Bali: Nusa Dua Beach og Bali Collection

Nusa Dua Beach, Bali

Nusa Dua er et resortområde på den sydlige del af Bali, og der er ikke så meget andet at se end stranden og hotellerne. Til frokost tog vi ud til Bali Collection, som er et stort udendørs shopping mall.

De prøvede virkelig at være alt for alle, men desværre var resultatet ret udvandet og ikke rigtig noget at skrive hjem om.  Jeg tror ikke jeg så en eneste restaurant, der ikke havde 3 eller flere forskellige køkkener listet, og et sted proklamerede endda, at de både serverede italiensk og europæisk mad. Hvor heldig kan man være?

Jeg kunne forestille mig at Bali Collection er hyggeligere om aftenen, når lanternerne bliver tændt, men i løbet af dagen er Bali Collection ikke et besøg værd. Efter en ret dårlig massage efterfulgt af en kun lidt bedre frokost forlod vi derfor etablissementet.

På vej ud stoppede vi ved Starbucks og købte en Iced Caramel Macchiato, og jeg blev tildelt det hidtil underligste Starbucks navn. Hvordan blev Sanne lige til Salom? 🙂

Jeg havde læst, at der skulle være et sted, Water Blow, i nærheden, hvor man kunne komme helt tæt på der, hvor bølgerne brydes, så der besluttede vi os for at tage hen. Desværre var Water Blow lukket på grund af en musikfestival i dag, så vi gik en tur langs stranden i stedet. Det var lavvande, så hvis man var forsigtig kunne man balancere på stenene, der stak op fra bunden og på denne måde komme helt ud til klippeformationerne ud for kysten uden at få våde sko. Jeg er ellers ret klodset, men på mystisk vis lykkedes det mig at komme derud med både iPhone og kamera intakt. Det var ret flot derude, synes I ikke?

I aften flyver Poul tilbage til Dubai mens jeg tager til Ubud nogle dage. Ubud ligger inde i landet og skulle være lidt af et samlingspunkt for kunstnere og kreative sjæle. Der skulle også være ret turistet, men ikke så slemt som i Kuta, og jeg glæder mig til at se de flotte rismarker i nærheden af byen. Ubud har flere yogacentre, hvor man kan tage lektioner i forskellige former for yoga og meditation. Det er ikke noget jeg ellers dyrker, men noget, jeg gerne vil i gang med, så jeg håber, at de 5 dage jeg skal være i Ubud kan give mig blod på tanden.

Seneste indlæg

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og nyt fra shoppen hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og nyt fra shoppen hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Mitzie Mee Blog

  • Fresh! er et fint lille spa i Ubud. Her har man specialiseret sig i behandlinger med ingredienser fra naturen, og dette koncept har hjulpet Fresh! med at opbygge en solid …

  • Når man rejser med sine foodie-venner har mad og restauranter første prioristet, så allerede inden vi ankom til San Francisco havde vi en grov skitse over hvad vi skulle spise, …

  • Sidst jeg var i Norge for at besøge AC foreslog hun, at vi tog ud for at fiske makrel. Det lød jo spændende, og vejret var fint, så efter morgenmaden …

Mitzie Mee Shop