London: Dim sum på Yauatcha

Yauatcha, London

Når det kommer til kinesisk mad, er jeg en total analfabet. Jeg ved at nummer 36 fra Xing Long Grill henne om hjørnet smager godt, og at jeg ikke er så glad for vandmand (som jeg smagte i Chinatown i Bangkok engang), men ellers er det kinesiske køkken et kæmpe stort sort hul på mit kulinariske verdenskort.

Frokosten på Yauatcha i Soho var derfor lidt af en øjenåbner, i hvert fald indenfor kategorien dim sum. Dim sum er små snacks serveret i bambuskurve eller på små tallerkener og nydes traditionelt med en god kop te til. Der findes mange forskellige slags dim sum, men dumplings (små fyldte dejpakker) er en populær variant, som fås både stegt, dampet og kogt.

Vi kunne slet ikke overskue selv at vælge blandt alle de mange forskellige slags dim sum man kunne få på Yauatcha, så vi bestilte en færdigkomponeret menu for to, hvor man fik lov at smage lidt af hvert.

Inden frokosten havde jeg kækt proklameret at jeg kunne spise mindst 20 dumplings. Ak, hvor tog jeg fejl! Efter de første 5 var jeg faktisk mæt, så undervurder ikke de små uskyldigt udseende pakker.

Jeg kunne bedst lide de dampede dumplings, som smagte lidt som tortellini. Der var specielt en af dem, der var fyldt med suppe, som smagte helt vildt godt, men hele måltidet var enormt lækkert. Vi fandt senere ud af at Yauatcha faktisk har en Michelinstjerne, hvilket helt sikkert er fortjent.

Siden Yauatcha har jeg virkelig fået øjnene op for dim sum, og en af de dim sum kæder jeg rigtig godt kan lide er taiwanesiske Din Tai Fung.


Yauatcha, 15-17 Broadwick St, Soho, London

Seneste indlæg

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og andet godt hver søndag. Du får også 10% rabat, når du shopper i Mitzie Mee Shop.*

* Gælder kun så længe du er tilmeldt nyhedsbrevet. Kan ikke anvendes sammen med andre rabatkoder. Rabatten gælder ikke fragtomkostninger.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og andet godt hver søndag. Du får også 10% rabat, når du shopper hos Mitzie Mee Shop.*

* Gælder kun så længe du er tilmeldt nyhedsbrevet. Kan ikke anvendes sammen med andre rabatkoder. Rabatten gælder ikke fragtomkostninger.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Mitzie Mee Blog

  • Et af de punkter, hvor koreansk hudpleje adskiller sig væsentligt fra dansk hudpleje er selve rensningen af huden. Hvor vi i Danmark oftest bare anvender et enkelt renseprodukt, er det …

  • Jeg er i Paris en uges tid for at repræsentere det koreanske hudplejemærke Schwanen Garten ved nogle modeshows her under Paris Fashion Week. Dog har jeg også en del fritid, …

Sanne Møller, Mitzie Mee

Mitzie Mee Shop - Koreansk Hudpleje

Jeg har altid været interesseret i makeup og hudpleje, og da jeg ofte besøger Korea, fik jeg tidligt øjnene op for K-Beauty. Sydkorea har satset rigtig meget på forskning og generelt været gode til at støtte de koreanske beauty brands, og landet er i dag helt fremme i feltet indenfor hudpleje og skønhedsprodukter.

Her i Mitzie Mee Shop finder I et nøje udvalgt sortiment af produkter. Jeg er uddannet læge, så jeg har en god basis for at kunne evaluere de forskellige ingredienser og virkningsmekanismer, og jeg anbefaler kun produkter, som jeg selv har prøvet og kan stå inde for.

Har du spørgsmål til produkter eller ingredienser? Send mig en mail på: beauty@mitziemee.dk 

Interesseret i Sydkorea? Så finder du min blog om Sydkorea her >>

Koreansk Hudpleje