Fri fragt ved bestillinger over 500 kr.  Ellers koster fragt 50 kr. 

Leder du efter bloggen? Den finder du nu ovre på mitziemee.com hvor jeg blogger om mad og opskrifter, rejser og livsstil.

besøg mitziemee.com >>

Danish Swedish Farmdog

Da Bølle var yngre kunne han slet ikke lade nissefar og nissemor i fred. Hver morgen skulle de væltes, og forskelligt julepynt skulle splittes ad foran de skrækslagne nisser. I år har Bølle dog haft sin egen julestrømpe med godter i, så nissefar og nissemor overlevede hele december uden de store skrammer.

Nu er det juleaften, og om nogle timer sætter vi os til bords. Vi skal have gåsesteg med brunede kartofler og waldorfsalat, og så selvfølgelig risalamande til dessert, så inden der går alt for meget madkoma i den tænkte jeg, at jeg skulle ønske jer alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

0 FacebookTwitterPinterestEmail
Recipe, Warm Goat Cheese Toasts with Olive Tapenade

Jeg fik første gang serveret de lækre brødskiver med gedeost hjemme hos min veninde Lise, og jeg var helt solgt med det samme. Det er sådan en lækker lille hapser, og så kræver det kun 4 ingredienser og cirka 10 minutter at lave.

Passer perfekt sammen med drinks før middagen, som ret på tapasbordet eller serveret sammen med en varm suppe.


Mitzie Mee Shop


Opskrift: Brød med varm gedeost og oliventapenade

Recipe by Mitzie Mee – Sanne
Course: Snacks
Portioner

12

stk.

Ingredienser

  • 1 baguette

  • 2 spsk oliventapenade

  • 1 rulle gedeost med skorpe (der skal være nok til at du kan skære 12 skiver af ca. 1 cm tykkelse)

  • Olivenolie

Sådan gør du

  • Forvarm ovnen til 225°C
  • Skær baguetten i 12 skiver omkring 1,5 cm tykke.
  • Hæld lidt olivenolie op i en flad tallerken og dyp hver side af brødskiverne i olien.
  • Placér brødskiverne på en bageplade.
  • Skær gedeosten i 12 skiver af ca. 1 cm tykkelse
  • Læg en skive gedeost på hver skive brød.
  • Bag i 4-5 minutter eller indtil brødet begynder at blive gyldent og osten begynder at smelte. Hold hele tiden øje med ovnen, da brødene let bliver brændte.
  • Top med oliventapenade og server gedeosten varm. Man kan også tilsætte oliventapenaden inden man sætter osten i ovnen. Jeg har prøvet begge dele og jeg syntes det smager bedst hvis man tilsætter oliventapenaden bagefter.

0 FacebookTwitterPinterestEmail
Danish birthday cake, kagekone/kagemand

I går havde jeg fødselsdag, og det blev fejret med manér med vandbakkelseskagekone fra Wetches Bageri, som er en lokal bager her i Fredericia.

Da jeg var barn, var højdepunktet til børnefødselsdagene når kagekonen/kagemanden skulle have skåret halsen over og alle børnene skreg så højt de kunne.

Jeg har mange venner i udlandet, og de synes godt nok det er en drabelig tradition og flere undrer sig over hvad det er med danskere og trangen til at skære halsen over på alt fra kager til giraffer (de fleste har også hørt om giraffen Marius):)

0 FacebookTwitterPinterestEmail
Kurts Kaffebar, Fredericia

Jeg faldt over Kurt’s Kaffebar i sommers, og jeg kunne næsten ikke tro mine egne øjne, for jeg tror aldrig at Fredericia har haft så hyggelig en café. Det er en af den slags caféer, som er indrettet, så det føles som om man er hjemme hos sin tante eller sin bedstemor. De hjemmebagte skærekager står linet op på et bord, så man selv kan tage det stykke, der er størst og har mest glasur på, og der var både drømmekage og gulerodskage blandt udvalget. Jeg elsker jo drømmekage, og det er mig en gåde, hvorfor den kage ikke er gået hen og blevet kæmpestor langt udenfor Danmarks grænser. Måske jeg skulle søge stillingen som Drømmekageambassadør?

Det er forresten sjovt så hurtigt det er gået med hensyn til kaffe. For bare nogle år siden skulle man kigge meget langt efter ordentlig kaffe i provinsen, men nu til dags er en café uden en ordentlig MF’er af en espressomaskine nærmest utænkeligt. Når selv McDonald’s kan præstere en ok cappuccino, er god kaffe ikke længere en order winner, men mere en qualifier. Serverer du god kaffe, kommer jeg måske forbi. Serverer du dårlig kaffe, er du slet ikke med i overvejelserne. Kaffen hos Kurt’s Kaffebar var dog ganske udmærket, men det er drømmekagen, som gør at jeg kommer igen…snart!

Kurt’s Kaffebar, Jyllandsgade 39, 7000 Fredericia

0 FacebookTwitterPinterestEmail
Beauty Blog

Når det er koldt udenfor behøver min hud lidt ekstra opmærksomhed, og jeg har fundet ud af at Avène’s Eau Thermal er lidt af et mirakel for min tørre, følsomme vinterhud. Det kræver også lidt farve at holde de grå og mørke dage ud, så lige nu er det den sprudlende palet fra Etude House, som invaderer mit badeværelsesskab. Jeg er nok 20 år ældre end Etude House’s målgruppe, men jeg er vild med deres søde forpakninger og effektive, men billige, produkter.

Et andet sjovt produkt jeg vil fremhæve denne måned er Vitamin C Glow Revealing Liquid Peel fra The Body Shop. Jeg bruger næsten en hel flaske hver måned, for jeg bruger også peeling-gelen til hænderne og fødderne, og jeg elsker at se, hvor meget død hud jeg fjerner. Sidst men ikke mindst er der også den flydende eyeliner fra Stila, som er en gammel favorit. Her er listen med denne måneds skønhedsprodukter, direkte fra mit badeværelse til bloggen:

Avène Eau Thermale face spray

Avène – Eau Thermale

Kildevand på spraydåse virker måske lidt skørt, men det er altså et rent vidundermiddel for min hud her om vinteren. Jeg har nemlig en tendens til at få underlige små knopper og udslæt, når det er koldt udenfor, men et par sprøjt med kildevandet beroliger og fugter, og gør, at min hud holder sig normal i det danske vintervejr. Jeg plejer at købe de små 50ml, men da jeg så den store 300ml spraydåse på apoteket, tænkte jeg, at jeg lige så godt kunne købe den. Når jeg flyver har jeg dog en lille flaske med, som kan være i håndbagagen og som forhindrer, at den tørre luft ombord får min hud til at gå amok.

The Body Shop, Vitamin C Glow Revealing Liquid Peel

The Body Shop Vitamin C Glow-Revealing Liquid Peel

Jeg har tidligere prøvet FIRMx Exfoliating Peeling Gel fra Peter Thomas Roth, og jeg var på udkig efter en ny, da jeg faldt over The Vitamin C Glow-Revealing Liquid Peel i The Body Shop. Vitamin C Glow Revealing Liquid Peel er et rigtig sjovt produkt. Gelen klumper nemlig sammen til små viskelæderagtige fnullermænd, når man masserer den over døde hudceller, fedt og snavs i ansigtet. Der er bare et eller andet supertilfredsstillende ved at se hvor meget fnuller man mon kan producere, lidt ligesom den følelse man får, når man fanger noget rigtig stort med vatpinden i øret, haha. Bagefter får huden en flot frisk glød, og føles blød som en babynumse. Dog holder virkningen ikke så længe, men så er det jo godt, at man kan bruge Vitamin C Liquid Peel hver dag, hvis man har lyst til det.

Face Blur Etude House

Etude House – Face Blur

Face Blur dækker, glatter ud og fjerner porer, ligesom blur-funktionen i PhotoShop. Det er en meget let creme, og vist egentlig bare en primer, beregnet til at danne basen for yderligere lag af makeup, så er man vant til tungere makeup, vil man nok føle sig lidt nøgen, kun med Face Blur . Jeg synes dog dækningen er helt perfekt, og jeg går tit ud og handler uden andet på end Face Blur og lidt farvet læbepomade (og selvfølgelig tøj:)).  

Berry Delicious cream blusher Etude House

Etude House – Berry Delicious

Berry Delicious er Etude House’s populære jordbærfarvede cream blushers. Alle nuancerne har jordbær-inspirerede navne, og de dufter også af (meget syntetisk) jordbær. Den farve jeg har, #1 Wild Strawberry, er en kraftig pink med en lille smule meget finkornet guldshimmer. Der følger en flad svamp med, men den kan du godt smide ud (eller bruge til noget andet) for den samler alt for meget farve op, og er generelt ret umulig at anvende. Der er meget pigment i blusheren, så du behøver kun en lille bitte smule ad gangen. Det letteste er faktisk at duppe et par små prikker på kinderne med fingerspidserne og derefter jævne farven ud med fingrene.

Stila Stay All Day liquid eye liner,

Stila – Stay All Day Liquid Eye Liner

Det tog lidt tid inden jeg for alvor blev begejstret for eyelineren, som mest af alt ligner en sort tusch. Den er nemlig meget flydende det første stykke tid efter at man tager den i brug, og farven virker tynd og vandet. Men giv den en chance, for efter at have brugt den nogle gange er tuschen mindre fugtig og mere som en sprittusch end som vandfarve, og eyelineren er holdbar og let at lægge.

0 FacebookTwitterPinterestEmail
Danish Swedish Farmdog Bølle, puppy in the snow

Ingen sne I Danmark endnu, men jeg fandt nogle gamle videoer af Bølles første sne. Han er kun et par måneder gammel, og han kan slet ikke forstå hvad det er for noget underligt hvidt stads. Synes I ikke han er sød?

Forleden læste jeg en artikel i New York Times om et nyt studie, der har vist at hunde ældes hurtigst de første par år, hvorefter hastigheden mindsker. I stedet for bare at gange med 7 som vi plejer, har det vist sig at en mere præcis måde at beregne hundens alder er at tage den naturlige logaritme af hundens alder og gange med 16 for derefter at lægge 31 til. Bølles 4 hundeår bliver derfor til 53 menneskeår:)

Sådan omregner du hundens alder til menneskeår: 16 ln(hundens alder) + 31 = Menneskeår.

0 FacebookTwitterPinterestEmail

Mitzie Mee Blog

Små øjeblikke og store oplevelser – Hverdagsglimt og eventyr