Hvis I spørger mine forældre, så var en af de største oplevelser i Vietnam togturen mellem Hanoi og Danang. Det var en tur på 16 timer, så vi havde booket soft-sleeper-billetter. Vi havde derfor hver vores køje med dyne og hovedpude, samt en læselampe og et stik, hvor man kunne oplade sin mobil.
Nu er jeg i Amsterdam. I går tog jeg toget fra lufthavnen ind til byen. Det var en hurtig tur på omkring 20 minutter, og jeg mener kun, det kostede omkring 5 EUR. Hvis man tager toget, skal man huske at gemme billetten, da man både skal checke ind og ud.
Jeg tror hverken på astrologi eller spåkoner, men når det kommer til rejsens første måltid, er jeg overtroisk, så det batter. For mig er det første måltid i en ny by altafgørende for, hvordan resten af opholdet bliver, så jeg er meget omhyggelig med at vælge en restaurant, der virker lovende, og jeg prøver for alt i verden at undgå McDonald’s – i hvert fald de første 24 timer:)
Vivian blogger om mode, og hun har en rigtig fed stil. Jeg tænkte derfor, at hvis hendes restaurant-smag var bare halvt så god som hendes tøjsmag, så var jeg i gode hænder. Det havde jeg heldigvis ret i, så endnu en gang tak, Vivian!
Jeg bestilte en mad med avocado og hytteost, som smagte overraskende godt. Jeg kan ikke huske at have set den kombination andre steder, men det er uden tvivl en idé, jeg tager med hjem. Jeg tilføjede også lidt laks ved siden af – det kostede kun 1 EUR ekstra, og løftede det hele til næste niveau.
Vinnies, Haarlemmerstraat 46 HS, 1013 ES Amsterdam
Sidste weekend besøgte jeg Rikke i Helsingborg. Hun har lige købt en kæmpe kasse af et hus sammen med sin kæreste Magnus, så de havde travlt med at male og ordne alt det, der skal ordnes, inden man flytter ind. Jeg ville gerne have skrevet, at jeg gav en hjælpende hånd, men hvis sandheden skal frem, så var jeg nok primært ansvarlig for at spise osterejer og gå i vejen.
Updatering: Kamai er nu lukket
Lørdag aften havde vi bestilt bord til 7 på Kamai. Vi havde booket Chef’s Table, men bortset fra navnet og den afskærmede beliggenhed lige ved siden af køkkenet, var der intet ekstraordinært ved det. Menuen var da også den samme som i resten af restauranten og vi bestilte alle sammen Kaiseki-menuen med undertitlen ” The Kamai Expeience”, for det lød jo lovende. De andre besluttede sig også for at prøve den tilhørende vinmenu, men AC og jeg besluttede os for at holde os til cocktailmenuen og selv bestille, hvad vi ville have i løbet af måltidet.
Denne weekend er jeg i Oslo for at hilse på AC. Jeg ankom ret sent fredag aften, så efter et hurtigt stop ved hendes lejlighed for at stille min bagage, skyndte vi os af sted til Tranen, og nåede lige inden for døren til vores bordreservation kl. 21.
Nogle dage inden jeg tog til Oslo, havde jeg endelig fornøjelsen af at møde Angela fra Pinay Skattebasse. Vi har gennem længere tid fulgt hinandens blogs, og da vi begge er i København disse dage, var det kun naturligt at finde en dag at mødes. Dog har den sidste tid været travl for os begge to, så det var lidt af en udfordring at finde en eftermiddag, hvor det endelig kunne lade sig gøre.
Små øjeblikke og store oplevelser – Hverdagsglimt og eventyr