Opskrift: Miyeok Guk – Koreansk tangsuppe (fødselsdagssuppe)

Opskrift: Miyeok Guk – Koreansk tangsuppe (fødselsdagssuppe)

Miyeok Guk (미역국) er en traditionel koreansk suppe lavet med spiselig tang. Suppen er mild og nærende, og bliver ofte serveret til kvinder der lige har født, da suppen efter sigende styrker helbredet og hjælper kroppen med at komme sig. Med tiden er Miyeok Guk også blevet en suppe man spiser på sin fødselsdag, og derfor kaldes den ofte bare for fødselsdagssuppe. Men Miyeok Guk er ikke kun for nybagte mødre og fødselarer. Det er en ret der jævnligt dukker op på middagsbordet i koreanske familier, og den findes også på menukortet hos mange restauranter.

Suppen laves typisk med en særlig slags tang, der på koreansk kaldes miyeok (Undaria pinnatifida, på engelsk “sea mustard”, på japansk “wakame”) samt oksekød. I områder langs kysten kan man dog også finde versioner med fisk eller skaldyr.

Opskrift og noter er fra min koreanske veninde Ella (@cookiestorykim):

Tang (miyeok): Kan købes online eller i asiatiske supermarkeder i større byer. Den tørrede tang svulmer op når den absorberer vand, så husk at lægge den i b¬odt i rigeligt med vand. Vær sikker på, at du køber miyeok som er beregnet til tangsuppe og ikke de små wakame-flager, man bruger til misosuppe, da de ikke giver den rigtige konsistens og smag. Undgå også kelp (dashima/konbu), som bruges til fond, men ikke til Miyeok Guk. Vælg i stedet de store, bladagtige stykker tørret miyeok, der får den helt rigtige havsfriske smag og bløde konsistens.

Sesamolie (cham-gi-reum 참기름): En god sesamolie er en nøgleingrediens i koreansk madlavning. Vil man have en ordentlig kvalitet lavet på ristede sesamfrø koster det lidt mere, men her skal man ikke spare, så lov mig at du køber en god olie fra et koreansk mærke. Vestlige sesamolier er typisk lavet på sesamfrø som ikke er ristede og som derfor ikke har den rigtige nøddeagtige, dybe smag.

Oksekød: Du kan bruge oksebryst eller andre udskæringer, der egner sig godt til supper og simreretter.

2 Packs - Dried Seaweed (Sea Mustard), Pre-cut sliced for Soup and Salad (1.7Oz/50g)
12,50 €

Til en god koreansk tangsuppe skal du bruge tørret miyeok-tang. Det er den tang, koreanere har brugt i generationer til både supper og hverdagsmad. Når den lægges i blød, forvandler de mørke strimler sig til silkebløde, grønne blade med en ren, havfrisk smag. Denne miyeok har den helt rigtige tekstur og fylde til at gøre suppen rig og velsmagende. Du kan også bruge den i risretter eller i en enkel suppe, hvor den giver både mineraler og et strejf af hav.

Affiliate link – jeg kan få en lille kommission, hvis du køber via linket, uden ekstra omkostninger for dig.
10/15/2025 08:01 pm GMT

Opskrift: Miyeok Guk – Koreansk tangsuppe (fødselsdagssuppe)

Recipe by Mitzie Mee – Sanne
Portioner

4

portioner

Ingredienser

  • 16 g tørret miyeok-tang

  • 2 spsk koreansk sesamolie

  • 230 g oksebryst eller andet suppekød

  • 16,5 dl vand

  • 1 tsk finthakket hvidløg

  • salt

Sådan gør du

  • Læg tangen i blød i rigeligt med koldt vand efter anvisningen på pakken. Det tager normalt 20–30 minutter, før den er helt udblødt. Skyl derefter i rent vand. Er stykkerne meget store, kan de klippes eller skæres i mindre bidder.
  • Skær kødet i mundrette stykker, skyl det under rindende vand, og dup det tørt.
  • Varm sesamolien op i en gryde (3–4 liter) og svits kødet ved middelhøj varme i 1–2 minutter, til det er brunet på overfladen. Du kan tilsætte en smule salt for at give ekstra smag.
  • Kom den opblødte tang i gryden, og svits den sammen med kødet i 4–5 minutter.
  • Hæld vand i gryden, bring suppen i kog, og fjern eventuelle urenheder fra overfladen.
  • Skru ned for varmen, og lad suppen simre ved lav varme i 20–30 minutter, til tangen er blød, og suppen har fået en lysegrøn farve. Tilsæt hvidløg og lad det simre med i suppen de sidste 5–10 minutter.
  • Smag til med salt. Server varm sammen med en skål ris.

Bibigo Koreansk Sesamolie
6,99 €

En god sesamolie er en af de vigtigste ingredienser i koreansk madlavning, og den gør en kæmpe forskel for smagen. Det er de ristede sesamfrø, der giver olien dens karakteristiske dybde og den varme, nøddeagtige aroma, som man ikke kan opnå på anden måde. De billigere varianter er ofte lavet på uristede frø, og de smager slet ikke af det samme, så her er det værd at investere i kvalitet. En god sesamolie kan løfte selv de enkleste retter – dryp den over en skål ris, kom den i supper eller brug den til at give grøntsager og nudler en ekstra dimension af smag.

Affiliate link – jeg kan få en lille kommission, hvis du køber via linket, uden ekstra omkostninger for dig.
10/15/2025 08:02 pm GMT

Hoteller i USA

USA er stort, varieret og fuld af muligheder – også når det gælder hoteller.

Uanset om du planlægger en roadtrip med motelstop undervejs, en storbyferie med base midt i downtown, eller en naturskøn getaway tæt på nationalparkerne, er der masser af gode steder at bo. Kædehoteller fylder meget i landskabet, men der findes også små boutiquehoteller, retro moteller med charme og lejligheder, der føles som hjemme.

Affiliate link – jeg kan få en lille kommission, hvis du køber via linket, uden ekstra omkostninger for dig.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

USA