Fri fragt ved bestillinger over 500 kr.  Ellers koster fragt 50 kr. 

Leder du efter bloggen? Den finder du nu ovre på mitziemee.com hvor jeg blogger om mad og opskrifter, rejser og livsstil.

besøg mitziemee.com >>

Bangkok: Matsumoto Kiyoshi og MBK

Jeg kom til Bangkok tidligt i går morges, så før jeg tog hen til hotellet, tog jeg forbi MBK for at købe de ting, jeg havde glemt at få med fra Dubai. Dog ender jeg altid med at købe en masse andre ting, som jeg ikke har glemt, men som jeg helt uden butiksassistenternes assistance kan få overbevist mig selv om, at jeg nok skal få brug for. Som for eksempel den mini-tripod, som jeg nu er den lykkelige ejer af.

MBK har for nylig fået renoveret ydersiden, og den velkendte blå-grønne front er nu erstattet af en trendy hvid facade. MBK er primært kendt for elektronik og kopivarer, men kigger man ordentligt efter, er der også  mange butikker, der sælger alverdens (originale) ting. Før jeg fandt Desco i Dubai, fik jeg altid lavet mine visitkort hos en lille butik i MBK. På 2. sal er der en lækker butik, Arb-Ims, der sælger spa-produkter fremstillet i Thailand. De har også en lille skønhedssalon inde i butikken, hvor man kan blive vokset, eller bestille tid til en ansigtsbehandling med butikkens produkter.

Overfor Arb-Ims ligger der en filial af den japanske butik Matsumoto Kiyoshi, som minder om en japansk version a Matas. De har masser af sjove japanske skønhedsprodukter, som jeg er ret sikker på aldrig når til Danmark eller Dubai. Jeg overvejede seriøst at købe sådan en rulletandbørste, som I kan se på et af billederne nedenfor. Jeg overvejede også at købe en af de fodbehandlingsposer, som får al den døde hud til at falde af, da de var væsentligt billigere end den originale fra Baby Foot. Dog var der ikke nogen brugsanvisning på engelsk, så det droppede jeg igen.

0 FacebookTwitterPinterestEmail
Sai Kung Country Park, Hong Kong

AC elsker jo udendørsaktiviteter, så selvom vi kun var i Hong Kong i 5 dage, ville hun gerne ud at vandre. Jeg kan nævne rigtig mange andre ting, jeg hellere ville bruge min ferie i Hong Kong på, men efter at hun havde lovet mig, at vi ikke ville fare vild eller blive spist af vilde dyr, lod jeg mig overtale til at tilbringe eftermiddagen med hende i Sai Kung Country Park.

0 FacebookTwitterPinterestEmail
Glam, Itaewon Natteliv i Seoul
Glam

Itaewon har altid været et populært sted for expats at gå i byen, men området har tidligere haft et lidt blakket rygte blandt koreanerne. Da jeg var på praktikophold Seoul tilbage i 2005, kan jeg huske, at min chef kiggede ret underligt på mig, da jeg sagde, at jeg havde været i byen i Itaewon en af weekenderne, for det var efter hans mening helt sikkert ikke et sted for pæne piger.

Itaewon er dog godt i gang med at ryste sit image som sleazy kødmarked af sig, og i dag er området primært kendt for sine hippe caféer og trendy barer. Det er stadigvæk populært blandt expats, men i dag ser man faktisk flere koreanere end udlændinge på klubberne og barerne i Itaewon.

Men mindre man skal på pub eller en af de mere afslappede natlubber, så klæder man sig rigtig pænt på, når man går i byen. Natklubberne i Seoul er berygtet for at diskriminere være meget kræsne med at udvælge sine gæster, og der kan være 117 grunde til at man ikke kommer ind. Nationalitet og udseende er mindst ligeså typiske årsager som alder eller påklædning, og specielt for mænd kan det være lidt af en udfordring at navigere de forskellige klubbers door policies. Kvinder har det lidt enklere, og jeg har selv aldrig haft problemer med at komme ind. Dog skal man være opmærksom på at rigtig mange klubber og barer med et yngre klientel har en øvre aldersgrænse på 30 år, så i Korea kan man faktisk risikere at blive afvist i døren, fordi man er for gammel.

Man betaler for det meste entré på natklubberne, og entréprisen inkluderer en drink eller to.

Her er nogle af de barer og natklubber jeg kiggede forbi, da jeg var i Seoul tidligere i år:

Prost og Glam

Min nye yndlingsbar i Seoul. Faktisk består Prost af flere forskellige barer inklusive en pop-up craftbeer-bar lige ved indgangen. Prost er egentlig en pub, men klientellet er alle de unge og hippe koreanere.

På etagen ovenpå Prost ligger Glam. Prost og Glam er faktisk to forskellige barer, og jeg mener, at vi betalte entré for at komme derop, men jeg er ikke sikker, for det var sent, og vi havde drukket koreanske øl. Glam er mere upscale end Prost, og man ser flere champagneflasker og VIP-borde men også en lidt ældre crowd.

Prost and Glam, 26 Itaewon-ro 27ga-gil, Itaewon 1(il)-dong, Yongsan-gu, Seoul

Prost Facebook page

Glam Facebook page

Gecko’s Terrace

Her plejede jeg at hænge, da jeg var i praktik i Seoul tilbage i 2005, og dengang var stedet en rigtig expat-darling. Der var altid fyldt, både indendørs og udendørs, så jeg havde glædet mig til et gensyn. Gecko’s Terrace var dog en sølle skygge af sig selv, da vi var der, men det kan være fordi, at det var Seollal, for ifølge Pias koreanske ven Steve plejer Gecko’s Terrace stadigvæk at være helt ok i weekenderne.

Gecko’s Terrace, 128-5 Itaewon 1(il)-dong, Yongsan-gu, Seoul, South Korea

Fountain

Halvt udendørs, halvt indendørs natklub i noget, der ligner en smuk gammel villa.  Det virkede som om alle i Itaewon kiggede forbi den aften, for der var fuldstændigt proppet. Fountain er helt sikkert en af de hotteste natklubber i Itaewon lige nu.

The Fountain, 116-6 Itaewon-dong, Yongsan-gu, Seoul, South Korea

Club UN

En anden gammel favorit. Det plejede at være lidt af et kødmarked, og det er det vist stadigvæk, men musikken var ok, og har man hang til provinsdiskoteker og billige drinks, så er Club UN helt sikkert et besøg værd.

Club UN, 127-2 Itaewon-dong, Yongsan-gu, Seoul

Boom Bar

Boom Bar er en upscale hiphop lounge bar, og jeg kan uden tvivl se potentialet i konceptet. Desværre var der ikke nok mennesker til at den ellers lille og intime lounge for alvor kom i gang, da vi var der, men musikken var super (hvis man kan lide hiphop).

Boom Bar, 737-37 Hannam-dong, Yongsan-gu, Seoul, South Korea

0 FacebookTwitterPinterestEmail

Mitzie Mee Blog

Små øjeblikke og store oplevelser – Hverdagsglimt og eventyr