Har man lyst til sol på næsen og sand mellem tæerne i Tokyo, så findes der faktisk en ganske udmærket strand på den kunstige ø Odaiba. Stranden ligger lige ved shoppingcentret Aqua City og kaldes ganske enkelt Odaiba Beach – og selvom det ikke er nogen tropeø, er det stadig et fint sted at slappe af og få lidt luft.

Det var en stegende varm dag, så før jeg begyndte min gåtur langs vandet, satte jeg mig ind på en café ud mod bugten og fik en kakigori – japansk isdessert med revet is og sirup. Caféen mindede om noget, man kunne finde langs Californiens kyst, og i højtalerne kørte gamle surferklassikere. Hvis man så væk fra skyskraberne i horisonten og lod blikket hvile på vandet, kunne man næsten bilde sig ind, at man befandt sig et sted langs Highway 1 og ikke midt i Tokyo.

I sommermånederne er stranden på Odaiba proppet i weekender og på helligdage, men i hverdagene er det som regel nemt at finde sig en fredelig plet i sandet eller på den smalle græsrabat ned mod vandet. Det er ikke tilladt at svømme, men der var flere surfere ude for at lufte sejlene. Jeg ved ikke helt, hvorfor surfing er ok, når svømning ikke er – begge dele involverer jo vandkontakt – men de fleste strandgæster havde alligevel ikke badetøj på og så ud til at være mere til kold drikke og udsigt end egentlig strandbadning.

En af de mest iøjnefaldende bygninger på Odaiba er Fuji Televisions hovedkvarter, som ligner noget fra en sci-fi-film. Derinde kan man købe souvenirs og besøge udkigsplatformen, hvor man i klart vejr kan se helt til Mount Fuji. Om aftenen laver de et ret imponerende lys- og lydshow, hvor facaden bliver til en slags pixel-skærm med figurer og tekst lavet af vinduer, der skifter farve.

En anden grund til, at mange besøger Odaiba, er Rainbow Bridge. Jeg havde engang set den i december, hvor hele broen var badet i regnbuens farver – det var virkelig et syn. Og det ville jeg gerne opleve igen. Så selvom jeg egentlig havde fået nok af sol, strand og turistmylder ved 17-tiden, besluttede jeg mig for at blive til solnedgang.

Det blev mørkere, og lysene tændtes. Og… alle lysene var hvide. Det var stadig flot, bevares – men ikke det mindblowing regnbue-spektakel, jeg havde håbet på. Senere fandt jeg ud af, at Rainbow Bridge kun er regnbuefarvet op til jul. Typisk.

Læs min guide til hvad jeg ellers synes man skal opleve i Tokyo