Inden vi tog til London sad AC og jeg og savlede over Hawksmoor-kogebogen, så da vi begyndte at blive sultne tirsdag aften, og Hawksmoor på Air Street tilsyneladende var den eneste restaurant med et bord ledigt, krævede det ikke meget betænkningstid, før vi smuttede indenfor. Hawksmoor er en kæmperestaurant og menuen er for folk med en kæmpeappetit, så vi løsnede et par knapper, før vi satte os godt til rette, klar til det helt store kalorieindtag.
AC havde en masse pund hun skulle have brugt, så jeg blev trukket med rundt på shopping i det centrale London. London har nogle af verdens ældste og flotteste shoppingcentre, så selvom jeg ikke skulle shoppe noget selv, var der masser at kigge på inde i de gamle bygninger.
Liberty: Liberty er over 100 år gammel og den smukke bindingsværksbygning indeholder en ren skattekiste af lækre ting. Udover boligartikler og tøj, kan man også købe garn, stof og broderiting.
Liberty London, Regent St, Soho, London
Selfridges: Selfridges har alle de mærker, jeg ville fylde min garderobe med, hvis jeg vandt en million. Deres delikatesseafdeling er enestående og inkluderer bl.a. en østersbar.
Selfridges & Co, 400 Oxford Street, London
Fortnum & Mason: Klassisk og eksklusiv med et imponerede udvalg af boligartikler og delikatesser. Det er her man skal hen, hvis man har en svaghed for dyre vingummier og marmelader. Man kan også drikke afternoon tea i den smukke The Diamond Jubilee Tea Salon, som blev indviet i 2012 af selveste dronning Elizabeth II.
Fortnum & Mason, 181 Piccadilly, London
Primark: Her shopper turister fra hele verden løs blandt det enorme udvalg af tøj og sko. Alt er MEGET billigt, så man har mulighed for at eksperimentere med trends, man ellers ikke ville have hoppet på. På trods af at jeg havde bestemt mig for ikke at købe noget, røg der derfor alligevel en meget pink bikini og en sort top ned i kurven.
Vejret var skønt de dage jeg var i Oslo, så det meste af tiden blev brugt ude på altanen. Anna-Carin er ligeså stor en madentusiast som jeg er, så der blev udvekslet opskrifter og afprøvet forskellige teknikker. Jeg er lidt af en haj til at lave hollandaisesauce, og Anna-Carin havde købt et bundt friske hvide asparges i Tyskland nogle dage inden, så dem skulle vi selvfølgelig have til frokost.
Trine var i København over weekenden, så fredag besluttede vi at tage på Sticks ‘n’ Sushi Tivoli Hotel. Vi slap med 30 minutters ventetid, før vi fik et bord, og det var jo næsten lidt ærgerligt, for deres bar er rigtig hyggelig og har nogle enormt gode og store cocktails.
I Bangkok boede jeg på Rembrandt Tower Serviced Apartments. Jeg havde fået Rembrandt Tower anbefalet af en tidligere kollega og var ret spændt på at se, hvordan det var. Desværre var førstehåndsindtrykket ret skuffende, da de valgte at give mig en lejlighed lige under en etage, hvor der blev boret og banket på højtryk hele dagen.
Det japanske køkken spænder vidt, og visse retter kræver mere end almindelig nysgerrighed at sætte tænderne i. Tænk bare på den giftige fisk fugu – eller natto, de der berygtede fermenterede sojabønner. Ikke ligefrem hverdagskost for de fleste turister.
Kobekød derimod… det er en af de mere tilgængelige og uimodståelige japanske delikatesser, og noget jeg havde sat mig for at prøve under mit ophold i Tokyo.
Kobekød er ikke billigt, så for ikke at brænde hele rejsebudgettet af på ét stykke ølopfostret luksuskød, lavede jeg lidt research og læste med på forskellige madblogs, før jeg besluttede mig for at prøve Gyu-An – en restaurant, der havde fået rigtig fine anmeldelser og virkede som et godt sted til en første introduktion til den fedtmarmorerede verden.
Jeg havde ikke bestilt bord, men tog chancen og hoppede på metroen til Higashi-Ginza. Derfra var der kun et par minutters gang til restauranten, som lå nede ad en trappe i et traditionelt indrettet lokale. Heldigvis var der et ledigt bord.
Jeg blev mødt af en venlig, kimonoklædt værtinde, som bad mig tage skoene af og førte mig hen til bordet. Menukortet bød både på enkelte steaks og forskellige ”set menus,” hvor forret, tilbehør og dessert var inkluderet.
Efter lidt frem og tilbage besluttede jeg mig for en kombination: en tyndstegsbøf og kobekøds-sukiyaki. Det hele skulle selvfølgelig skylles ned med en iskold Asahi på fad – intet mindre.
Første indslag var de obligatoriske varme klude til hænderne, efterfulgt af en lille amuse-bouche med oksekød i soyasauce. Så kom lidt sashimi, oksekødssushi og nogle skiver røget oksekød. Men det var selvfølgelig kobekødet, jeg var kommet for – og det skuffede ikke.
Sukiyakien blev serveret ved bordet, og jeg fik udleveret en lille skål med et råt æg. Jeg var i tvivl om, hvad jeg skulle stille op med det, men en smilende tjener viste mig, hvordan jeg skulle røre det sammen med spisepindene. Ægget fungerede som dip til det møre kød og grøntsagerne.
Steaken blev serveret rygende varm og perfekt medium rare, med stegte løg og forskellige saucer til. Jeg smagte et stykke – og det smeltede bogstaveligt talt i munden. Det var uden tvivl det bedste stykke kød, jeg nogensinde har fået. Konsistensen var næsten mere som fisk end kød, og kødfibrene var så fine, at de nærmest ikke eksisterede. Øllet passede perfekt til og løftede smagen yderligere.
Sukiyakien var også virkelig god og blev tilberedt i små portioner, så jeg kunne følge med i processen og spise i mit eget tempo. Men det var helt klart i steaken, at kobekødet virkelig kom til sin ret.
Restauranten var fyldt med japanske gæster, og det føltes som at træde ind i en lille lomme af autentisk Tokyo. Tjenerne talte kun en smule engelsk, men var søde og hjælpsomme. Jeg gik derfra med både en fuld mave og følelsen af at have haft en af de bedste restaurantoplevelser på hele rejsen – og med det absolut bedste kød, jeg nogensinde har smagt.
Læs mit blogindlæg om frokost på Gyu -An – En Kobe-frokostbøf >>
Gyu-An, 6-13-6 Ginza, Chuo-ku, Tokyo 104-0061, Tlf: 03-35420226, Åbningstider: Man-lør: 11:30-14:00 og 17:30-22:00, Søndag: lukket, Helligdage: 17:00-21:30, Adresse på japansk: 牛庵, 〒104-0061 東京都中央区銀座6-13-6
Små øjeblikke og store oplevelser – Hverdagsglimt og eventyr