I Hoi An boede vi på hotellet Cozy Hoi An Boutique Villas. Det er et yndigt boutique hotel i et stille kvarter ca. 10 minutters gang vest for Old Town. Cozy Hoi An Boutique Villas (eller lad os bare kalde det Cozy) åbnede i december 2015, så alt er stadigvæk helt nyt.
Fejringen af Tet (det vietnamesiske nytår) betød at vi fik set en meget afslappet udgave af både Hanoi og Cat Ba Island, og vi var derfor slet ikke forberedt på de festligheder og det hav af mennesker, der ventede nede i Hoi An. Hvis du undrer dig over hvor alle mennesker i Vietnam tager hen i dagene efter Tet, så er Hoi An nok et godt bud.
Klokken ca. 20:00 d. 7. Februar stod vi så i Hanoi Lufthavn og ventede på vores bagage til tonerne af ABBA’s Happy New Year. Selvom vi ikke behøvede at vente særligt længe, så begyndte den sang sgu så småt at gå mig på nerverne, men det var der ikke meget at gøre ved, for vi var kommet til Vietnam lige i tide til Tet, som er det vietnamesiske nytår. Tet er årets største begivenhed, og ABBA-sangen er tilsyneladende gået hen og blevet fast soundtrack.
Efter vores middag på Ying Restaurant gik vi en tur i området. Nede langs en af sidegaderne var der et marked, som solgte alle de typiske turistting. Vi gik hurtigt forbi boderne med kopivarer og pen*s-formede sæber, men stoppede da vi nåede boderne med backpackertøj.
Efter en næsten grotesk dårlig mangosalat til frokost, var jeg mere på vagt, da det blev aftensmadstid, og gjorde en hæderlig indsats for ikke at havne i de værste turistfælder. Det var faktisk sværere, end det lyder, for jeg rejser som bekendt med mine forældre, der ikke kan lide stærk mad og for øvrigt intet ville have imod at spise på ”den der restaurant med det danske flag” hver eneste aften, hvis jeg ikke havde været der til at stoppe dem.
Her er endnu et indlæg fra min gamle blog. Det handler om dengang Trine og jeg var til World Series of Poker i Las Vegas tilbage i 2010.
Hvert år i juni og juli afholdes WSOP (World Series of Poker)pokerturneringen på Rio casinoet i Las Vegas. Der er mange tusinde deltagere hvert år, og man skaffer sig adgang til turneringen enten ved at betale et vist beløb (såkaldt buy-in) eller ved gennem forskellige for-turneringer at vinde en plads ved et bord.
Der er i løbet af juni og juli forskellige events hvor man kan vinde et WSOP armbånd, som skulle være noget af det ypperste at vinde indenfor pokerverdenen. Selve finalen, Main Event, afholdes i november måned blandt 9 finalister, de såkaldte November Nine. Vinderen af Main Event modtager udover et Main Event WSOP armbånd også adskillige millioner dollars i præmiepenge og titlen som verdensmester i poker.
Da jeg var i Las Vegas i juni måned var WSOP lige startet, og da Trine og jeg alligevel var på Rio for at spise deres fantastiske skaldyrsbuffet, gik vi selvfølgelig ned for at kigge lidt nærmere på sagerne. Da vi ikke er de store pokerhajer, vidste vi heller ikke så meget om WSOP udover at Peter Eastgate vandt enormt mange penge for nogle år siden. På trods af dette, var det en rigtig stor oplevelse at se alle bordene og spillere fra hele verden i dyb koncentration.
Mange af dem så ret specielle ud med cowboyhat, langt hår og øjnene skjult bag Miami Vice solbriller, mens andre sad i træningstøj og fik massage undervejs. Vi fik at vide at de rigtigt store hajer spillede inde i Amazon rummet og gik derind for at se, om vi kunne spotte nogle kendte ansigter.
Dog kom vi midt i spisepusen, så udover et bord omringet af videokameraer fra forskellige TV-kanaler var der en smule dødt. Efter at have besøgt souvenirshoppen og udfyldt en blanket hvor man kunne vinde pokerlektioner tog vi derfor en taxa tilbage til the Strip igen.
Små øjeblikke og store oplevelser – Hverdagsglimt og eventyr