Jeg endte med at spise julemiddag d. 25. december på Ruth’s Chris, som er en klassisk amerikansk steakhouse-kæde med hvide duge, store bøffer og topservice. Restauranterne er typisk delt op i to sektioner: Et mere formelt dining room og et barområde med tv og lidt mere afslappet stemning. Jeg valgte baren, som jeg ofte foretrækker – man kan sidde i ro og mag, følge med i det hele og måske få en snak med bartenderen eller de andre gæster.
Jeg bestilte en stor ribeye steak, og da maden blev serveret, kunne jeg godt fornemme, at de ikke helt havde regnet med, at den skulle være til mig. Jeg må have set mere ud som en “filet mignon med grønt til”-type. De skulle bare vide. Jeg har flere gange tænkt, at jeg burde lave Mukbang-videoer – de der koreanske videoer hvor folk spiser enorme mængder mad foran kameraet.
Jeg har det altid lidt ambivalent med at spise ude på helligdage, for jeg kan ikke lade være med at tænke på, at dem der arbejder, sikkert hellere ville være hjemme med familien. Men på Ruth’s Chris var stemningen varm og servicen så oprigtigt venlig, at man næsten kunne tro, at de hyggede sig lige så meget som gæsterne – også selvom det var juledag.
