For nogle måneder siden åbnede en af pigerne, Line, en kaffebar sammen med sin yngre bror, og da jeg var i København i sidste uge, fik jeg endelig taget mig sammen til at kigge forbi. Stedet hedder Ipsen & Co og er den skønneste lille perle i den gode ende af Gl. Kongevej. Jeg skriver ikke sådan, fordi jeg kender Line, men fordi det passer, og de af jer, som har været der, vil sikkert være enige.
En af mine mere mærkelige oplevelser i Los Angeles var tilbage i 2008, hvor Mike fra flyveskolen og jeg besøgte Universal Studios. Dengang var en af ”forlystelserne” at man kunne deltage i Fear Factor Live, og dumme som vi var, meldte vi os frivilligt. Hovedpræmien var et årskort til Universal Studios, hvis man vel at mærke vandt over de andre 4 deltagere i en række ulækre prøvelser.
De fleste mennesker kender sikkert Katz’s Delicatessen fra filmen ”When Harry Met Sally”, hvor stedet dannede rammerne om Meg Ryans berømte orgasme-faking, men Katz’s er faktisk en meget gammel, meget elsket institution på Lower East Side.
Det tog lang tid, før jeg endelig fik besøgt Momofuku Ssäm Bar, og det tog endnu længere tid, før jeg fik taget mig sammen til at blogge om mit besøg. Momofuku Ssäm Bar åbnede allerede i 2006 som endnu et skud på David Chang’s populære Momofuku restaurant-stamme. Jeg har villet besøge Momofuku Ssäm Bar en rum tid, men hver gang jeg har været i nabolaget, har restauranten enten været lukket, eller så fyldt, at jeg ikke engang har villet forsøge at få et bord. Da jeg var i New York i oktober, var jeg endelig i rette tid på rette sted og kunne tage plads i baren til frokost.
I Korea er ssäm typisk salat- eller kålblade, som man vikler om kød og spiser. Den ssäm jeg fik på Momofuku Ssäm Bar var dog mere som en slags burrito, og den var stor. Her kommer en af årsagerne til, at man ikke skal vente med at blogge om restaurantbesøg til 4 måneder efter: Jeg kan nemlig ikke huske, hvad der var i den ssäm, jeg fik på Momofuku! Momofuku Ssäm Bar skifter menu hver dag, så der har heller ikke været nogen hjælp at hente på deres hjemmeside, da jeg er ret sikker på, at den ssäm jeg fik, ikke længere er på menuen. Kan det mon være gris? Eller and? Jeg tror ikke, at det var giraf, men ellers har jeg faktisk ingen anelse. Den smagte dog dejligt og havde lige præcis den rette mængde sød, klæbrig sauce. Så meget husker jeg.
De pork buns jeg også bestilte vakte heldigvis ikke de store kvaler. Pork buns = boller med gris. Ikke så svært at dechifrere, selv efter 4 måneder:)
Skiverne med pork belly (ribbenssteg) var tykke og med masser af fedtkant, og jeg er sikker på, at mange af mine venner ikke ville kunne drømme om at spise sådan noget, men for mig var det en fornøjelse at sætte tænderne i. Fedtet er fyldt med smag og sammen med sauce og det hvide, ret klæbrige brød, smager det altså fantastisk. Efter et par park buns vil du nok ikke kunne passe dine skinny jeans, men tro mig, det er det hele værd..
Momofuku Milk Bar ligger lige ovre på den anden side af gaden, så det var her jeg spiste dessert. Deres bagværk og milkshakes er legendariske, og der er tit kø udenfor, specielt om eftermiddagen. Jeg fik mig en lækker cookie og en chokolademilkshake.
Min guide til de bedste koreanske restauranter på Manhattan – Hvis Flushing er for langt væk
Momofuku Ssäm Bar, 207 Second Avenue (at 13th Street), East Village, New York
Advarsel: Ret nørdet indlæg.
Har I set Wreck-It Raplh? Kan I så huske den scene i starten, hvor Ralph er den eneste, som ikke er inviteret med til festen? De har endda inviteret Pac-Man, og det er så synd for Ralph.
Jeg skal ikke gå nærmere ind på filmen, som vist for øvrigt er en børnefilm, men hvis du kan lide Wreck-It Ralph er jeg sikker på at du vil elske 1-chome Playland, som ligger på 4. sal i Decks Seaside Mall.
Jeg fandt Playland ved en tilfældighed, da jeg var ude for at udforske den kunstige ø Odaiba, som ligger i Tokyo Bay. VJegvar egentlig på udkig efter et sted at spise frokost, da jeg faldt over denne fantastiske etage i shoppingcenteret, dedikeret til gamle spillemaskiner og Tokyo kitsch generelt.
Alle maskinerne virkede, og inden jeg havde set mig om havde jeg brugt over en time på at spille mig igennem 2D-verdener med pixelerede monstre.
Wii og PlayStation i al ære, men der er altså noget fascinerende ved disse gamle maskiner. At træde in i 1chome Playland er som at træde ind i en tidslomme, og jeg kunne sagtens bruge flere dage i dette paradis for spilnørder. Hvis jeg boede i Tokyo ville jeg helt sikkert komme forbi hver eneste uge for at klappe maskinerne og fordre dem med mine 100JPY-mønter.
Læs mit andet indlæg om 1-Chome Playland her
1-Chome Playland, DECKS Tokyo Beach, Seaside Mall 4F, 1 Chome-6-1 Daiba, Minato City, Tokyo
I går tog jeg til Qatar for at mødes med Noemi og Rachel, som begge er tidligere Dubai-bloggere, der nu er flyttet til Doha. Doha er kun en kort flyvetur fra Dubai, men jeg har kun været der to gange tidligere, og jeg har ikke set meget af byen under mine tidligere besøg.
Små øjeblikke og store oplevelser – Hverdagsglimt og eventyr