Spandauer, Danish pastry

Noget af det bedste ved at være tilbage i Danmark er søndagsmorgener med rundstykker og wienerbrød. Hjemme hos os bliver den, der står først op, udnævnt til wienerbrødshenter, og må tage bilen ind til Lagkagehuset og skaffe forsyninger.

På min engelske blog forklarer jeg lidt om baggrunden for wienerbrød og det spøjse i at vi i Danmark kalder det for wienerbrød, når det i engelsktalende lande hedder Danish pastry.

Jeg får også lige slået fast, at wienerbrødsversionerne med ost, som man finder i både USA og Asien altså ikke har noget med det oprindelige koncept at gøre.

Her er mine favoritter:

Spandauer, Danish pastry

Spandauer

En rigtig klassiker. Bedst med masser af creme og glasur.

Danish pastry, cinnamon roll

Kanelsnegle

Wienerbrødsversionen af kanelsneglen tror jeg er af nyere dato, for dengang jeg var barn (yikes, jeg lyder gammel) var kanelsnegle altid lavet med gammeldags gærdej. Jeg hørte for øvrigt at kanelsneglen oprindeligt stammer fra Sverige, men kan det virkelig passe? Synes tit at de kanelsnegle, eller kanelbullar, man får deroppe er ret tørre i det, og så mangler de også tit glasur.

Tebirkes, Danish pastry

Tebirkes

Tebirkes eller københavnerbirkes? Kært barn har mange navne. Den sommer jeg blev student plejede vi at hente varme tebirkes på vej hjem fra byen kl. 6 om morgenen, hvor de som bekendt smager allerbedst.

Danish pastry, Kaffestand

Kaffestang

Kaffestang/kaffebrød er vist ikke rigtig medlem af wienerbrødsfamilien, men det er min fars favorit, og desuden stod der på Lagkagehusets hjemmeside at kaffestænger er rigtig populære lokalt i Fredericia, hvor jeg er fra. Smager suverænt godt smurt med koldt smør på den makron-løse side.

0 FacebookTwitterPinterestThreadsBlueskyEmail
En dejlig søndag i Phnom Penh - På besøg hos Yary fra CWSG

Da jeg var i Cambodia sidst, spurgte Yary fra CWSG om jeg mon havde lyst til at komme forbi til kaffe? Det ville jeg rigtig gerne, så søndag eftermiddag tog jeg sammen med Kanary en tuk-tuk til udkanten af Phnom Penh, hvor Yary bor med sin datter og deres hund, som hedder Panda.

Yarys datter har læst jura og blev færdig sidste år, men det er svært at finde et job, så hun åbnede i stedet sin egen lille bod, hvor hun sælger iskaffe og forskellige andre drikke til folk i nabolaget.

Hun joker med at hun tjener mere på kaffesalget end hun nogensinde ville gøre som jurist, men der er nok en vis sandhed i det hun siger, for selv med en god uddannelse kan det være svært at få et godt job uden de rigtige kontakter. Yarys datter fortalte, at hun i stedet drømmer om en dag at kunne åbne sin egen cafe.

Yarys datter skal snart giftes, og mens vi drikker kaffe fra datterens bod, bliver der snakket om det nært forestående bryllup. Efter brylluppet skal det unge par bo på datterens værelse og Yary fortæller, hvordan hun har tænkt sig at overraske datteren med at pynte værelset og gøre det fint til bryllupsnatten.

 Efter at vi har drukket kaffe, bliver jeg vist rundt i nabolaget. Her kender alle hinanden, så det bliver til mange stop undervejs, for at hilse på folk og høre hvordan det går, og det bliver næsten aften, inden vi siger farvel og tager tilbage til Kanary’s Guesthouse.

Phnom Penh Guide og Rejseblog >>

0 FacebookTwitterPinterestThreadsBlueskyEmail
Æggekagen på Café Mums, Fredericia Blog

Æggekagen på Cafe Mums er verdensberømt i Fredericia, så forleden besluttede Trine og jeg at invitere mummi på æggekagefrokost. Der stod online, at det ville tage omkring 30 minutter at tilberede æggekagen, så inden vi kørte afsted, ringede jeg og spurgte, om man eventuelt kunne forudbestille æggekagen, så man slap for ventetiden. Det kunne man godt, så vi bestilte 2 stk. til servering 30 minutter senere.

Der gik ikke mere end 10 minutter fra vi havde sat os til æggekagerne stod på bordet. De var rigtig flot anrettet og så dejligt luftige, næsten soufflé-agtige ud, og  var toppede med skiver af røget flæsk. Ved siden af var der tilbehør i form af rødbeder, semi-tørrede tomater, grov sennep og noget virkelig godt rugbrød.

Desværre havde kokken været lidt for generøs med saltet den dag, hvilket jeg også påtalte til personalet senere. Jeg ved ikke, om det er meningen at æggekagen skal være så salt, men det var lidt for meget for vores smag. Har du samme lave salt-tolerancetærskel som os, skal du nok gøre opmærksom på dette, hvis du bestiller æggekage på Mums. Og selvfølgelig gør du det, for det er en rigtig flot anretning, og er man to der deler, er det også frokost til en meget rimelig pris (æggekagen koster lige over 200kr).

En æggekage er stor nok til at to personer kan dele, men to æggekager er for meget til tre personer, så er man tre personer, der skal mødes til frokost, kan det anbefales at bestille en enkelt æggekage, og så supplere op med lidt smørrebrød:)

0 FacebookTwitterPinterestThreadsBlueskyEmail
Julehygge og svenske lussekatter, Mitzie Mee Blog

Så er jeg endelig ved at komme i julestemning, og en væsentligt bidragende faktor har været de lussekatter jeg bagte forleden. Lussekatter er svenske safranboller, som man spiser op til jul i Sverige. Nogle snyder og putter gurkemeje i lussekatterne i stedet for safran. Det giver også en flot gul farve, men man går glip af den lækre safransmag som jo er det, der gør lussekatterne så gode. Noget af det, jeg rigtig godt kan lide ved lussekatterne er, at de ikke er så søde, som julebag ellers er, og så smager de bare rigtig godt, serveret varme, direkte fra ovnen.

Jeg boede i Sverige i 6 år, og når jeg bager lussekatter, bringer det skønne minder tilbage fra min studietid, og julehygge på den svenske måde (lussekatter smager fantastisk med Blossa Glögg). Selvom man ikke har nogle svenske juleminder at svælge i, så kan det alligevel varmt anbefales at integrere de gule svenske boller i dit julebagsrepertoire.

Hvis du skulle have mod på at give jer i kast med en gang svenske lussekatter, så finder I min opskrift her>>

Resten af december måned bliver ellers ret asocial for mit vedkommende, da jeg har en rejse planlagt til USA i januar måned. Vil meget nødvigt se den gå i vasken pga. positiv Covid test. Jeg er selvfølgelig vaccineret, men det virker Omikron-varianten at være ret ligeglad med, så jeg har besluttet ikke at se andre end min nærmeste familie frem til afrejsen.

I dag skal vi i gang med resten af julesmåkagerne. Tror det bliver vaniljekranse og chokoladesnitter, det er altid favoritterne i min familie.  

0 FacebookTwitterPinterestThreadsBlueskyEmail
Snevejr i Herslev

Sikke et vejr at komme hjem til! I går var jeg taget i Føtex for at handle, og da jeg kom ud igen, væltede det ned med sne. Det er jo superhyggeligt med det hvide fnuller, men skal jeg være ærlig, så foretrækker jeg varmere himmelstrøg. Sol og palmer frem for sne og slud, anytime!

Jeg skal være hjemme hele måneden og arbejde med Fair Fashionista for selvom der er mange ting, der kan ordnes online, så er der en hel del praktiske sager, som kræver min fysiske tilstedeværelse.

Jeg bliver ved med at vokse ud af mine lagerlokaler, og det meste af sommeren gik med at prøve at omorganisere lageret, så jeg kunne blive i samme lokale, men nu går den ikke længere, og jeg skal flytte til et større lokale ved siden af. Jeg var derfor også lige forbi Harald Nyborg for at købe flere reoler. Jeg har altid købt samme slags reoler og jeg har efterhånden samlet omkring 30 af slagsen, så jeg er ved at være i træning. Lige nu er lageret lettere kaotisk, men giv mig lige et par dage, så skal jeg vise jer, hvordan de nye lokale ser ud, og indtil da får I lige nogle stemningsbilleder med sne på:

0 FacebookTwitterPinterestThreadsBlueskyEmail
Chez Véro, frokost i Nice

Jeg landede i Nice lige omkring frokosttid, så efter et hurtigt smut forbi hotellet skyndte jeg mig ud for at finde noget at spise. Jeg kom forbi en lille bistro i nabolaget, og da jeg så, at de havde tartiflette som dagens ret, var beslutningen truffet – der skulle jeg spise.

Tartiflette er en fransk ret med smeltet reblochon-ost, kartofler, bacon og løg, og det smager helt fantastisk. Jeg blev introduceret til retten for mange år siden af en fransk klassekammerat, og siden har jeg elsket den. Det er sådan en ret, man kun får alt for sjældent, og som derfor føles ekstra dejlig, når den endelig dukker op på et menukort.

Restauranten hedder Chez Véro, og da jeg trådte ind, blev jeg budt varmt velkommen af en smilende fransk dame. I det åbne køkken stod en mand og lavede mad – måske var det et ægtepar, der drev stedet? De talte kun lidt engelsk, og mit franske er ret rustent, men det lykkedes heldigvis at få bestilt både tartiflette og “une grande bottle of Pellegrino” uden de store misforståelser. Stemningen i restauranten var hjemlig og afslappet – som at være til middag hos nogen, man har kendt længe.

Lidt væk fra mit bord sad en ældre fransk dame fordybet i dagens avis. Men på et tidspunkt lagde hun mærke til, at jeg var kommet til, og hun løftede sit glas rødvin, smilede og sagde et højt og hjerteligt ”Bon appétit!”. Velkommen til Nice.

Chéz Vero, 126 Av. de la Californie, Nice

0 FacebookTwitterPinterestThreadsBlueskyEmail

Mitzie Mee Blog

Små øjeblikke og store oplevelser – Hverdagsglimt og eventyr