Nusa Dua er et resortområde på den sydlige del af Bali, og hvis man ser bort fra stranden og hotellerne, er der ikke voldsomt meget at komme efter. Til frokost tog jeg ud til Bali Collection, et stort udendørs shopping mall, der tydeligvis prøver at være alt for alle – desværre med det ret forventelige resultat, at det hele blev lidt udvandet og ligegyldigt.
Jeg tror ikke, jeg så en eneste restaurant, der ikke havde minimum tre forskellige køkkener på menuen. Ét sted proklamerede stolt, at de både serverede italiensk og europæisk mad. Heldig, heldigere, heldigst?
Måske er Bali Collection hyggeligere om aftenen, når lanternerne tændes og temperaturen falder lidt, men midt på dagen var det altså ikke noget, jeg ville anbefale. Efter en middelmådig massage og en kun marginalt bedre frokost, besluttede jeg mig for at takke af.
På vej ud smuttede jeg forbi Starbucks for en Iced Caramel Macchiato og blev tildelt mit hidtil mærkeligste Starbucks-navn: Salom. Hvordan man får Sanne til at blive til Salom, er stadig lidt af et mysterium.
Jeg havde læst om et sted i nærheden, Water Blow, hvor man skulle kunne komme helt tæt på klipperne, hvor bølgerne slår ind. Det lød ret spektakulært, men desværre var området lukket i dag pga. en musikfestival. I stedet gik jeg en tur langs stranden. Det var lavvande, og hvis man var forsigtig, kunne man balancere ud på stenene, der stak op fra bunden, og komme helt ud til klippeformationerne uden at få våde fødder. Jeg er normalt lidt klodset, men på en eller anden måde lykkedes det mig at komme hele vejen ud med både iPhone og kamera i god behold. Det var faktisk virkelig smukt derude.
I aften flyver jeg videre til Ubud, som ligger inde i landet og skulle være lidt af et samlingspunkt for kunstnere, yogatyper og kreative sjæle. Jeg har læst, at det er turistet – men ikke helt Kuta-turistet – og jeg glæder mig til at se de smukke rismarker omkring byen. Ubud har også masser af yogacentre, hvor man kan prøve forskellige former for yoga og meditation. Det er ikke noget, jeg normalt dyrker, men jeg håber, de næste fem dage kan give mig blod på tanden.
