Nordmændene var alle sammen erfarne skiløbere, og de ”glemte” vist lidt, at de havde et par rookies med på holdet, så første bakke var rød. Rød er den anden-stejleste løjpekategori, så det måtte jo ende som det gjorde: Med hovedet først og sne i ørerne.
Hytten vi havde lejet var helt fantastisk. Der var både pejs, sauna og udendørs jacuzzi, og alt var rent og nyt. Vi var 10 personer af sted, og jeg tror sagtens, at vi kunne have været det dobbelte antal, uden at det ville have føltes crowded på nogen måde. AC sagde, at ejeren havde sagt at vi var nogle af de første, der lejede hytten, og ifølge AC var standarden meget højere, end i de andre hytter, hun tidligere havde lejet.
Trysil ligger kun nogle timers kørsel fra Oslo, så i vintermånederne er det en populær destination for sne-hungrende Oslo-nordmænd og kvinder. Man går typisk sammen nogle stykker og lejer en hytte for en weekend, og da de fleste nordmænd jo har ski og udrustning derhjemme, kan det gøres forholdsvis billigt.
Min svenske veninde AC bor i Oslo, og for en måneds tid siden spurgte hun mig, om jeg ikke ville med på hyttetur. Det krævede lidt betænkningstid, før jeg sagde ja, for selvom jeg tidligere har arbejdet en sæson i Geilo, så er det altså 16 år siden, og jeg har ikke stået på ski siden da. Efter lidt overvejelse slog jeg dog til, og i fredags gik turen så mod Trysil.
AC havde lavet en playliste med afterskimusik, så det blev til et glædeligt genhør med Markoolios ”Vi drar til fjällen”, som jo stammer helt tilbage til dengang, hvor jeg var wannabe skibums. Derudover hørte vi også både den svenske og den norske version af Freddy Kalas’ ”En pinne for landet”, som er afterski-techno, når det er bedst. Hvis I skal på skiferie, så er de to sange altså et must.
Første stop var ved Bolleland (ja, det hedder det) ved Espa Servicesenter cirka 100km nord for Oslo, hvor vi købte vi forsyninger af de berømte Espa-boller. De friskbagte hvedeboller sælges kun hos Bolleland, og de er superpopulære. Målet for 2017 er at sælge 1,7 millioner boller, og ifølge Bolletelleren på deres hjemmeside, har de indstil nu solgt over 320.000, så de er godt på vej.
10 boller koster 89 NOK, og det må siges at være billigt i Norge. Der var rigtig mange forskellige slags at vælge mellem, men jeg synes at dem med chokolade var bedst, skarpt fulgt af dem med karamel. Mad er vanvittigt dyrt i Trysil, så vi stoppede endnu en gang lidt senere på vejen for at handle mad. Da vi var færdige endte vi lige midt i myldre-trafikken fra Oslo mod fjeldene, så det sidste stykke vej gik det ikke så stærkt.
Har jeg fortalt jer om Line og Maria før? Det er to af mine veninder tilbage fra flyveskolen, og i sidste uge mødtes vi til brunch på Wulff & Konstali. Det er ikke meget vi får set til hinanden nu for tiden, da vi bor og arbejder i forskellige lande, men forleden lykkedes det endelig at være i København på samme tid.
Da jeg var yngre var fastelavn min yndlingshøjtid næst efter jul . Jeg elskede at klæde mig ud og slå katten af tønden, og så kunne jeg slet ikke få nok af fastelavnsbollerne. Jeg har derfor aldrig forstået, hvorfor fastelavnsboller kun skal spises til fastelavn, og propagerer derfor gerne for at få fastelavnsbollen anerkendt som helårsspise i Danmark.
Både Pia og jeg elsker Korean BBQ, og vi endte faktisk med at gå på BBQ-restaurant hver eneste dag i Seoul. Første aften foregik vores BBQ-session på Maple Tree House i Hamilton Hotel, Itaewon.
Vi bestilte Premium Korean Sirloin, og ud kom en perfekt marmoreret steak af en kvalitet, som bestemt matcher japansk wagyu i den øverste del af skalaen. Det var dyrt, men det hele værd. For at blive mætte, måtte der dog mere til, så vi bestilte også en anden slags oksekød, samt en portion af den billige samgyeopsal, som svarer til stegt flæsk i Danmark, og som smager skønt sammen med den koreanskessamjang dip.
Midt på bordet var der en grill med rigtige trækul, som personalet tændte op for og holdt ved lige, og et stort monster af et udsugningsrør blev placeret over grillen, så man slap for at lugte af stegeos resten af aftenen. På nogle Korean BBQ-restauranter bruger de el-grill, men jeg synes at kødet får en meget bedre smag, når det grilles over kul.
Maple Tree House er en upscale kæde af Korean BBQ-restauranter, men priserne var meget rimelige, og selvom vi kom lige inden lukketid, var servicen venlig og upåklagelig. Korean BBQ på Maple Tree House var helt sikkert rejsens bedste, og efter at vi kom hjem, fortrød vi, at vi ikke spiste der flere gange.
Man har tydeligvis haft et internationalt klientel i tankerne, da man udviklede konceptet, men de forskellige udskæringer og kødtyper er de samme, som man finder på de fleste andre, mere traditionelle Korean BBQ-restauranter, og det samme gælder de banchan (småretter) og det andet tilbehør, der blev serveret.
Nogle vil nok mene at Maple Tree er lidt for fancy, men jeg synes, at det var et rigtig hyggeligt sted. Derudover kostede en flaske af husets vin kun 30,000 KRW, så vi havde slet ikke behøvet at lægge bunden i forvejen med vin i plastikglas hjemme på hotellet.
Maple Tree House, Hamilton Hotel 2F, 116-1 Itaewon-ro 27ga-gil, Seoul, Korea, Tlf: +82 (0)2-790-7977
> Besøg Maple Tree House’s website
Små øjeblikke og store oplevelser – Hverdagsglimt og eventyr