Fri fragt ved bestillinger over 500 kr.  Ellers koster fragt 50 kr. 

Leder du efter bloggen? Den finder du nu ovre på mitziemee.com hvor jeg blogger om mad og opskrifter, rejser og livsstil.

besøg mitziemee.com >>

Wicked Spoon - Las Vegas

Wicked Spoon er noget af det bedste Las Vegas har at tilbyde på buffetfronten. Glem alt om store fade, som folk inden dig allerede har rippet for lækkerier, for på Wicked Spoon serveres hovedparten af delikatesserne fra hele verden nemlig portionsanrettet på små tallerkener eller i små gryder og pander, som er lige til at tage med ned til bordet.

0 FacebookTwitterPinterestEmail
Tacos El Gordo, Las Vegas

Lidt nord for Encore-hotellet finder man Tacos El Gordo. Her får man nogle af de billigste og mest autentiske tacos i Las Vegas. Man kan vælge mellem flere forskellige slags fyld, bl.a. hjerne, hoved og tunge. Der er dog også mere harmløse alternativer som fx Adobada (spicy pork) og Asada (oksekød).

De forskellige slags tacos bliver tilberedt ved forskellige stationer med hver sin kø, så det gælder om at stille sig i den rigtige kø (der er skilte, der fortæller, hvem som laver hvad). Når man har fået sin mad betaler man ved kassen, og hvis man køber sodavand, får man udleveret et papkrus, så man selv kan fylde op fra automaten. Det er sparsomt med siddepladser og Tacos El Gordo er ikke stedet, hvor man bliver hængende i flere timer.

• En taco koster ca. 2$. Regn med mindst 3 tacos for at blive mæt.

• Tacos El Gordo har åbent sent i weekenden, så man kan snuppe en taco på vej hjem fra byen.

Læs mit andet blogindlæg om Tacos El Gordo her >>


Tacos El Gordo, 3041 S Las Vegas Blvd, Las Vegas

0 FacebookTwitterPinterestEmail
SushiSamba i Las Vegas

SushiSamba åbnede i Las Vegas i 2009, og da AC og jeg boede på The Palazzo, var det der vi gik hen når vi havde lyst til gode cocktails og lækker mad. SushiSamba formår nemlig på forunderlig vis at kombinere japansk, peruviansk og brasiliansk madlavning.

Den populære Samba Hour, SushiSamba’s happy hour, er søndag til fredag kl. 16:00-19:00 samt efter kl. 23:00. I dette tidsrum har man mulighed for at opleve hvad SushiSamba har at tilbyde, til mere overkommelige priser. Småretter koster 6$ og cocktails koster $7, men man kan kun bestille fra Samba Hour-menuen i baren. Hvis man vil have den fulde (og noget dyrere) kulinariske oplevelse på SushiSamba, skal man bestille et bord inde i selve restauranten. Køkkenet lukker sent, så SushiSamba er det perfekte sted at starte en nat ude i Las Vegas.

Hvad skal man have på? Jeg tror ikke der er nogen dresscode, men de fleste klæder sig pænt.

SushiSamba, Grand Canal Shoppes (near Tory Burch), Las Vegas

0 FacebookTwitterPinterestEmail
Smith & Wollensky, Las Vegas

Vi var så heldige lige at ramme Las Vegas lige da den årlige Restaurant Week gik igang. Under denne uge kan man spise 3-retters menuer til stærkt reduceret pris på mange af byens restauranter, så det udnyttede vi selvfølgelig.

Jeg kunne huske at have hørt at Smith & Wollensky skulle have nogle ret gode steaks, så da vi så at de var blandt restauranterne, der deltog i Restaurant Week, tøvede vi ikke mange sekunder, før vi bestilte bord. Der er ikke noget fancy over Smith & Wollensky, som mest af alt ligner sådan et steakhouse, som ens forældre sikkert ville elske, men de meget gennemsnitlige omgivelser opvejes til fulde af den enormt gode mad.

Allerede da brødet kom, blev vi dog positivt overrasket. Det var friskbagt, lunt og utroligt velsmagende, så vi spiste det hele inden vores forret kom. Forretten var burrata med tomat og frisk basilikum. Det var en stor portion, og det smagte rigtig godt, men med så gode råvarer er det også svært at gå helt galt i byen.

Så kom vores filet mignon, som uden tvivl var rejsens bedste bøf. Den havde masser af smag og var perfekt stegt, og den drabelige dolk,som vi havde fået udleveret til parteringen, var helt overflødig, for kødet var så mørt at vi kunne have spist det med en teske.

Saucen indgik i prisen (hvilket ikke er standard på steak-restauranter i USA), og man kunne vælge blandt flere forskellige slags. Jeg tog hollandaise og AC tog bearnaise, og begge saucer var tykke og cremede og perfekte sammen med bøffen.
Da chokoladekagen kom på bordet, var vi faktisk mætte, og da den så ud som nogle af de oversøde, klistrede ting man kan købe i supermarkedet, havde vi egentlig tænkt os at springe den over. Dog skulle vi lige smage en lille bid…og så en lille bid til..og før vi havde set os om, havde vi spist hvert sit store stykke. Den var så god!

Det var den samme kyndige tjener, som serverede alle tre retter samt vinen og han var ikke bange for at komme med forslag til tilbehør, samt valg af vin. Derudover havde han den der evne til at være i nærheden lige når vi havde brug for ham og ellers holde sig i baggrunden.

• Jeg vil gætte på at de fleste af gæsterne på Smith & Wollensky var i 40’erne eller ældre, så man skal nok ikke forvente forfest-stemning og høj musik.  Dog ligger Smith & Wollensky lige ved siden af MGM, så skal man senere ud på Hakkasan, er Smith & Wollensky stadigvæk et oplagt valg at starte aftenen.

• Smith & Wollensky er en kæde af steakhouses, og den oprindelige restaurant, som åbnede i New York i 1977, var med i The Devil Wears Prada. Det er der Andy henter Mirandas frokostbøf. Jeg er i de senere år blevet stor fan af Smith & Wollensky i New York og deres Porterhouse Steak.

Smith & Wollensky, 3377 South Las Vegas Boulevard The Grand Canal Shoppes, Las Vegas

Her er min guide til hvor man skal spise i Las Vegas >

0 FacebookTwitterPinterestEmail

Mitzie Mee Blog

Små øjeblikke og store oplevelser – Hverdagsglimt og eventyr