Norge: Middag på K2 i Stavanger

Stavanger har et imponerende udvalg af restauranter, byens beskedne størrelse taget i betragtning, og K2 har længe været på min radar. Med en Michelinstjerne og en filosofi, der bygger på lokale råvarer, minimalt madspild og en kreativ tilgang til det nordiske køkken, er det en restaurant, der virkelig skiller sig ud.

Jeg skulle med fly til Amsterdam og videre til New York dagen efter, så jeg besluttede mig for at forkæle mig selv med et besøg på K2. Eftersom jeg kørte bil, startede jeg aftenen med en alkoholfri drink. Den var lidt for sød til min smag, så jeg skiftede senere til en alkoholfri Radler, som fungerede langt bedre sammen med resten af menuen.

Middagen startede med tre små snacks:

En hapser med rå, marineret reje ovenpå noget rå fisk (husker ikke hvilken) og med et lille stykke æble på toppen – frisk og delikat.

En stor krabbechips med skaldyrsemulsion og spiselige blomster – smukt præsenteret og knasende lækker.

En sprød rugbrødskiks med kyllingelevercreme. Kiksen var lavet af brødrester fra det rugbrød, der senere blev serveret til middagen – en finog bæredygtig detalje.

Herefter fulgte en lille ret med kammuslinger serveret med fermenteret rabarber og stikkelsbær i en grøn jus. Det var en virkelig elegant ret med en fin balance mellem syre og sødme.

Det dansk-inspirerede surdejsrugbrød blev serveret med smør drysset med tangsalt. Tjeneren foreslog at servere tataren, som var den næste ret på programmet, samtidig, da den fungerede særdeles godt med rugbrødet. Ja tak! Tataren var af finsk hjort og blev serveret med svampe på toppen. Og ja, den smagte supergodt sammen med det lune rugbrød. Og hvordan havner finsk hjortetatar på menuen i en restaurant i Stavanger? Historien bag var noget med en finsk kok og ven af K2 havde noget overskydende hjort, som restauranten kunne bruge.

Næste ret var norsk skrei, stegt i en støbejernsgryde, så den fik en perfekt stegeskorpe på den ene side. Den blev serveret med en skummende smørsovs. Superflot anrettet, og med en fantastisk smag.

Derefter fulgte en vegetarisk ret med grillet jordskok, som derefter var karamelliseret på panden og blev serveret med en ostesauce. Saucen var så god, at jeg var lige ved at slikke tallerkenen.

Næste ret skal nok have delt vandene den aften på K2. Det var nemlig stegt okselever med løg. Det lille leverstykke var gemt godt bag nogle grønne blade jeg ikke husker hvad var, men der var ingen grund til camouflage for min skyld, for jeg kan rigtig godt lide lever.

Hovedretten var et himmelsk stykke and, som var modnet i tre uger, varmrøget og derefter grillet. Anden blev serveret med rødbeder, og det var ikke nogen særlig fotogen ret, men smagsmæssigt var den aftenens højdepunkt. Modnet andekød er virkelig lækkert, og tilberedningen var helt perfekt. En af de bedste anderetter, jeg nogensinde har smagt.

Jeg havde bedt om at få dessert og petit fours serveret samtidig, da jeg skulle tidligt op næste morgen. Desserten viste sig at være norske pandekager med syltede blommer og vaniljeis, som er en klassiker man sjældent går galt i byen med. De 3 Petit fours var som følger: Vegansk marshmallow toppet med multebær, Financier med pisket creme fraiche og Canelé lavet med akvavit og gedemælk, og fyldt med brunostkaramel. Caneléen med brunost er åbenbart lidt af en klassiker hos K2, der har serveret deres signaturversion med brunost siden de åbnede. Jeg er normalt set ikke nogen stor fan af brunost, men den sødlige smag med en lille smule skarphed fungerede faktisk overraskende godt som canelé-fyld.

Maden var fantastisk, men der gik godt nok meget lang tid mellem retterne. Allerede efter snacksene kunne jeg se hvor det bar henad, så jeg spurgte om de måske kunne øge tempoet en smule, da jeg skulle op kl. 4 næste morgen. Det skulle de nok. Dog gik det gik stadig ret langsomt, og jeg endte med at sidde der i 3,5 timer og blev først færdig omtrent samtidig som nabobordene der kom samtidig som mig. For en restaurant af denne kaliber burde det være muligt at imødekomme sådanne forespørgsler bedre. Et mindre irritationsmoment ved en ellers helt igennem fantastisk aften.

Middagen på K2 var en kulinarisk oplevelse på højt niveau med innovative smagskombinationer og en tydelig passion for lokale råvarer. Stemningen var afslappet på den der moderne nordiske, Noma-agtige måde, og personalet var venlige og godt indsatte i aftenens menu.

K2 har haft en Michelinstjerne siden 2023

K2 har også en grøn Michelinstjerne som gives til restauranter der går forrest når det gælder bæredygtighed.

K2, Pedersgata 69, 4013 Stavanger

0 FacebookTwitterPinterestEmail
Tsukiji fiskemarked i Tokyo

Før det berømte fiskemarked i Tsukiji flyttede til Toyosu i 2018, var det et af mine absolutte yndlingssteder i Tokyo. Fiskemarkedet og gaderne omkring det var et foodie-paradis af dimensioner, fyldt med fantastiske sushirestauranter til meget overkommelige priser, og en rustik, ret kaotisk charme, som man ikke fandt noget andet sted i Tokyo. Fiskemarkedet var der ikke for turisternes skyld, og folk som arbejdede der, virkede generelt irriteret over turisternes tilstedeværelse. Uanset hvor meget hensyn man tog, var man altid i vejen, men hvert besøg var en oplevelse, som jeg ikke ville have været foruden.

Før fiskemarkedet flyttede nåede jeg at se den legendariske tunauktion flere gange. De siste par år blev der sat begrænsninger på hvor mange besøgere som de lukkede ind til auktionen, så man måtte stå rigtig tidligt op, hvis man ville sikre sig en plads.

Dette blogindlæg er om den sidste gang jeg så tunauktionen i Tsukiji. Der havde i længere tid været tiltagende rygter om, at markedet skulle flytte, så en søndag morgen i april 2015 besluttede mig for at tage forbi og opleve tunauktionen en sidste gang.

Kun 120 personer pr. dag fik lov at besøge tunauktionen og tilladelserne blev givet efter først-til-mølle princippet, så jeg havde sat min iPhone til at vække mig kl. 1:30. Registreringen af dagens besøgere fandt officielt sted kl. 5:00 om morgenen, men folk begyndte allerede at stå i kø omkring kl. 2. Jeg ankom kl. 2:20, og jeg var nr. 9 i køen foran bygningen, hvor man registrerede sig. Adgangskortene kom i form af gule veste, som blev udleveret kl. 3:10, hvorefter der var lukket for yderligere besøgere.

Kl. 3 blev vi lukket ind i et opvarmet venterum i registreringsbygningen, men der var ingen stole, så man måtte sidde på gulvet og vente på at tiden gik. Jeg var i den første gruppe, så omkring kl. 5:20 blev vi bedt om at følge med personalet til auktionen. Fra et indhegnet område i midten af den store hal kunne vi følge, hvordan tunopkøberne gik rundt blandt de frosne tunfisk. Det yderste halestykke var skåret igennem, så man kunne se det røde kød indeni, og nogle af opkøberne smagte også på det frosne kød for bedre at kunne vurdere kvaliteten. For de eksklusive sushirestauranter i Tokyo er det af yderste vigtighed at få fat på markedets allerbedste tun, så det er en ansvarsfuld opgave at være tunopkøber, og det kræver både stor erfaring og viden.

O-toro, fatty tuna, er den dyre, fedtmarmorerede del af tunfiskens bug. Det er ekstremt velsmagende, og helt sikkert en af de 3 ting, jeg ville tage med mig, hvis jeg var strandet på en øde ø. Til selve auktionen følte jeg mig lidt som ham løven fra Madagascar-filmen, for jeg så slet ikke de døde fisk, men derimod endeløse bjerge af o-toro sushi og sashimi. Kan I forestille jer, hvor meget sushi man kunne lave af sådan en tunfisk? *slurp*

Auktionen vi så tog kun et par minutter, men det var sjov at se. Her er en lille film, jeg optog:

0 FacebookTwitterPinterestEmail
Matcha Cafe Maiko i Chinatown, New York

Disclaimer: Jeg blev inviteret til at prøve nogle af desserterne hos Matcha Cafe Maiko, men som altid er mine meninger mine egne.

Matcha Cafe Maiko er en cafékæde med fokus på matcha og Tina og jeg besøgte caféen i Chinatown i New York, som er lille, men rigtig hyggelig. Matchaen bliver importeret direkte fra Japan, og menuen byder på alt fra matcha softice og desserter til forskellige matcha-drikke.

Vi smagte lidt forskelligt fra menuen. Først prøvede vi deres Matcha Banana Pudding, som vi begge to rigtig godt kunne lide. Kombinationen af matcha og banan var overraskende vellykket, og konsistensen var blød og cremet, og ikke for sød. Det var en stor portion så der var rigelig til at vi kunne dele.

Derefter prøvede vi deres Milo Soft Serve. Er det bare mig, eller ser man Milo-desserter overalt i New York i øjeblikket? Selve softicen var okay, men smagen af chokolade var ret svag, og det var ikke rigtig noget for mig. Hvis du er Milo-fan er det måske værd at prøve, men personligt ville jeg holde mig til matcha-desserterne.

Vi fik også en Strawberry Matcha Latte, som var virkelig god, for Matcha og jordbær er jo en fantastisk kombination. Man kunne selv vælge sukker-niveau, og jeg valgte “less sweet”, som var helt perfekt for mig.

Hvis du besøger Matcha Cafe Maiko, vil jeg helt klart anbefale de matcha-baserede desserter, for det er her, Maiko virkelig brillerer.

Det er meget begrænset med siddepladser (og plads generelt) i den lille café, så det er bedst at besøge Maiko på en dag med godt vejr, så du kan tage din dessert eller din matcha latte med udenfor i solen.

Matchaen er af virkelig god kvalitet, så jeg vil anbefale at holde tilsat sukker til et minimum for at få den fulde smagsoplevelse.

Matcha Cafe Maiko, 132 Bowery, New York, NY 10013

0 FacebookTwitterPinterestEmail
Opskrift: Bananmuffins med Chokolade og Valnødder

Har du et par overmodne bananer liggende? Drop banankagen og lav bananmuffins i stedet! Mine muffins er lavet med samme dej som jeg bruger når jeg laver banankage. Resultatet er muffins, der ikke hæver så meget, men som holder sig dejlig friske og saftige i flere dage. De kan også fint fryses, så du altid har lidt lækkert til kaffen.

Noter

Jo mere modne bananerne er, desto sødere og mere smagfulde bliver dine muffins.

Jeg synes bananmuffins smager bedst friskbagte, direkte fra ovnen, men de holder sig fint i 3-4 dage efter de er bagt.

Du kan sagtens tilsætte mere chokolade eller flere valnødder, hvis du har lyst.

Opskrift: Bananmuffins med Chokolade og Valnødder

Recipe by Mitzie Mee – Sanne
Servings

4

servings

Har du et par overmodne bananer liggende? Drop banankagen og lav bananmuffins i stedet! Mine muffins er lavet med samme dej som jeg bruger når jeg laver banankage. Resultatet er muffins, der ikke hæver så meget, men som holder sig dejlig friske og saftige i flere dage. De kan også fint fryses, så du altid har lidt lækkert til kaffen.

Ingredienser

  • 4 æg

  • 250 g sukker

  • 1 tsk vaniljesukker

  • 150 g hvedemel

  • ¼ tsk salt

  • 1 tsk bagepulver

  • 150 g smør, smeltet

  • 2 overmodne bananer

  • 75 g mørk chokolade, groft hakket

  • 1 lille håndfuld valnødder, groft hakket

Sådan gør du

  • Forvarm ovnen til 175°C.
  • Pisk æg og sukker sammen i en stor skål, indtil blandingen er lys og let luftig. Tilsæt vaniljesukker.
  • I en separat skål blandes de tørre ingredienser (mel, salt og bagepulver).
  • Vend forsigtigt de tørre ingredienser i æggeblandingen – undgå at røre for meget.
  • Tilsæt det smeltede smør.
  • Vend de moste bananer i dejen.
  • Vend den hakkede chokolade og valnødder i dejen.
  • Fordel dejen i muffinformene. De skal ca. være ¾ fyldte.
  • Bag muffinsene i 20–25 minutter. Test evt. med en lille tandstik. Der skal ikke være dej på tandstikken (lidt smeltet chokolade er fint).
  • Lad muffinsene køle af på en bagerist. Har du brugt en muffinform (en af dem med plads til mange muffins) så lad muffinsene køle af i formen i et par minutter, før de tages ud af formen og flyttes til en bagerist for at køle helt af.
0 FacebookTwitterPinterestEmail
Stavanger: Cocktails på Salon du Nord

Da Steve var på besøg hos mig i Norge, besluttede vi os for at tage en weekendtur til Stavanger. AC og Kristian tog også med, og vi checkede alle sammen ind på Victoria Hotel, som er et smukt, gammelt hotel lige i centrum af byen. Hotelbaren, Salon du Nord, så virkelig hyggelig ud, så inden vi begav os ud for at spise på Fisketorget, besluttede vi os for at tage et smut forbi baren til en cocktail.

Salon du Nord åbnede oprindeligt som en barbersalon og frisør tilbage i 1900, hvor håndværk var en æressag, gæstfrihed var en kunst, og en god aften i byen var lig med dybe samtaler og veltillavede drinks. På Salon du Nord forsøger de at genoplive stemningen fra de svundne tider, og efter vores besøg kan jeg bekræfte, at de gør det rigtig godt. Baren har den der klassiske 1900-tals vibe med mørkt træ, vintage-detaljer og en hyggelig atmosfære, der gør det let at blive hængende længere, end man egentlighavde tænkt sig, og deres cocktails er virkelig gode.

Jeg fik en Stavanger, som var en blanding af Maker’s Mark bourbon, Galliano Vanilla, sukker, bergamotte & karamel, Angostura og appelsinbitter samt spor af mælk. Den smagte som dessert, og var sød og karamelagtig, toppet med et lille stykke mørk chokolade. Den smagte rigtig godt, men jeg tror den ville have fungeret endnu bedre som after-dinner drink.

Steve fik en Mosjøen, som viste sig at være aftenens vildeste cocktail. Den bestod af Pitu cachaça, Kuyper bananlikør, yuzu-sake, citron og citrongræs og blev serveret med en boble på toppen og en ekstra boble ved siden af (det kan I se i videoen nedenfor). Boblerne bristede og blev til små skyer af røg kort efter at drinken blev serveret. Virkelig flot præsentation og en perfekt start på aftenen. Hvis du nogensinde er i Stavanger, så er Salon du Nord helt klart et besøg værd!

Salon du Nord, Skansegata 1, 4006 Stavanger, Norge

0 FacebookTwitterPinterestEmail
Pa Thong Ko – (Friteret dej) – Tidlig morgenmad i Mae Sot

Jeg havde taget natbussen fra Bangkok til Mae Sot og ankom tidligt om morgenen. Det var alt for tidligt til at checke ind på hotellet, og jeg var desuden ved at være sulten, så jeg gik mig en tur for at se, om jeg kunne finde et sted at få lidt morgenmad.

Jeg kom forbi en lille bod med en wok fuld af boblende olie og stoppede op for at se, hvad det mon kunne være. Det viste sig at være Pa Thong Ko, Thailands version af de kinesiske Youtiao (friterede dejstænger). Den thailandske udgave er mindre og mere sprød end sin kinesiske fætter, men mindst lige så lækker.

Det var et fascinerende syn at se hvordan Pa Thong Ko blev lavet. Små stykker dej blev kastet i den varme olie og hurtigt vendt rundt, indtil de pustede sig op og fik den smukkeste gyldne farve. På ingen tid havde jeg en stor pose fyldt med frisklavet Pa Thong Ko – alt for mange til én person, men de så simpelthen så gode ud.

Frisk fra wokken var de sprøde udenpå og bløde og luftige indeni. De var drysset med sesamfrø og havde en let salt smag, som gjorde dem perfekte som hurtig morgenmad. Selvom jeg gjorde mit bedste, kunne jeg dog ikke spise dem alle sammen, så jeg gemte nogle til senere, men de smager altså bedst, når de er helt friske. Når de køler af, mister de sprødheden og bliver lidt seje.

Hvis du nogensinde besøger Thailand, så hold øje med Pa Thong Ko. Kig efter en lille bod med en stor wok og en kø af lokale – det er altid et godt tegn! Bare husk at spise dem, mens de stadig er varme. Den første sprøde bid er ren magi.

0 FacebookTwitterPinterestEmail

Mitzie Mee Blog

Små øjeblikke og store oplevelser – Hverdagsglimt og eventyr