De bedste is i New York

Når det gælder is, soft serve og gelato, er New York helt i front. Her finder du alt fra fiskeformede isvafler og mochi-toppings til smagskombinationer, der lyder helt ude i hampen, men som på en eller anden måde fungerer alligevel. Men byen byder også på klassiske isbarer, hvor opskrifterne har været i brug i årtier, og hvor isen stadig laves med gode, enkle råvarer.

Her deler jeg nogle af mine personlige favoritter, når det kommer til is i New York. Det er langt fra en komplet guide, men et solidt udvalg af steder, jeg selv har besøgt og som jeg synes er værd at skrive hjem om:

Taiyaki NYC

Taiyaki er de japanske fiskeformede kager, som traditionelt er fyldt med en creme af søde bønner. Nu til dags kan man dog få alle mulige slags fyld, men jeg tror ikke at jeg har set taiyaki med soft-ice andre steder end hos Taiyaki NYC.

Hvad skal man bestille hos Taiyaki NYC? Der er flere forskellige smagsvarianter hos Taiyaki, og de er alle sammen rigtig gode, så vælg hvad du bedst kan lide, så længe du bestiller din softice i en taiyaki-vaffel:)

Taiyaki NYC, 119 Baxter Street (between Canal St & Hester St), Chinatown, New York 

Brooklyn Ice Cream Factory

Med så mange nye, fancy is er det let at glemme de gode gamle. Så selvom der hverken er fiskevafler eller funky navne, så vil jeg stadigvæk gerne slå et slag for Brooklyn Ice Cream Factory. Det er old school is til UG med kryds og slange, og jeg tager gerne turen over Brooklyn Bridge anytime, for en kugle af deres Peaches & Cream.

Brooklyn Ice Cream Factory1 Water Street, Brooklyn, New York

Morgenstern’s Finest Ice Cream

Da Ana og jeg var roommates på Lower East Side, plejede vi at tage på den oprindelige Morgenstern’s på Rivington Street (den er nu omdøbt til Morgenstern’s Bananas og fokuserer på vegansk soft-serve) når trangen meldte sig, men det er længe siden, og Morgenstern’s har i mellemtiden ligget under min is-radar, indtil jeg for nylig kom forbi deres butik på Houston Street, og fik øjnene op for Morgenstern’s igen. Er man til gourmet-is kommer man ikke udenom Morgenstern’s, og det er umuligt ikke at blive fristet af menuen, der, ud over alle de klassiske smagsvarianter, også har et godt udvalg af mere kreative smagskombinationer. Hvad med Pickles & Mayo? Eller Salted Egg Yolk Chili Crisp? Hvis du er i tvivl, er den klassiske Peaches & Cream altid et sikkert valg.

Morgenstern’s Finest Ice Cream, 88 W Houston St, New York

Il Laboratorio del Gelato

Den lidt laboratorie-agtige indretning gør det straks klart, at dette ikke er en helt almindelig isbutik, men man skal ikke lade sig skræmme af den lidt kølige decor, for det flinke personale vil hurtigt smelte hjertet hos enhver gelato-entusiast. Il Laboratorio del Gelato, har et enormt udvalg af smagsvarianter (ca. 200), der spænder fra klassiske favoritter som chokolade og pistacie til innovative kreationer som olivenolie og lavendel.

Il Laboratorio del Gelato, 188 Ludlow St, New York, NY 10002

The Original Chinatown Ice Cream Factory

Chinatown Ice Cream Factory ligger i hjertet af Chinatown og den familiedrevne isbutik med dragelogoet virker mere populær end nogensinde. Jeg kan ikke mindes en eneste gang, hvor jeg har kunnet gå direkte ind og bestille, for der er altid en lang kø udenfor. Ejerne finder tit på nye smagsvarianter, men jeg bestiller altid deres lychee ice cream, og den er så god, at jeg end ikke har overvejet at prøve nogle af de andre varianter.

The Original Chinatown Ice Cream Factory, 65 Bayard St, New York, NY 10013

Soft Swerve

Jeg fik øjnene op for Soft Swerve for nogle år siden, hvor deres lilla Ube softice var overalt på Instagram. Jeg troede egentlig bare der var tale om endnu et af de steder, som er over-hypede på Instagram, men efter at have besøgt Soft Swerve igen og igen og igen, kan jeg ærligt sige, at deres softice er mere end blot en flot firkant i dit Instagram feed.

Deres Ube Purple Yam softice er nok den mest kendte, og helt sikkert hvad du skal bestille, men der er også andre smagsvarianter, som fx. Matcha og Black Sesame, og jeg så på deres hjemmeside, at butikken i Kips Bay også sælger Vietnamese Coffee-softice, som jeg er rigtig nysgerrig efter at smage.

Når du har besluttet dig for hvilken slags softice du vil have, er det tid til at vælge toppings. Deres forskellige cornflakes/morgenmadstoppings er lækre og sprøde sammen med softice, men deres mochi toppings kan også anbefales.

Soft Swerve, 85B Allen St, New York, NY 10002

A La Mode

Jeg fandt denne fine lille iscafé ved et tilfælde, da jeg var ude at gå i området, og mens det måske er en smule langsøgt at kalde A La Mode for en skjult perle, for hvor skjult kan man egentlig være i denne del af Manhattan, undrer det mig stadigvæk, at der ikke var en lang kø udenfor butikken, for 1) Den her café er virkelig superfin og 2) Deres is er fantastisk!

Isen på A La Mode er tilberedt uden nødder, æg og sesamfrø, og de har derudover et godt udvalg af is lavet uden mejeriprodukter.

Hvad skal man bestille? Deres Key Lime Pie og Rose (dairy free) var begge to fantastisk gode., og ja, du vil have marshmallows på toppen:)

A La Mode, 360 E 55th St, New York, NY 10022

Anita Gelato

Jeg har (endnu) ikke været forbi selv, men det er en af Steves yndlings isbutikker, og når det kommer til is, så ved han hvad han snakker om.

Anita Gelato kommer oprindeligt fra Tel Aviv, men har filialer flere steder i verden, inklusive et par stykker i New York. Den familieejede gelato-kæde er kendt for deres flotte butikker der føles mere som et lille dessertgalleri end en traditionel isbutik.

Glæd dig til smagsvarianter som hvid chokolade med pistacienødder og mascarpone med blåbær. Der er også et bredt udvalg af vegansk gelato og friske sorbeter, og du kan mikse og matche lige så meget, som din kop eller vaffel kan rumme.

Anita Gelato, 1561 2nd Ave & 379A Greenwich St, New York, NY

Salt & Straw

Hvis du har mod på at sende dine smagsløg på eventyr så er Salt & Straw stedet. Den Portland-baserede isbutikkæde er kendt for deres innovative tilgang til is, der inkluderer uventede smagskombinationer som man slet ikke kan forestille sig vil fungerer men som i de fleste tilfælde overrasker positivt. Personalet er generøse med smagsprøver, så vær ikke bange for at spørge.

Salt & Straw, 1006 Madison Ave, New York, NY 10075

Big Gay Ice Cream

Den her skal med, selvom jeg stadig ikke er helt sikker på, om de officielt er tilbage. Big Gay Ice Cream lukkede deres oprindelige butikker i East Village og West Village, og i lang tid så det ud til, at det var permanent slut for den populære isbutik. Jeg var faktisk ved at slette et tidligere indlæg på bloggen, men så opdagede jeg en ny butik i Tribeca (450 Washington Street), og så vidt jeg kan se, ser det ud til, at de måske er åbnet igen.

Deres Salty Pimp er legendarisk: Vanilje-softice med dulce de leche, havsalt og et dyp i smeltet chokolade. Det er en af mine favorit softice ever, og jeg har for længst mistet overblikket over, hvor mange jeg har spist gennem årene.

Big Gay Ice Cream, 450 Washington St, New York, NY 10013

0 FacebookTwitterPinterestEmail
Intrepid museum i New York

Intrepid er et pensioneret hangarskib, som nu danner rammerne om et af de mest interessante museer i New York. Intrepid gjorde først tjeneste under 2. Verdenskrig og derefter under Den Kolde Krig. Skibet skulle være skrottet, men blev i stedet et stort flydende museum, der både huser militærflyvemaskiner, en u-båd og en space shuttle ved Pier 86 i Hell’s Kitchen, New York.

På det øverste dæk er der en hel zoologisk have af fly og helikoptere, og selvom man ikke er flynørd, er det altså et imponerende syn med alle flyene mod Manhattans skyline i baggrunden. Hvis man er mere til Star Trek end til Top Gun, så kan man i Space Shuttle Pavilion se Enterprise, som er en space shuttle-prototype udviklet af NASA. Den kom aldrig ud i rummet, men gennemgik en række testflyvninger, før den blev returneret til NASAs forskningsfaciliteter. Det var min favorit på museet, og jeg kom selvfølgelig også til at købe en NASA T-shirt med hjem i souvenirshoppen på vej ud.

På kajen ved siden af Intrepid står der en Concorde fra British Airways, så det var her jeg graviterede hen efter at have klappet alle de andre fly på Intrepid. Jeg synes, det er en af de mest fascinerende maskiner ever (jeg har endda en bog om Concorden), så det var ret fedt at se en af slagsen helt tæt på. Supersonisk passagerflyvning er for vildt!

Billetter (General Admission) til Intrepid koster 36$ og inkluderer Space Shuttle Pavilion og alle midlertidige udstillinger. Man har også adgang til ubåden Growler, men der var ret meget kø, og jeg ville hellere bruge mere tid i selskab med flyene, så den fik jeg ikke set.

The Intrepid Sea, Air & Space Museum, W 46th St & 12th Ave, Hell’s Kitchen, New York

The Intrepid NYC
0 FacebookTwitterPinterestEmail

I lufthavnen i Hong Kong sørger jeg altid for at kigge forbi Crystal Jade. Restauranten ligger lige efter bagageudleveringen, så den er ikke til at overse, og efter en lang flyvetur er der ikke meget der slår en skål dampende varm lamian og et par xiao long bao. Det er efterhånden gået hen og blevet lidt af en tradition, uanset hvornår jeg lander, eller hvor træt jeg er, er Crystal Jade mit første stop.

Crystal Jade er en restaurantkæde fra Singapore, og de har flere forskellige konceptrestauranter under deres paraply, men det er La Mian Xiao Long Bao-restauranterne de fleste tænker på, når de snakker om Crystal Jade. Som navnet antyder fokuserer La Mian Xiao Long Bao-restauranterne på kinesiske nudler (lamian) og soup dumplings (xiao long bao). Jeg bestiller altid Dan-Dan La Mian, som er nudler i en lækker peanutsuppe. Det blev også til en omgang xiao long bao, for dem er Crystal Jade nemlig også rigtig gode til. Nogle vil endda hævde, at Crystal Jade’s XLB stikker dem på Din Tai Fung, men jeg synes at de gør det lige godt. Xiao long bao på Crystal jade er lidt større og ikke så pæne at se på som dem på Din Tai Fung, men større dumplings er lig med mere suppe, og det er jo altid en god ting:)

I flyet til Hong Kong sidste gang sad jeg ved siden af en dame fra Hong Kong. Hun rejste med sin familie, og hun fortalte, at de plejede at tage til Sapporo og stå på ski, men at det de seneste par år var blevet utroligt dyrt med skiferie i Japan, og at man desuden ofte var nødt til at bestille meget lang tid i forvejen for at få plads.

Derfor havde de i år besluttet at tage på skiferie i Korea i stedet. Hun troede jeg var fra Korea, så hun ville høre mig, om jeg vidste hvordan åbningstiderne i forlystelsesparken Lotte World var under Seollal. Det kunne jeg desværre ikke svare hende på men i stedet kom vi til at snakke om, hvordan det er, at være adopteret. Hun havde nemlig adopteret en lille dreng fra Hong Kong, men hun havde endnu ikke fortalt ham, at han var adopteret, og hun ville gerne vide hvornår jeg mon syntes, det ville være et godt tidspunkt at fortælle ham det?

Mine forældre har aldrig holdt det skjult for mig, at jeg var adopteret. Det ville nok også have været svært, da vi ikke ligefrem ligner hinanden. I stedet har de altid gjort deres bedste for at fortælle mig og min søster hvor meget de havde ønsket sig to piger som os. Lige fra vi var helt små plejede min mormor desuden at fortælle en godnathistorie om, hvordan vi kom flyvende med en kæmpestor flyver hele vejen fra Korea, og hvor glade de var, da vi endelig kom til Danmark. Det syntes jeg var en rigtig fin måde at sige det på, men det er nok individuelt, hvordan man bedst får det gjort.

PS: Jeg har ikke altid været sådan en som snakker med sidemanden om bord på flyet. Tværtimod var jeg i mange år notorisk asocial I ved, den type, som skynder sig at hive et par øretelefoner op, og lader som om hun sover. De sidste par år har dette dog ændret sig, og jeg kan endda selv finde på at starte en samtale, hvis personen ved siden af ellers ser sød og rar ud. Hvad med jer? Snakker I med nabopassageren på flyet?

0 FacebookTwitterPinterestEmail

Opskrift: Cambodiansk suppe med syltet lime og oksekød (Ngam Ngov Sach Ko)

Ngam Ngov (suppe med syltet lime) er en traditionel cambodiansk suppe. Syltet lime er en meget almindelig ingrediens i det cambodianske køkken, og den karakteristiske syrlige og salte smag er let at blive hooked på.

I denne opskrift laver vi Ngam Ngov-suppen med oksekød (sach ko), men andre varianter med kylling, gris eller and, er også ret almindelige. Suppen serveres med ris og er et let og lækkert måltid specielt på lidt koldere dage, hvor man behøver noget at varme sig på. Ingredienserne er lidt anderledes end i vores danske oksekødssuppe, men jeg tror godt jeg kan love, at Ngam Ngov hurtigt kan blive en favorit hjemme hos dig.

Opskrift og noter fra Linda, Meas Family Homestay

Linda driver Meas Family Homestay sammen med sin familie, og derudover er hun ansvarlig for den daglige drift af de to sociale virksomheder Weavers Project og Taeko i Takeo-provinsen i Cambodia.

Syltet lime: Det kan være svært at finde cambodiansk syltet lime udenfor Cambodia, men jeg har hørt at nogle asiatiske supermarkeder sælger syltet lime fra Vietnam, som man kan bruge i stedet. Kan du ikke få fat på syltet lime, kan du bruge juice fra to friske lime i stedet. Da du ikke får den salte smag fra de syltede lime, skal du i så fald tilsætte lidt ekstra salt eller fish sauce. OBS! Indisk lime pickle er alt for krydret til denne opskrift og kan ikke anvendes.

Oksekød: Man kan anvende de fleste udskæringer til suppen, men nogle udskæringer skal koge lidt længere før kødet er mørt, så vær opmærksom på at justere tiden, som suppen skal simre.

Friteret hvidløg: Jeg friterer hvidløget i den samme olie, som jeg steger oksekødet i, og jeg anvender en lille si, når jeg friterer, så de små hvidløgsstykker ikke stikker af, men let kan tages op af olien, når de er færdigstegt.

Opskrift: Cambodiansk suppe med syltet lime og oksekød (Ngam Ngov Sach Ko)

Recipe by Linda – Meas Family Homestay
Course: Suppe, MiddagCuisine: Cambodia
Portioner

4

portioner

Ngam Ngov (suppe med syltet lime) er en traditionel cambodiansk suppe. Syltet lime er en meget almindelig ingrediens i det cambodianske køkken, og den karakteristiske syrlige og salte smag passer rigtig godt sammen med oksekødet i denne opskrift.

Ingredienser

  • 8 kaffirlime blade

  • 1 stilk citrongræs

  • 2 fed hvidløg (til suppen)

  • 6 fed hvidløg (til fritering)

  • 1 skalotteløg

  • Olie til stegning

  • 450 g oksekød

  • liter vand

  • 1 spsk fish sauce

  • 1 tsk salt

  • ½ spsk sukker

  • 1 tsk kyllingebouillon (pulver)

  • 2 cambodianske syltede lime

  • 6 forårsløg

  • 200 g enokisvampe

  • ½ stort salatløg

Sådan gør du

  • Riv kaffirlime-bladene i strimler og fjern tråden i midten
  • Skær citrongræsset i 5 cm lange stykker.
  • Skær skalotteløget i grove skiver. Mas hvidløget med den brede side af en kokkekniv.
  • Skær oksekødet i store tern. Varm lidt olie i en pande og brun oksekødet. Sæt til side.
  • Bring vandet i kog i en stor gryde. Tilsæt limeblade, citrongræs, hvidløg og skalotteløg. Lad det hele simre nogle minutter.
  • Tilsæt oksekødet. Tilsæt fish sauce, salt, sukker og kyllingebouillon. Lad det hele simre i 20 minutter eller indtil kødet er mørt. Tilsæt evt. mere vand undervejs, hvis det behøves.
  • Mens suppen simre kan du forberede hvidløg og forårsløg: Mas hvidløget og hak det fint. Hak forårsløget.
  • Steg hvidløgsstykkerne i rigeligt med olie indtil de er lysebrune og sprøde.
  • Skær den syltede lime i kvarte og fjern kernerne.
  • Når suppen har simret klart tilsætter du syltet lime, enokisvampe og løg.
  • Når den syltede lime har kogt et stykke tid kan du forsigtigt splatte dem ud mod kanten af gryden, så smagen rigtigt kommer frem.
  • Lige inden servering tilsætter du stegt hvidløg og forårsløg.

Opskrift-video

0 FacebookTwitterPinterestEmail
Sushi Zanmai i Tokyo

På en tidligere rejse til Tokyo mødtes jeg med min japanske veninde Rieko, som jeg lærte at kende for snart 10 år siden under et praktikophold i Hamamatsu. Vi startede med en solid sushibrunch på Sushi Zanmai’s honten restaurant i Tsukiji. Honten betyder ”original/oprindelig” og Sushi Zanmai Honten skulle efter sigende være lidt bedre end alle de andre Sushi Zanmai-restauranter i byen. Bortset fra den lange kø udenfor, syntes jeg nu ikke, der var nogen udpræget forskel mellem Sushi Zanmai Honten og de andre Sushi Zanmai-restauranter, jeg har besøgt.

Det er ikke hver dag man har mulighed for at spise sushi med sin helt egen sushiguide (Rieko), så jeg bad hende bestille dobbelt af det, hun havde lyst til, så jeg kunne få det samme. Jeg må indrømme, at jeg ikke var ovenud begejstret, da jeg så hende sætte kryds ved 2 stykker aji (hestemakrel). Den makrel jeg tidligere har smagt, har for det meste haft en ret fisket smag, så når den af og til er dukket op på min sushitallerken,  er det en af de sushistykker, jeg plejer at synke med så lidt tungeberøring som muligt. Makrellen på Sushi Zanmai var dog i en helt anden klasse. Rieko forklarede mig, at man helst skal spise hestemakrel om sommeren, da det er den tid af året, hvor fisken er fedest og smager bedst. Smagen var blød og rund og slet ikke fisket, og jeg fortrød faktisk (skrev jeg virkelig det?!?), at vi ikke havde bestilt noget mere af den slags.

Jeg elsker tun og jeg har virkelig fået smag for o-toro, der er den fedeste del af maven/undersiden af tunen. Farven er lys pink på grund af den generøse fedtmarmorering, og fisken smelter bogstaveligt talt i munden på dig. Udenfor Japan har jeg kun set o-toro på meget få, meget fancy sushirestauranter, hvor o-toro typisk er blandt det dyreste, man kan bestille.

Når jeg først har fået smag for noget, kan jeg spise det flere dage i træk, og hver gang jeg er på Sushi Zanmai bestiller jeg deres tun-menu. Hvorfor prøve noget nyt, når man nu har fundet noget, man virkelig godt kan lide?

Rent kvalitetsmæssigt er der en kæmpe forskel på sushirestauranterne i Danmark og i Japan. Når jeg hører om venner, der skal til Tokyo med formålet at spise på meget dyre og meget kendte restauranter kan jeg derfor godt få lidt ondt af dem, da de i mange tilfælde vil spilde deres penge på noget, de ikke aner en fløjtende fis om. Det er lidt med sushi som det er med vin: Hvis ikke man kender basics, er det svært for alvor at sætte pris på alt det virkeligt gode. Sushi Zanmai er et udmærket sted at kalibrere sine smagsløg og lære sig lidt om hvordan de forskellige fisk smager. Man får meget for pengene og kvaliteten er gennemgående høj.

Sushi Zanmai Honten, 4 Chome-11-9 Tsukiji, Chuo City, Tokyo, Address in Japanese: すしざんまい 本陣, 〒104-0045 東京都中央区築地4-4-3

Sushi Zanmai Honten
0 FacebookTwitterPinterestEmail
See No Evil - Subway Pizza i New York

Inden vi skulle videre til et Broadway-show, lagde Steve og jeg vejen forbi See No Evil, som er en lille pizzarestaurant, der ligger under gadeniveau nede i subwaystationen ved 50th Street. Der er et skilt ved trappen ned til stationen, men det er ikke særligt iøjnefaldende, så man skal vide, at den ligger der, ellers er det nemt at gå forbi.

Der er næsten lidt speakeasy stemning i det lille lokale. Man sidder tæt og der er lavt til loftet, hvilket yderligere bidrager til atmosfæren. Man kan kigge ind i det åbne køkken fra alle bordene, hvilket jeg altid synes er hyggeligt, især når man kan se, at der faktisk bliver lavet mad fra bunden.

Jeg mener vi bestilte arancini til forret, men jeg kan ikke finde nogle billeder, så det kan godt være det bare er noget jeg har drømt. Er dog sikker på at vi bestilte to pizzaer:

FUNGHImushrooms, panna, roasted garlic, Parmigiano, fontina, arugula, lemon
HELL PIEsauce, hot soppressata, pepperoni, smoked mozzarella, pecorino, calabrian chili

Pizzaerne smagte rigtig godt, og det var tydeligt at de var lavet med gode råvarer. Min favorit var Hell Pie, som personalet i forvejen advarede os om kunne være ret spicy. Jeg synes den var helt perfekt. Steve kunne bedst lide Funghien, som var meget mild i smagen og havde lidt for meget ruccola på toppen hvis I spørger mig.

Begge pizzaer var lidt små, og både Steve og jeg syntes, at der var lige rigeligt med skorpe i forhold til den totale størrelse på pizzaen, specielt på Funghien. Steve spiser slet ikke pizzakanterne, så han fik hurtigt stablet en hel bunke ved siden af tallerkenen.
Det var sjovt at prøve See No Evil og beliggenheden nede i subwayen gør det til en helt unik oplevelse. Dog synes jeg det var lidt halvpebret (pizzaerne kostede henholdsvis $27 og $29) i forhold til hvad man fik serveret. Så for mig er See No Evil et sted, som var sjovt at besøge, og som jeg gerne kommer tilbage til, men som jeg nok ikke bliver stamgæst på.

Jeg så først bagefter, at de anbefaler softice med olivenolie og salt til dessert – lidt ærgerligt vi ikke opdagede det, for det kunne have været sjovt at prøve. Well, tænker i så fald jeg bliver nødt til at komme tilbage.

See No Evil, 210 W 50th St Concourse #1, New York, NY 10019, United States

See No Evil
0 FacebookTwitterPinterestEmail

Mitzie Mee Blog

Små øjeblikke og store oplevelser – Hverdagsglimt og eventyr