Denne weekend er jeg i Oslo for at hilse på AC. Jeg ankom ret sent fredag aften, så efter et hurtigt stop ved hendes lejlighed for at stille min bagage, skyndte vi os af sted til Tranen, og nåede lige inden for døren til vores bordreservation kl. 21.
Nogle dage inden jeg tog til Oslo, havde jeg endelig fornøjelsen af at møde Angela fra Pinay Skattebasse. Vi har gennem længere tid fulgt hinandens blogs, og da vi begge er i København disse dage, var det kun naturligt at finde en dag at mødes. Dog har den sidste tid været travl for os begge to, så det var lidt af en udfordring at finde en eftermiddag, hvor det endelig kunne lade sig gøre.
Vandal åbnede i begyndelsen af 2016 og blev hurtigt en af de mest lysende stjerner på New Yorks restauranthimmel, specielt i den galakse, hvor restauranterne med et strejf af natklub holder til.Jeg ville virkelig gerne prøve at spise der, men I ved hvordan jeg er med hensyn til bordbestilling. Altid for sent ude. Heldigvis havde min veninde Mende været lidt mere proaktiv og det var lykkedes hende at ordne et bord til 4 søndag aften.
Hurtigt videre til drikkevarerne. Både Jessica og jeg bestilte en Trigger Finger, på trods af, at ingen af os egentlig er specielt vilde med bourbon cocktails, men Jessica fortalte mig, at Trigger Finger bliver serveret i en lille kolbe, som man gerne må stjæle. Desværre kunne personalet ikke finde kolberne, så vores drinks blev serveret i almindelige cocktailglas (som ikke måtte stjæles) på trods af, at vi havde understreget, at vi kun bestilte den drink for at få fingre i kolben. Vi endte derfor uden souvenir-flaske, men med en bourbon-drink, som ikke engang smagte særlig godt. For at råde bod på det tilbød personalet os gratis dessert, og vi blev hurtigt gode venner igen.
Vi bestilte så meget mad, at det sikkert ville være lettere at skrive, hvad vi ikke bestilte. Maden var bedre, end jeg havde forventet, og helt sikkert et niveau op fra hvad der sædvanligvis serveres på lignende etablissementer. Fusionerne fungerede og de såkaldte small plates viste sig at være store nok til at hele bordet kunne smage. Den eneste ret jeg ikke brød mig om var deres bacon ramen, som smagte af sæbe.
Vandal føles som lørdag aften så at spise der en doven søndag var ikke rigtig optimalt. Vi var alle sammen en smule trætte efter weekendens eskapader, så selvom både personalet, maden og den break-dansende kaninskulptur gjorde sit til at sprede partystemning, så ville søndagssløvsindet ikke rigtig slippe. Næste gang jeg skal til New York, må I derfor huske mig på at bestille bord på Vandal i god tid i forvejen, for Vandal er helt sikkert en lørdag aften værd.
Vandal, 199 Bowery, Lower East Side, New York
Mine forældre har lige fået en hundehvalp. Han hedder Bølle og er kun 9 uger gammel og så sød, at man tror det er løgn. Han jager sin egen hale og løber rundt som en furie gennem huset, indtil han pludselig bliver træt og falder i dyb hvalpe-søvn på sofaen sammen med yndlingspuden.
Jeg elsker hunde, men jeg er så meget væk hjemmefra, at det ville være synd at have en hund. Det er et kæmpe ansvar at tage sig af sådan en lille fyr, og med tanke på at jeg knapt nok kan holde liv i mine potteplanter lige nu, må jeg nok indse, at jeg ikke er hvalpeegnet som tingene ser ud i dag. Engang i fremtiden vil jeg dog rigtig gerne have min egen lille Bølle.
Bølle har nu fået en stedsøster så han har nok at se til
AC har to akvarier fulde af fisk, og i Oslo er akvarieting dyre, så hun havde en hel liste med ting, hun skulle købe på Goldfish Market i Hong Kong. En af tingene var en spawning cone. Jeg ved ikke hvad sådan en hedder på dansk, men det er en terrakottakegle, som fiskene kan gyde på og som rognen derefter klistrer fast til.
Ingen af sælgerne på Goldfish Market vidste tilsyneladende hvad hun talte om, så i et sidste desperat forsøg på at få spawning conen i hus, besluttede hun sig for at finde et billede på Google, som hun kunne vise. Det havde hun ikke meget held med, for dem som hun viste billedet så ud til at blive ret pinligt berørte, og nogle virkede endda lettere chokerede, da de bestemt hævdede at ”NEJ, sådan noget sælger vi ikke her!” Jeg tror, at jeg ved hvorfor, for den spawning cone ligner altså noget helt andet. Jeg kan ikke skrive hvad her på bloggen, da det sikkert vil gøre min blog forbudt i visse lande, men hvis I Googler spawning cone, kan I sikkert se, hvad jeg mener..
Efter at have besøgt Goldfish Market (læs mere om AC’s jagt på akvariegrej her), gik vi over til Ladies Market, som også ligger i Mong Kok. Man kan ikke købe damer på Ladies Market, men de små boder nede af gaden, som udgør markedet, sælger masser af andet krimskrams samt tøj og elektronik. Det meste var dog ikke lige vores stil og fandtes kun i ret små størrelser, eller også var der tale om kopivarer, så det eneste vi købte var en selfiestick i taskestørrelse, for sådan en kan man jo altid bruge.
Vi fandt et bedre udvalg af butikker i de omkringliggende gader inklusive en filial af Hong Kong tøjmærket G2000. G2000 laver sådan noget tøj man har på, hvis man arbejder på kontor, og det er et af ACs yndlingsmærker.
Selv uden al shopping er Mong Kok dog et rigtig fedt område. Der er alle de neonskilte, man kan ønske sig, og når man bliver sulten er der masser af billig og lækker mad til salg fra de små boder og restauranter langs gaderne. Mong Kok minder lidt om Shibuya og Shinjuku i Tokyo, og jeg kunne rigtig godt lide stemningen der. Lan Kwai Fong er stadigvæk mit yndlingsområde i Hong Kong, men Mong Kok indtager en stærk 2. plads.
Små øjeblikke og store oplevelser – Hverdagsglimt og eventyr
©Mitzie Mee