Tina bor i Brooklyn, og efter at hun er blevet mor, er det blevet endnu sværere at lokke hende ud af hendes naturlige habitat. Hvis jeg vil se hende, så må jeg tage til Brooklyn. Det gør mig dog ikke noget, for Brooklyn har masser af skønne nabolag og restauranterne derovre er ret fantastiske.
Indlæg fra min gamle blog:
Jeg har haft en profil på LinkedIn i flere år, men jeg anvender den ikke rigtigt, og jeg har ikke opdateret den mange gange, siden jeg registrerede mig. Jeg fik derfor et mindre chok, da jeg forleden var inde for at give min profil en hårdt tiltrængt make-over.
Lige for tiden prøver Hanna at leve vegansk, så for at mødes på halvvejen foreslog jeg, at vi spiste aftensmad på den vegetariske restaurant Prinz Myshkin. Lidt forenklet kan man sige at vegetarer ikke spiser døde dyr, mens veganere holder sig fra alle dyreprodukter inklusive æg, fløde og ost.
Min zombie-jetlag-gåtur bragte mig ned til Financial District hvor jeg besluttede mig for at finde et sted at spise. Ikke så meget fordi jeg var sulten, men mere som en præventiv foranstaltning, så jeg slap for at vågne sulten op midt om natten, når det var morgenmadstid i Dubai.
Financial District er lidt af en dead end hvad angår gode restauranter, og jeg plejer for det meste at ende på Eataly inde i Westfield, men eftersom jeg ikke var specielt sulten, var jeg mere åben for eventyr. Kuu Ramen så hyggelig ud, og desuden virkede der til at være godt gang i butikken, hvilket jo altid er et godt tegn, så jeg smuttede indenfor.
Jeg blev med det samme budt velkommen af personalet og vist hen til et bord ved vinduet. Når man er ude at spise alene, er det er altid dejligt, at kunne sidde og se, hvad der sker på gaden udenfor, i stedet for at være henvist til at glo ned i sin telefon.
Der var flere forskellige slags ramen på menuen, inklusive et par spicy alternativer,som så spændende ud. Jeg spurgte en fra personalet hvad hun ville anbefale, og uden tøven foreslog hun deres Spicy Sapporo Miso.
Suppen var en blanding af gris og kylling og på toppen var der hakket kylling, majs, æg og svinekød. Angående ægget, så havde det nok fået 30 sekunder for meget. Jeg ved det grænser til flueknepperi, og at de fleste nok ikke engang ville have bemærket det, men lige præcis æg er lidt af en kæphest for mig når det gælder ramen.
Nudlerne havde den helt rigtige tyggemodstand, og jeg ville ikke blive overrasket, hvis I fortalte mig, at de var hjemmelavede. Dog tror jeg ikke det var tilfældet, da det ikke blev nævnt nogle steder.
Man kunne godt have ønsket sig at der var skruet en lille smule op for chilien, for suppen var ikke særlig stærk, af en spicy suppe at være. Dog var den både kraftig og velsmagende uden at være for salt, hvilket ellers ofte er tilfældet, specielt med kyllingebaserede supper.
Med hensyn til ramen er jeg ret kræsen, specielt hvad angår spicy ramen, som ingen anden end Kikanbo i Tokyo tilsyneladende formår at lave ordentligt. Dog synes jeg at Kuu Ramen gjorde det rigtig godt, og hvis jeg nogensinde befinder mig sulten i Financial District igen (det er der nok en ret stor chance for), så er Kuu Ramen helt sikkert med i baghovedet.
Kuu Ramen, 20 John St, Financial District, New York
// Reklame-indlæg – I samarbejde med BOLD Hotels //
Sidste weekend var Hanna og jeg i München, hvor vi boede på BOLD Hotel München Giesing. Selvom hotellet primært henvender sig til rejsende, der gerne vil bo billigt, så var det virkelig lækkert indrettet. Jeg gad godt vide, hvem de har hyret til at designe værelserne, for den person må helt sikkert gerne komme forbi Dubai og give vores lejlighed en make-over.
Første nat i New York boede jeg på et hotel i TriBeCa. Det tog sin tid at komme fra lufthavnen og ind i byen, så klokken var 19, før jeg var fremme ved hotellet. Jetlagged og ynkelig besluttede jeg mig for at gå en tur i området for at samle appetit til lidt aftensmad før jeg crashede, men min krop blev ved med at hævde, at det var midt om natten, og at jeg burde ligge under dynen og boble.
Små øjeblikke og store oplevelser – Hverdagsglimt og eventyr
