brød og skiver af smeltet gedeost, tit med lidt honning og valnødder. Frisk og cremet på samme tid.

Escargots de Bourgogne
Snegle i hvidløgssmør. Det smeltede smør har masser af smag og er hovedårsagen til at jeg bestiller en gang snegle. Serveres for det meste med brød til, som man kan dyppe i hvidløgssmørret.

Œufs mayonnaise
Kogte æg med hjemmelavet mayo. Simpelt, retro og helt uimodståeligt, når det er lavet rigtigt.

Klassiske hovedretter

Steak frites
Grillet bøf med pommes frites. Ofte med bearnaise eller pebersauce. En af de mest ikoniske bistroretter.

Confit de canard
Langtidsstegt andelår i eget fedt, med sprødt skind og mørt kød. Serveres gerne med kartofler eller linser.

Coq au vin
Kylling (traditionelt hane) braiseret i rødvin med løg, svampe og bacon. Varmende og fuld af smag.

Boeuf Bourguignon
En slags søsterret til coq au vin, men med oksekød. Kogt længe og kærligt med grøntsager, vin og urter.

Moules marinières
Muslinger dampet i hvidvin med løg og persille. Serveres ofte med frites, som man dypper i suppen.

Tartare de boeuf (bøftatar)
Bøftatar er en af de mest ikoniske retter på et fransk bistrokort. Rå oksekød af god kvalitet, hakket eller skåret med kniv, og rørt med sennep, kapers, løg og æggeblomme. Hvis man er til råt kød, bliver det ikke bedre end det her.

Quiche Lorraine
En slags tærte med bacon og ost. Perfekt til frokost eller som en let hovedret med lidt salat.

Cassoulet
En tung og fyldig ret fra Sydfrankrig med hvide bønner og forskellige slags kød. Ikke noget man spiser til hverdag, men virkelig godt om vinteren.

Klassiske desserter

Crème brûlée
Blød vaniljecreme med karamelliseret sukker på toppen. Den der knasende overflade mod det silkebløde indre, – man forstår godt hvorfor det er en favorit.

Tarte Tatin
Æbletærte bagt på hovedet, så æblerne karamelliserer under dejen. Ofte serveret lun med flødeskum eller is.

Mousse au chocolat
Chokolademousse, gerne på mørk chokolade og lavet med lidt pisket fløde og æggehvider. Tæt, tung og helt uimodståelig.

Profiteroles
Små vandbakkelser med is og varm chokoladesauce.Altid en sikker vinder.

Du kan læse mere om fransk mad i min Paris Blog

0 FacebookTwitterPinterestEmail
New York: Friske østers fra Whole Foods

Hver fredag har Whole Foods tilbud på østers for Prime-medlemmer. For 12$ får man 12 østers og man kan blande som man vil og prøve flere forskellige slags. De fleste butikker vil åbne østersene for dig og pakke dem på is, så de er klar til at tage med hjem.

Der var lang kø ved fiskedisken sidst jeg var forbi, så efter jeg havde afgivet min bestilling, blev jeg bedt om at komme tilbage lidt senere og hente dem. Det går tit lidt hurtigt, når østersene bliver åbnet, så jeg plejer lige at tjekke dem igennem, før jeg serverer dem, da der godt kan være små stykker af skaller, som skal pilles væk.

På andre ugedage, eller hvis man ikke har Prime, koster østersene omkring to dollars stykket, hvilket svarer til happy hour-priserne på de barer og restauranter i New York, der har østers happy hour. Jeg synes dog stadigvæk det er en god deal, da man kan nyde de friske østers hjemme hos sig selv og med det tilbehør og de drikkevarer man har lyst til. Jeg serverede mine med mignonettesauce og citron. Mignonettesaucen er let at lave, og smager rigtig godt sammen med østersene, så det kan helt klart anbefales. I finder opskriften her:

Min opskrift på Mignonettesauce til østers >>

0 FacebookTwitterPinterestEmail

Mitzie Mee Blog

Små øjeblikke og store oplevelser – Hverdagsglimt og eventyr