Når man nævner Las Vegas tænker de fleste sikkert på gambling og kasinoer, men noget af det første, der dukker op på lystavlen hos mig, er de kæmpestore buffeter. Jeg elsker buffeter, og uden hæmninger fortærer jeg tallerken efter tallerken med krabbekløer og andre lækkerier.
Efter at have daset på græsset i Central Park en times tid, gik vi over til The Met (The Metropolitan Museum of Art) for at kigge på kunst og få os en drink på Roof Garden Cafe.
Museet er rigtig fint, og selvom jeg ikke er specielt kunstinteresseret, så nyder jeg altid at gå omkring i de kølige korridorer med højt til loftet. Det er for det meste de impressionistiske værker, der får mig til at stoppe op, men jeg synes også at de antikke græske statuer er enormt fascinerende.
Roof Garden Cafe var ret tom, for vi var tidligt ude, og after work-slænget havde endnu ikke fået fri. For en kort stund kunne vi derfor lade som om, at det var vores egen private tagterasse på Upper East Side. Ikke så ringe, vel?
Roof Garden Café at The Met, The Metropolitan Museum of Art, 5th Floor, (via elevatoren i European Sculpture and Decorative Arts galleries), Kun åben maj-oktober, og kun når vejret tillader det.
Det var rigtig fint vejr da vi var i New York, så en af dagene besluttede vi os for at have en lille picnic i Central Park. Der ligger en Whole Foods ved Columbus Circle lige ud for en af de sydlige indgange til Central Park, så der gik vi ind for at købe proviant.
Whole Foods er en superlækker kæde, og deres delikatesseafdeling i butikken ved Columbus Circle er kæmpestor. Jeg ved ikke helt hvad der skete, for sædvanligvis plejer det at lykkedes mig at finde noget usundt, selv når jeg er i Whole Foods, men i et spontant anfald af spise-sundt-flip endte vi med at købe nogle friske forårsruller, lidt sushi og nogle bær. Så var vi klar til at tage på skovtur.
Central Park er hyggeligst lidt længere nordpå. Jeg tror vi gik omkring en kilometer, før vi fandt en græsplæne vi næsten havde for os selv. Sushien var ret dårlig for risene var for klistrede og med lidt for meget eddike, men det andet vi havde købt var ok. Jeg fortrød dog, at vi ikke havde købt nogle Whole Foods sandwichs i stedet, for de plejer at være rigtig gode, og så måske en cola i stedet for den sunde grønne juice.
Tokyo er en af verdens dyreste byer, og en overnatning på et godt, centralt beliggende hotel kan sagtens koste en mindre formue. Derudover er Tokyo kæmpestor og metroen kører ikke om natten, så det er ekstra vigtigt, at man overvejer hvilket område man vil bo i, samt hvordan ens prioriteringer er, inden man reserverer hotel. Har man for eksempel tænkt sig, at man skal i byen hver aften, så skal man tænke på at det man eventuelt sparer ved at vælge et mindre centralt beliggende hotel, hurtigt blive brugt på udgifter til taxi.
Mai Khao Beach er den berømte plane-spotter strand på Phuket. Stranden ligger lige for enden af bane 09, så når vinden er til det, kommer flyene flyvende lige over hovedet på menneskerne på stranden.
Jeg havde ikke så meget tid i London, men jeg havde lovet mig selv, at jeg ville nå forbi Koya Bar, som er en udon bar på Frith Street i Soho. Udon er tykke japanske nudler, som typisk serveres i en klar brun suppe. På Koya Bar har de også mere new-age versioner, men med hensyn til japansk mad, så er jeg ret konservativ, ingen California Rolls til mig tak. Da jeg så at de havde English Breakfast Udon på menuen, blev jeg dog nysgerrig, og jeg endte med at bestille mig en skål trods alt.
Efter at jeg havde afgivet min bestilling, gik der kun få minutter før en skål rygende varm nudelsuppe med bacon og spejlæg på toppen blev langet over bardisken. Kan I huske den skål bacon ramen jeg fik på Vandal i New York sidste år? Uden tvivl en af de værste fusioner, jeg nogensinde har smagt. English Breakfast Udon på Koya Bar fremstod heldigvis langt mere gennemtænkt, og selvom jeg stadigvæk ikke er helt overbevist om, at spejlæg fremadrettet har noget at gøre i min udon-skål, så kan jeg hilse og sige at den røgede smag af bacon fungerede udmærket sammen med suppen. Nudlerne laver de selv, og det havde jeg gættet, allerede inden personalet fortalte mig det. Nudlerne på Koya Bar har nemlig den helt rigtige konsistens af silkeblødhed kombineret med subtil tyggemodstand, som man kun finder hos frisklavede nudler, og de smagte dejligt sammen med den varme suppe.
Det var slet ikke så ringe endda, og selvom jeg nok ville bestille en af deres mere traditionelle udon-bowls hvis jeg skulle komme forbi Koya Bar en anden gang, så kan deres English Breakfast Udon helt sikkert anbefales for de eventyrlystne.
Jeg fik også en kop japansk ume kombucha, som er en te på kelp (en slags tang), som man blander med en saltet blomme (umeboshi), der moses i stykker. Smagen er salt og let syrlig, og jeg kender mange, som ikke kan fordrage smagen. Dog er jeg selv helt vild med umeboshi, så for mig er alting med ume altid et hit.
Små øjeblikke og store oplevelser – Hverdagsglimt og eventyr