Havana photos, Cuba

Jeg er ikke altid den hurtigste med hensyn til at transformere mine rejser til blogindlæg, men dette indlæg om min tur til Cuba er nok det indlæg, der har været længst undervejs nogensinde. Er I klar?

Tilbage i 2006(!) tog jeg på en kort rejse til Cuba. Det var en af de der spontane rejser uden paner og uden guidebøger, og det er nok en af de mest kaotiske rejser, jeg nogensinde har været på. Hvis du overvejer at besøge Cuba, vil jeg derfor helt klart anbefale en mere struktureret tilgang.

Mit fly var forsinket, så jeg missede min connection i Paris og ankom til Havana en dag senere en planlagt. Jeg kunne ikke komme i kontakt med den person, som jeg havde booket et casa particular (homestay) hos, så jeg endte derfor med at bo på et af de statsdrevne hoteller i stedte. Det var lidt af en oplevelse, og inkluderede både sengelus og dåsespaghetti til morgenmad.

I lufthavnen spiste hæveautomaten mit Mastercard, så jeg brugte 2 timer derude på at vente på at der kom en, som kunne åbne automaten og give mig mit kort tilbage. De fortalte mig at det skete ofte, specielt for kort udstedt udstedt i USA. Jeg fik ingen undskyldning, men blot et stort smil med på vejen.

Den første aften tog jeg til Casa de la Musica, som er en berømt salaklub i Havana. På det tidspunkt gik jeg til salsa i Sverige (ja jeg gjorde), så Casa de la Musica var noget, jeg virkelig havde glædet mig til at opleve. Jeg havde også en skøn aften der, men på et tidspunkt taber jeg mit kamera på gulvet, og det lille memorycard falder ud. At forsøge at fidne sådan et lille kort på et fyldt dansegulv viste sig at være ret umuligt, så jeg besluttede mig for at komme tilbage dagen efter for at lede, og bad personalet om at holde øjnene åbne når de gjorde rent.

Desværre dukkede memorycardet aldrig op igen, og jeg kunne kun gemme nogle få billeder på mit kamera, så de billeder, der er med i dette indlæg er de eneste jeg har fra min tur til Cuba.

Da jeg gik omkring i Havana en af dagene mødte jeg en flink lokal fyr, som talte rigtig godt engelsk. Han fortalte mig hvor svært det var for ham og hans kone at skaffe mad til deres nyfødte søn og spurgte, om jeg mon kunne hjælpe ham med at købe noget modermælkserstatning? Selvfølgelig kunne jeg det, men vel inde i butikken viste ”noget modermælkserstatning” sig lige pludselig at være en ordentlig bunke med mælkepulver plus en masse andre babyting til en samlet pris af 300$. Det var så der, at jeg indså, at jeg vist var ved at blive snydt, og jeg fortalte ham venligt, men bestemt, at han kunne få to poser og ikke mere. Det var så enden på det venskab.

En af de andre dage tog jeg på rom museum med en flok russiske turister. Der var masser af smagsprøver undervejs, så det tog russerne 100 år at få smagt sig igennem museet, og de kom ud helt skæve i ansigterne. Jeg er ret sikker på at nogle af dem vågnede med en ordentlig omgang tømmermænd den efterfølgende dag.

Det var virkelig en uforglemmelig rejse, og det var i Havana, at jeg for første gang begyndte at lege med tanken om at starte en rejseblog. Det skulle så tage 5 år til inden jeg for alvor kom i gang, og yderligere 10 år, før jeg fik blogget om min tur til Havana. Tak for tålmodigheden:)

0 FacebookTwitterPinterestThreadsBlueskyEmail
Opskrift: Tomatmad med dild og citron

Her er min version af The Tomato – den legendariske tomatsandwich fra Turkey and the Wolf i New Orleans. Jeg faldt over den hos Sandwiches of History på Instagram, hvor Barry W. Enderwick dagligt deler skøre og sjove sandwichkreationer. Det var faktisk Steve, der pegede mig i retning af opskriften, og da jeg så den, vidste jeg med det samme, at jeg måtte prøve den.

Den her sandwich er virkelig noget særligt, og jeg vil gå så langt som til at sige at det er en af de bedste, jeg har smagt. To skiver smørstegt brød er dog lige i overkanten for mig, især med saftige tomater, der hurtigt gør brødet blødt. Det er med andre ord ikke en sandwich, man kan gemme halvdelen af til senere. Så jeg lavede min egen, lidt mere nedtonede version. En tomatmad i stedet for en tomatsandwich. Stadig masser af smag, men mere enkel og overskuelig. Perfekt til frokost eller som en lille forret, når tomaterne smager af sol og sommer.

Noter

På billederne har jeg brugt almindeligt franskbrød, men jeg har også lavet den med surdejsbrød, og det fungerede også rigtig godt.
Jeg prøvede på et tidspunkt at tilføje bacon for lige at give den lidt ekstra under hypotesen at bacon gør alting bedre. Men nej. Den salte bacon overdøvede den friske smag af dild og tomat, så den idé blev hurtigt droppet.

Og vigtigst af alt: brug ægte mayonnaise.

Opskrift: Tomatmad med dild og mayonnaise

Recipe by Mitzie Mee – Sanne
Course: Opskrifter
Portioner

1

mad

Ingredienser

  • 2-3 skiver bøftomat

  • salt og peber

  • 1 skive franskbrød

  • smør til stegning

  • mayonnaise

  • citronsaft

  • 1 tsk solsikkekerner

  • frisk dild

Sådan gør du

  • Drys tomatskiverne med salt og peber, og lad dem trække et par minutter, mens du steger brødet.
  • Smør begge sider af brødet med smør, og steg det på en pande ved middel varme, til det er sprødt og gyldent.
  • Smør et tykt lag mayonnaise på det smørstegte brød.
  • Dryp lidt citronsaft over mayonnaisen.
  • Kom rigeligt med frisk dild ovenpå.
  • Læg tomatskiverne ovenpå dilden.
  • Drys med solsikkekerner.
  • Slut af med lidt ekstra dild som pynt. Serveres umiddelbart efter tilberedning.

0 FacebookTwitterPinterestThreadsBlueskyEmail
Norge: Min Guide til Preikestolen - Tips og Gode Råd

En tidlig septembermorgen kørte AC og jeg fra Stavanger med retning mod Preikestolen. Vi havde været forbi en kiosk i byen og købt forsyninger: Kvikk Lunsj (norsk kiksechokolade, lidt som KitKat), IFA pastiller (norske salte lakridspastiller, megagode), og hver sin liter æblejuice, og så var vi ellers klar til vandretur.

Vi startede opstigningen omkring kl. 11 og nåede toppen lidt før kl. 14. Det tog os længere tid end forventet, for vi holdt mange pauser for at tage billeder, drikke juice og spise lakridser. Der var så mange smukke steder undervejs, at det ville være en skam ikke at tage sig tid til at stoppe op og nyde det. Jeg fik en vabel halvvejs, men AC havde plaster med, så det gik.

Selve ruten er omkring 8 km tur/retur, og den officielle angivelse af sværhedsgraden er “moderat”. For mig, der ikke har det store hiking-CV, var det en krævende tur visse steder, især de passager hvor man skal op over store klippestykker, men aldrig til et punkt hvor jeg følte, at jeg ikke kunne klare det. Hvis man er vant til Himmelbjerget og ikke så meget mere, vil Preikestolen formentlig føles som en halvsvær (og lidt nervepirrende) oplevelse. Især fordi der ikke er ret mange afspærringer, for i Norge forventes det, at folk passer på sig selv og ikke går for tæt på kanten.

Når man står på toppen af Preikestolen føles det som om man står på toppen af verden. Man er 604 meter over Lysefjorden, og udsigten er fantastisk. Det er uden tvivl en af de smukkeste vandreture jeg nogensinde har været på, og er du i nærheden, og kan fysikken klare det, så kan jeg varmt anbefale at du tager turen derop.

På vej ned var vi godt brugte, og da vi nåede tilbage til udgangspunktet, gik vi direkte i retning af restauranten ved parkeringspladsen. Vaflerne. Jeg siger det bare. Aldrig har en vaffel smagt så godt!

Navnet Preikestolen betyder “Prædikestolen” på norsk, og det giver ret god mening, når man ser klippen for første gang. Den flade top og de lodrette sider får hele formationen til at ligne en kæmpe prædikestol, der hæver sig dramatisk over Lysefjorden. Navnet blev angiveligt givet i slutningen af 1800-tallet af en lokal lærer og bjergbestiger, der syntes klippen lignede netop det – og navnet har hængt ved siden.

Preikestolen har i mange år været et kendt udflugtsmål i Norge, men det var først i nyere tid, at stedet for alvor blev et internationalt navn. I 2018 dukkede det ikoniske klippeplateau op i Mission: Impossible – Fallout, hvor Tom Cruise hænger ud over kanten i en af filmens mest nervepirrende scener. Ironisk nok blev scenerne ikke optaget på selve Preikestolen, men det ændrer ikke på, at udsigten heroppe er lige så spektakulær i virkeligheden, som den er på film.

Tips til turen til Preikestolen:

Hvornår: Højsæsonen (juli–august) kan være meget travl. Vi var der i september, og der var stadig mange mennesker, især omkring middagstid. Hvis du vil have mere ro omkring dig, så start tidligt – helst før kl. 9.

Vejret: Undgå at vandre i regnvejr. Klipperne bliver glatte, og udsigten forsvinder alligevel i tågen. Tjek vejrudsigten og planlæg derefter.

Udstyr: Du behøver ikke hardcore hiking gear, men et par gode vandresko med ankelstøtte er en rigtig god idé. Regnjakke og lag-på-lag tøj er også smart, da vejret kan skifte hurtigt.

Mad og drikke: Der er en restaurant og kiosk ved parkeringsområdet, men tag gerne snacks og vand med på turen – og lidt mere solid mad end bare chokolade og juice, trust me.

Parkering: Parkering koster 275 NOK (2025 for en dag. Man betaler når man kommer ned igen, på vejen ud. Camping er forbudt.

Toiletter: Der er toiletter ved startområdet. Ikke undervejs.

Tid: Selve vandreturen tager 2-3 timer op og 1,5-2 timer ned afhængig af tempo og pauser.

0 FacebookTwitterPinterestThreadsBlueskyEmail
Street food i Thailand: Khanom Krok - Små kokospandekager

Khanom Krok er små, thailandske kokospandekager med sprøde kanter og en blød, cremet midte. De steges i støbejernspander med runde fordybninger, der ligner vores æbleskivepander, og de er en fast del af street food-kulturen i Thailand. De sælges fra boder på gaden og på markeder, ofte allerede fra tidlig morgen, men selvom de traditionelt er en morgen-snack, dukker de også ofte op senere på dagen, og jeg har også set dem af og til på natmarkederne. De små bidder egner sig nemlig perfekt som snack, uanset tidspunktet.

Først hældes en tynd dej i den varme pande. Den består typisk af rismel, kokosmælk og lidt salt. Når den har sat sig en smule, kommer næste lag, som er en sød kokoscreme lavet af koncentreret kokosmælk og sukker. Kombinationen af de to lag giver Khanom Krok den helt særlige tekstur med sprøde kanter og en blød, cremet midte.

Man kan variere toppingen og der findes både søde og salte versioner. Majs, pandan og små kokosflager er klassiske til den søde udgave, mens forårsløg, små tern af taro eller sesamfrø ofte bruges i den salte version.

Når de små kager er færdige, lægges de sammen to og to, så de danner en lille rund mundfuld. De smager allerbedst, mens de stadig er varme, og kokosfyldet endnu er blødt og cremet. De kan selvfølgelig godt spises kolde, men de er suverænt bedst direkte fra panden.

Selvom Khanom Krok er dybt forankret i den thailandske madkultur, har de fætre og kusiner rundt om i Asien. I Cambodia hedder de nom krok, i Vietnam laver man bánh khọt, og i Indonesien kaldes de serabi. Selv i Japan er der et teknisk slægtskab til takoyaki , men her er fyldet dog blæksprutte, og smagen er ren umami i stedet for kokos og ris.

I Danmark er der stadig ikke mange, der har hørt om Khanom Krok, for man finder dem sjældent på menukortet hos thailandske restauranter, men er du i Thailand og ser du en bod der sælger khanom krok må du love mig at prøve dem.

0 FacebookTwitterPinterestThreadsBlueskyEmail

De burmesiske wraps med banan og kokos er nogle af mine yndlingshapsere fra Tea Garden i Mae Sot. De små pakker med kokos og banan smager fantastisk, og så er de lette at lave. I Myanmar spiser man dem typisk som dessert efter et måltid, sammen med en kop te. Bananbladene fungerer som naturlig emballage, hvilket gør de små wraps lette at tage med som snack for folk som arbejder ude i markerne. Jeg synes dog de smager bedst, mens de stadigvæk er varme, direkte fra steameren, men de kan sagtens gemmes en dag eller to og overlever fint i madkassen.

Læs mit blogindlæg om hvordan vi hentede bananblade i Tons have >>

Opskrift: Burmesiske wraps med banan og kokos

Recipe by Nge Nge – Tea Garden i Mae Sot
Course: dessert, snack
Antal

8-10

stk.

De små pakker med kokos og banan smager fantastisk, og så er de lette at lave. I Myanmar spiser man dem typisk som dessert efter et måltid, sammen med en kop te. Bananbladene fungerer som naturlig emballage, hvilket gør de små wraps lette at tage med som snack for folk som arbejder ude i markerne. Jeg synes dog de smager bedst, mens de stadigvæk er varme, direkte fra steameren, men de kan sagtens gemmes en dag eller to og overlever fint i madkassen.

Ingredienser

  • 1 kokosnød

  • 1 ½ banan

  • 2 ½ dl rismel

  • 1 kop vand

  • 2 spsk sukker

  • 1 knivspids salt

  • 1 knivspids bagepulver

  • 8-10 bananblade klippet i firkanter på ca. 20cm x 20 cm

  • Lidt olie til indersiden af bananabladene.

Sådan gør du

  • Riv kokosnøden og sæt den til side til senere.
  • Derefter smuldres og æltes banan, rismel, sukker, bagepulver, vand og salt med hænderne, indtil det bliver til en ensartet, klæg dej.
  • Inden man anvender bananbladene, skal de vaskes, og bruger man friske bananblade direkte fra palmen skal de også gøres bløde. Dette foregår ved at man i en jævn bevægelse hurtigt kører bladet over flammen fra et gasblus, og her gælder det om at passe på fingrene, så man ikke brænder sig. Har man ikke nerver til gasblusmetoden kan man også lægge bladene 5-10 minutter i en ovn der er forvarmet til 100°C. Det gør bladene bløde og giver dem en flot grøn farve, og så er de klar til brug:)
  • Pak dejen i bananbladene, der enten kan foldes som firkanter eller som små pyramider. Se i videoen nedenfor hvordan man gør.
  • De små banan-wraps skal dampes i 15 minutter. Man kan tjekke om de har fået nok ved forsigtigt at stikke en kniv gennem bananbladet. Hvis der ikke flyder dej ud, så er de færdige. Dog er det bedre at give dem lidt for meget end for lidt, så er man i tvivl, så giv dem nogle minutter mere.
  • Spises varme sammen med friskrevet kokos.  

Opskrift-video

Om Tea Garden i Mae Sot, Thailand

Tea Garden er restauranten hos Borderline Collective i Mae Sot. Borderline støtter migranter og flygtninge fra Myanmar, og Tea Garden serverer de lækreste burmesiske retter tilberedt med masser af kærlighed af kokken Nge Nge. Restauranten ligger i en hyggelig lille gårdhave ved siden af Borderline Shop, som en stille oase få skridt fra hovedvejen der går gennem Mae Sot. Klientellet er et mix af internationale NGO-arbejdere og lokale thailændere, og der er rigtig mange stamkunder. Alle retterne er vegetariske og mange er også veganske. Tea Garden tilbyder også madlavningskurser, så man selv kan lære at lave deres lækre retter.

Tea Garden at Borderline Collective, 674/14 Intharakeeree Road, Mae Sot, Thailand

0 FacebookTwitterPinterestThreadsBlueskyEmail
Charlotte, NC: Noble Smoke – Virkelig god barbecue

Steve var på forretningsrejse til Charlotte og nåede lige at klemme et besøg ind hos Noble Smoke, som er kendt for deres barbecue i topklasse. Han var ekstra heldig og fik lov at komme med backstage og se barbecue-pitsene. Her fortæller han om sin oplevelse:

Steve: Hvis du er i Charlotte, og nogen anbefaler dig at tage forbi Noble Smoke, så gør dig selv den tjeneste at lytte. Noble Smoke har været åben i lidt over 5 år, og fik hurtigt etableret sig på barbecue-fronten i North Carolina. I tillæg til den store restaurant med barbecue pits hvor kødet bliver tilberedt har Noble Smoke også en mindre shop hvor de serverer mad fra moderestauranten. Ejeren, kokken Jim Noble, er lidt af en sværvægter blandt Charlottes restauratører og har flere andre konceptrestauranter rundt omkring i byen, men Noble Smoke er hans eneste barbecue-restaurant.

Jim Noble rejste rundt i flere år for at lære om forskellige barbecue-stilarter. Han har blandt andet studeret hos Franklin Barbecue i Texas, som er et af de helt store steder, kendt for deres brisket, som er enkelt tilberedt med bare salt, peber og røg. Hos Franklin Barbecue trimmer de også brisket på en helt bestemt måde, og jeg kunne se, at Noble Smoke gør det samme. Pitmasteren som jeg snakkede med, bekræftede også, at de anvender teknikken fra Franklin Barbecue. Resultatet? Virkelig god brisket.

Så deres Beef Brisket var ikke overraskende helt i top. Salt, peber, perfekt røget. Så mør at man kunne spise den med en gaffel. Saftig og fuld af smag. Jeg bestilte også Chopped Pork der ligeledes smagte fantastisk. Saftig, lækker og virkelig god kvalitet på kødet. Passede rigtig godt sammen med den eddikebaseret sauce der blev serveret ved siden af.

Det, der virkelig overraskede, var dog tilbehøret. Deres pan-fried corn er next level. Majskernerne er røgede, skåret af kolben og let stegte. Søde, salte og med det helt rigtige crunch. Måske lidt salt og peber, men ellers lod de majsens naturlige sødme få lov at fylde.

Rosenkålene var også nogle af de bedste jeg nogensinde har smagt. Perfekt stegte med fine, let brændte kanter, men stadig faste. Ikke druknet i olie eller bacon eller andet. Bare rosenkål tilberedt helt perfekt. Serveret med en virkelig god, lidt spicy mayo til at dyppe i.

Receptionisten på hotellet nævnte faktisk også, at hun elsker Noble Smokes rosenkål og at hun nogle gange bestiller dem bare for at få den spicy maysauce som hører til. Jeg ville gerne have prøvet saucen sammen med min Chopped Pork, men det kom jeg desværre først på senere.

Konklusion? Noble Smoke lever helt sikkert op til hypen. De har styr på tilberedningen, holder fokus og serverer barbecue i topklasse. Helt sikkert et besøg værd, hvis du er i Charlotte.

Noble Smoke, 2216 Freedom Dr, Charlotte, NC 28208, United States

Noble Smoke Charlotte

0 FacebookTwitterPinterestThreadsBlueskyEmail

Mitzie Mee Blog

Små øjeblikke og store oplevelser – Hverdagsglimt og eventyr