Åh Vandal! Samtidig med at jeg føler mig lidt for gammel til din slags, så har jeg det altid rigtig sjovt i dit selskab. Du er ikke altid lige heldig med dine fusionsretter, men du er stadigvæk blandt de bedste i kategorien af restauranter, som inderst inde gerne ville være natklubber. Du forstår virkelig at feste, og din atmosfære sender alle flyvende ind i fredag aften. Derudover er du også ret sjov, og jeg tror faktisk godt, at jeg kan lide dig.
Efter en hyggelig brunch d. 4. juli foreslog Ehsan at vi alle sammen tog ned til Hudson River og prøvede SUP (stand up paddle boarding). Han er medlem af Manhattan Kayak + SUP, så han kunne tage en gæst med (kæresten Elena) og hans veninde Esther kunne tage en ven med (mig) gratis. Det lød som en rigtig god idé, for SUP er noget, jeg længe har villet prøve, så jeg skulle bare lige hjem og hente mit træningstøj.
Tilbage i år 286 blev Zürichs to helgener Felix og Regula halshugget, men ifølge sagnet døde de ikke med det samme. De nåede nemlig at samle deres afhuggede hoveder op og gå op ad en bakke for at bede, før de lagde sig til at dø.
Jeg er begyndt at træne hos Equinox, så i morges kl. 7 skulle jeg mødes med en PT for at evaluere min nuværende form, samt diskutere hvilke mål jeg havde med min træning. Det stod ikke helt så slemt til, som jeg havde frygtet, men der var stadigvæk masser af plads til forbedring, så lørdag skal vi mødes igen og lægge et program for min træning.
Jeg har aldrig set mig selv som specielt kunstinteresseret, men jeg har altid følt mig draget mod en særlig slags museer rundt omkring i verden med MoMA i New York og Reina Sofia i Madrid blandt de absolutte favoritter. Moderne kunst er åbenbart min boldgade, og selvom jeg kun for nylig er blevet i stand til at skelne mellem de største kunstnere på en god dag, så er jeg meget opsat på at lære mig mere om emnet.
I Zürich boede jeg på Zurich Marriott Hotel. Jeg plejer ellers at foretrække boutique-hoteller fremfor internationale kæder, men jeg fandt en rigtig god pris online. Derudover er Marriott en af de kæder, som jeg kun har haft gode erfaringer med tidligere, så jeg var godt tilfreds med mit valg.
Manden som checkede mig ind påpegede at reservationen var for to personer i et dobbeltrum, og jeg måtte tilstå, at jeg altid reserverer for to personer, selv når jeg rejser alene. Jeg forklarede at det er en gammel vane som opstod efter nogle uheldige oplevelser med enkeltværelser, men også dobbeltværelser booket for 1 person. Når man rejser alene, og man ikke er forretningsrejsende og guldmedlem i et bonusprogram, så er det mit indtryk at mange hoteller med vilje giver dig deres dårligste rum.
Han forsikrede mig om at det selvfølgelig ikke var tilfældet hos Marriott, men nu vi snakkede om det, så havde han faktisk mulighed for at tilbyde mig en valgmulighed. Det viste sig nemlig, at han havde et rigtig godt værelse på 16. Etage i hovedbygningen. Det var mindre end det, jeg oprindeligt havde booket, og det havde en queen-size seng i stedet for en king-size seng, men til gengæld havde det udsigt til søen. Var jeg interesseret? Ja tak!
Mange af de billeder jeg tog af hotellet er på mystisk vis forsvundet i cyberspace. Dem jeg har kunnet grave frem er dem af udsigten, og som I kan se, var den ret imponerende.
En af aftenerne spiste jeg på hotellets schweiziske restaurant. Det var første gang jeg prøvede autentisk schweizisk rösti, som er en ret lavet med revet kartoffel, og jeg bestilte derudover min med skinke og ost. Det smagte virkelig godt, men jeg havde ikke fået mit kamera med, så der er heller ingen billeder af den. Dog regnede jeg med, at jeg ville smage masser af rösti i løbet af mit Zürich-visit, og det gjorde jeg også, men den på Marriott var faktisk bedst.
Hotellet var rigtig fint og ret typisk Marriott-business-casual. Det var noget mindre end de andre Marriott-hoteller jeg har boet på, og personalet var venlige og virkede oprigtigt interesseret i at lære dig at kende. Det nærmeste nabolag var ikke så interessant, men man var kun en kort gåtur fra det meste, og alt blev selvfølgelig opvejet af den fantastiske udsigt fra mit værelse. Jeg brugte ikke så meget tid på hotellet, da jeg jo havde travlt med at udforske Zürich, men de gange jeg var i kontakt med personale og faciliteter forløb alt gnidningsfrit og behageligt, og jeg ville bestemt ikke tøve med at bo der igen.
Små øjeblikke og store oplevelser – Hverdagsglimt og eventyr