Amsterdam: Frokost på Vinnies

Vinnies, Amsterdam

Nu er jeg i Amsterdam. I går tog jeg toget fra lufthavnen ind til byen. Det var en hurtig tur på omkring 20 minutter, og jeg mener kun, det kostede omkring 5 EUR. Hvis man tager toget, skal man huske at gemme billetten, da man både skal checke ind og ud.

Jeg tror hverken på astrologi eller spåkoner, men når det kommer til rejsens første måltid, er jeg overtroisk, så det batter. For mig er det første måltid i en ny by altafgørende for, hvordan resten af opholdet bliver, så jeg er meget omhyggelig med at vælge en restaurant, der virker lovende, og jeg prøver for alt i verden at undgå McDonald’s – i hvert fald de første 24 timer:)

Vivian blogger om mode, og hun har en rigtig fed stil. Jeg tænkte derfor, at hvis hendes restaurant-smag var bare halvt så god som hendes tøjsmag, så var jeg i gode hænder. Det havde jeg heldigvis ret i, så endnu en gang tak, Vivian!

Jeg bestilte en mad med avocado og hytteost, som smagte overraskende godt. Jeg kan ikke huske at have set den kombination andre steder, men det er uden tvivl en idé, jeg tager med hjem. Jeg tilføjede også lidt laks ved siden af – det kostede kun 1 EUR ekstra, og løftede det hele til næste niveau.

Min Amsterdam Blog

Vinnies, Haarlemmerstraat 46 HS, 1013 ES Amsterdam


Min danske YouTube-kanal med opskrifter, rejsevideoer og meget mere 🇩🇰

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

Seneste Indlæg