Norge: Min Guide til Preikestolen – Tips og Gode Råd

by Mitzie Mee

En tidlig septembermorgen kørte AC og jeg fra Stavanger med retning mod Preikestolen. Vi havde været forbi en kiosk i byen og købt forsyninger: Kvikk Lunsj (norsk kiksechokolade, lidt som KitKat), IFA pastiller (norske salte lakridspastiller, megagode), og hver sin liter æblejuice, og så var vi ellers klar til vandretur.

Vi startede opstigningen omkring kl. 11 og nåede toppen lidt før kl. 14. Det tog os længere tid end forventet, for vi holdt mange pauser for at tage billeder, drikke juice og spise lakridser. Der var så mange smukke steder undervejs, at det ville være en skam ikke at tage sig tid til at stoppe op og nyde det. Jeg fik en vabel halvvejs, men AC havde plaster med, så det gik.

Selve ruten er omkring 8 km tur/retur, og den officielle angivelse af sværhedsgraden er “moderat”. For mig, der ikke har det store hiking-CV, var det en krævende tur visse steder, især de passager hvor man skal op over store klippestykker, men aldrig til et punkt hvor jeg følte, at jeg ikke kunne klare det. Hvis man er vant til Himmelbjerget og ikke så meget mere, vil Preikestolen formentlig føles som en halvsvær (og lidt nervepirrende) oplevelse. Især fordi der ikke er ret mange afspærringer, for i Norge forventes det, at folk passer på sig selv og ikke går for tæt på kanten.

Når man står på toppen af Preikestolen føles det som om man står på toppen af verden. Man er 604 meter over Lysefjorden, og udsigten er fantastisk. Det er uden tvivl en af de smukkeste vandreture jeg nogensinde har været på, og er du i nærheden, og kan fysikken klare det, så kan jeg varmt anbefale at du tager turen derop.

På vej ned var vi godt brugte, og da vi nåede tilbage til udgangspunktet, gik vi direkte i retning af restauranten ved parkeringspladsen. Vaflerne. Jeg siger det bare. Aldrig har en vaffel smagt så godt!

Navnet Preikestolen betyder “Prædikestolen” på norsk, og det giver ret god mening, når man ser klippen for første gang. Den flade top og de lodrette sider får hele formationen til at ligne en kæmpe prædikestol, der hæver sig dramatisk over Lysefjorden. Navnet blev angiveligt givet i slutningen af 1800-tallet af en lokal lærer og bjergbestiger, der syntes klippen lignede netop det – og navnet har hængt ved siden.

Preikestolen har i mange år været et kendt udflugtsmål i Norge, men det var først i nyere tid, at stedet for alvor blev et internationalt navn. I 2018 dukkede det ikoniske klippeplateau op i Mission: Impossible – Fallout, hvor Tom Cruise hænger ud over kanten i en af filmens mest nervepirrende scener. Ironisk nok blev scenerne ikke optaget på selve Preikestolen, men det ændrer ikke på, at udsigten heroppe er lige så spektakulær i virkeligheden, som den er på film.

Tips til turen til Preikestolen:

Hvornår: Højsæsonen (juli–august) kan være meget travl. Vi var der i september, og der var stadig mange mennesker, især omkring middagstid. Hvis du vil have mere ro omkring dig, så start tidligt – helst før kl. 9.

Vejret: Undgå at vandre i regnvejr. Klipperne bliver glatte, og udsigten forsvinder alligevel i tågen. Tjek vejrudsigten og planlæg derefter.

Udstyr: Du behøver ikke hardcore hiking gear, men et par gode vandresko med ankelstøtte er en rigtig god idé. Regnjakke og lag-på-lag tøj er også smart, da vejret kan skifte hurtigt.

Mad og drikke: Der er en restaurant og kiosk ved parkeringsområdet, men tag gerne snacks og vand med på turen – og lidt mere solid mad end bare chokolade og juice, trust me.

Parkering: Parkering koster 275 NOK (2025 for en dag. Man betaler når man kommer ned igen, på vejen ud. Camping er forbudt.

Toiletter: Der er toiletter ved startområdet. Ikke undervejs.

Tid: Selve vandreturen tager 2-3 timer op og 1,5-2 timer ned afhængig af tempo og pauser.

9. juni 2025

Street food i Thailand: Khanom Krok – Små kokospandekager

by Mitzie Mee

Khanom Krok er små, thailandske kokospandekager med sprøde kanter og en blød, cremet midte. De steges i støbejernspander med runde fordybninger, der ligner vores æbleskivepander, og de er en fast del af street food-kulturen i Thailand. De sælges fra boder på gaden og på markeder, ofte allerede fra tidlig morgen, men selvom de traditionelt er en morgen-snack, dukker de også ofte op senere på dagen, og jeg har også set dem af og til på natmarkederne. De små bidder egner sig nemlig perfekt som snack, uanset tidspunktet.

Først hældes en tynd dej i den varme pande. Den består typisk af rismel, kokosmælk og lidt salt. Når den har sat sig en smule, kommer næste lag, som er en sød kokoscreme lavet af koncentreret kokosmælk og sukker. Kombinationen af de to lag giver Khanom Krok den helt særlige tekstur med sprøde kanter og en blød, cremet midte.

Man kan variere toppingen og der findes både søde og salte versioner. Majs, pandan og små kokosflager er klassiske til den søde udgave, mens forårsløg, små tern af taro eller sesamfrø ofte bruges i den salte version.

Når de små kager er færdige, lægges de sammen to og to, så de danner en lille rund mundfuld. De smager allerbedst, mens de stadig er varme, og kokosfyldet endnu er blødt og cremet. De kan selvfølgelig godt spises kolde, men de er suverænt bedst direkte fra panden.

Selvom Khanom Krok er dybt forankret i den thailandske madkultur, har de fætre og kusiner rundt om i Asien. I Cambodia hedder de nom krok, i Vietnam laver man bánh khọt, og i Indonesien kaldes de serabi. Selv i Japan er der et teknisk slægtskab til takoyaki , men her er fyldet dog blæksprutte, og smagen er ren umami i stedet for kokos og ris.

I Danmark er der stadig ikke mange, der har hørt om Khanom Krok, for man finder dem sjældent på menukortet hos thailandske restauranter, men er du i Thailand og ser du en bod der sælger khanom krok må du love mig at prøve dem.

9. juni 2025

Opskrift: Burmesiske wraps med banan og kokos

by Mitzie Mee

De burmesiske wraps med banan og kokos er nogle af mine yndlingshapsere fra Tea Garden i Mae Sot. De små pakker med kokos og banan smager fantastisk, og så er de lette at lave. I Myanmar spiser man dem typisk som dessert efter et måltid, sammen med en kop te. Bananbladene fungerer som naturlig emballage, hvilket gør de små wraps lette at tage med som snack for folk som arbejder ude i markerne. Jeg synes dog de smager bedst, mens de stadigvæk er varme, direkte fra steameren, men de kan sagtens gemmes en dag eller to og overlever fint i madkassen.

Læs mit blogindlæg om hvordan vi hentede bananblade i Tons have >>

Opskrift: Burmesiske wraps med banan og kokos

Recipe by Nge Nge – Tea Garden i Mae Sot

Course: dessert, snack

Antal

8-10

stk.

De små pakker med kokos og banan smager fantastisk, og så er de lette at lave. I Myanmar spiser man dem typisk som dessert efter et måltid, sammen med en kop te. Bananbladene fungerer som naturlig emballage, hvilket gør de små wraps lette at tage med som snack for folk som arbejder ude i markerne. Jeg synes dog de smager bedst, mens de stadigvæk er varme, direkte fra steameren, men de kan sagtens gemmes en dag eller to og overlever fint i madkassen.

Ingredienser

1 kokosnød
1 ½ banan
2 ½ dl rismel
1 kop vand
2 spsk sukker
1 knivspids salt
1 knivspids bagepulver
8-10 bananblade klippet i firkanter på ca. 20cm x 20 cm
Lidt olie til indersiden af bananabladene.

Sådan gør du

Riv kokosnøden og sæt den til side til senere.
Derefter smuldres og æltes banan, rismel, sukker, bagepulver, vand og salt med hænderne, indtil det bliver til en ensartet, klæg dej.
Inden man anvender bananbladene, skal de vaskes, og bruger man friske bananblade direkte fra palmen skal de også gøres bløde. Dette foregår ved at man i en jævn bevægelse hurtigt kører bladet over flammen fra et gasblus, og her gælder det om at passe på fingrene, så man ikke brænder sig. Har man ikke nerver til gasblusmetoden kan man også lægge bladene 5-10 minutter i en ovn der er forvarmet til 100°C. Det gør bladene bløde og giver dem en flot grøn farve, og så er de klar til brug:)
Pak dejen i bananbladene, der enten kan foldes som firkanter eller som små pyramider. Se i videoen nedenfor hvordan man gør.
De små banan-wraps skal dampes i 15 minutter. Man kan tjekke om de har fået nok ved forsigtigt at stikke en kniv gennem bananbladet. Hvis der ikke flyder dej ud, så er de færdige. Dog er det bedre at give dem lidt for meget end for lidt, så er man i tvivl, så giv dem nogle minutter mere.
Spises varme sammen med friskrevet kokos.

Opskrift-video

Om Tea Garden i Mae Sot, Thailand

Tea Garden er restauranten hos Borderline Collective i Mae Sot. Borderline støtter migranter og flygtninge fra Myanmar, og Tea Garden serverer de lækreste burmesiske retter tilberedt med masser af kærlighed af kokken Nge Nge. Restauranten ligger i en hyggelig lille gårdhave ved siden af Borderline Shop, som en stille oase få skridt fra hovedvejen der går gennem Mae Sot. Klientellet er et mix af internationale NGO-arbejdere og lokale thailændere, og der er rigtig mange stamkunder. Alle retterne er vegetariske og mange er også veganske. Tea Garden tilbyder også madlavningskurser, så man selv kan lære at lave deres lækre retter.

Tea Garden at Borderline Collective, 674/14 Intharakeeree Road, Mae Sot, Thailand

Opskrift: Burmesiske Banan Wraps - Tea Garden i Mae Sot

2. juni 2025

Noble Smoke – Virkelig god barbecue i Charlotte, NC

by Mitzie Mee

Charlotte, NC: Noble Smoke – Virkelig god barbecue

Steve var på forretningsrejse til Charlotte og nåede lige at klemme et besøg ind hos Noble Smoke, som er kendt for deres barbecue i topklasse. Han var ekstra heldig og fik lov at komme med backstage og se barbecue-pitsene. Her fortæller han om sin oplevelse:

Steve: Hvis du er i Charlotte, og nogen anbefaler dig at tage forbi Noble Smoke, så gør dig selv den tjeneste at lytte. Noble Smoke har været åben i lidt over 5 år, og fik hurtigt etableret sig på barbecue-fronten i North Carolina. I tillæg til den store restaurant med barbecue pits hvor kødet bliver tilberedt har Noble Smoke også en mindre shop hvor de serverer mad fra moderestauranten. Ejeren, kokken Jim Noble, er lidt af en sværvægter blandt Charlottes restauratører og har flere andre konceptrestauranter rundt omkring i byen, men Noble Smoke er hans eneste barbecue-restaurant.

Jim Noble rejste rundt i flere år for at lære om forskellige barbecue-stilarter. Han har blandt andet studeret hos Franklin Barbecue i Texas, som er et af de helt store steder, kendt for deres brisket, som er enkelt tilberedt med bare salt, peber og røg. Hos Franklin Barbecue trimmer de også brisket på en helt bestemt måde, og jeg kunne se, at Noble Smoke gør det samme. Pitmasteren som jeg snakkede med, bekræftede også, at de anvender teknikken fra Franklin Barbecue. Resultatet? Virkelig god brisket.

Så deres Beef Brisket var ikke overraskende helt i top. Salt, peber, perfekt røget. Så mør at man kunne spise den med en gaffel. Saftig og fuld af smag. Jeg bestilte også Chopped Pork der ligeledes smagte fantastisk. Saftig, lækker og virkelig god kvalitet på kødet. Passede rigtig godt sammen med den eddikebaseret sauce der blev serveret ved siden af.

Det, der virkelig overraskede, var dog tilbehøret. Deres pan-fried corn er next level. Majskernerne er røgede, skåret af kolben og let stegte. Søde, salte og med det helt rigtige crunch. Måske lidt salt og peber, men ellers lod de majsens naturlige sødme få lov at fylde.

Rosenkålene var også nogle af de bedste jeg nogensinde har smagt. Perfekt stegte med fine, let brændte kanter, men stadig faste. Ikke druknet i olie eller bacon eller andet. Bare rosenkål tilberedt helt perfekt. Serveret med en virkelig god, lidt spicy mayo til at dyppe i.

Receptionisten på hotellet nævnte faktisk også, at hun elsker Noble Smokes rosenkål og at hun nogle gange bestiller dem bare for at få den spicy maysauce som hører til. Jeg ville gerne have prøvet saucen sammen med min Chopped Pork, men det kom jeg desværre først på senere.

Konklusion? Noble Smoke lever helt sikkert op til hypen. De har styr på tilberedningen, holder fokus og serverer barbecue i topklasse. Helt sikkert et besøg værd, hvis du er i Charlotte.

Noble Smoke, 2216 Freedom Dr, Charlotte, NC 28208, United States

1. juni 2025

New York: La Farine på Upper West Side

by Mitzie Mee

Disclaimer: Jeg var inviteret af La Farine til at kigge forbi. Alle meninger er mine egne.

La Farine er en fransk café og konditori på Upper West Side i New York. I dagtimerne er det et populært sted for kaffe, croissanter og kager, men om aftenen skifter stemningen. Her kan man bestille småretter og et godt glas vin, som man kan nyde ved et af de små borde i det lyse, elegante lokale.

La Farine er startet af Jonathan og Rica Hengal, et ægtepar med rødder i henholdsvis Israel og Marokko. Sammen har de skabt et sted, der kombinerer klassisk fransk bagværk med middelhavsinspiration i hjertet af Upper West Side.

Da Steve og jeg var forbi, startede vi med en brødkurv, og tre slags smør: pesto, rød peber og gribiche (en blanding med dild, cornichons og lakserogn). Gribiche-smørret var klart favoritten. Det passede perfekt til det rustikke franske landbrød.

Vi fik også en skål med blandede oliven: marokkanske Beldi, græske Kalamata og spanske Gordal. Især de store grønne Gordal-oliven var virkelig gode. Dog savnede jeg at sted at lægge olivenstenene, så jeg endte med at tage alle oliven op af skålen og lægge dem på de små serveringsplatter i stedet, så vi havde en tom skål at lægge stenene i.

Næste ret var Mediterranean Spread Trio med oliventapenade, ansjostapenade og confiterede piquillo-peberfrugter. Lækkert og velsmagende, og perfekt til at dele. Jeg elsker jo ansjos, så ansjostapenaden var min favorit, mens Steve hældte mere til peberfrugterne, som var søde og havde en intens smag af solmodne peberfrugter.

Vi smagte også deres Cod Fritters, som var små friterede croquetter med saltet torsk, serveret med en dip, der havde et fint lille spicy kick. En overraskende god og mættende snack.

Til dessert fik vi crème brûlée, og den var præcis, som sådan en skal være: Kold, silkeblød creme med små sorte vaniljekorn og et tyndt, sprødt lag af karamel på toppen. En rigtig god afslutning på måltidet.

På La Farine kan man både bestille hele flasker vin og enkelte glas. Vores tjener anbefalede en flaske rosé, som hun sagde var hendes personlige favorit, så den valgte vi at prøve. Det var et fint match. Den var ikke for sød og passede godt til den mad vi fik serveret.

Det, jeg især godt kunne lide ved La Farine, var de lyse, franske caférammer og den afslappede, upscale stemning. Personalet var søde og opmærksomme, og selvom vi sad en etage oppe, kom de jævnligt forbi og tjekkede, om alt var, som det skulle være. Portionerne var passende, priserne rimelige, og det hele fungerede rigtig godt til en aften med vin og lidt let at spise.

Hvis jeg skal nævne noget, der kunne blive endnu bedre, så gør de hvide farver også, at lokalet godt kan føles meget lyst, især om aftenen. Da vi var ved at gå, satte de levende lys på bordene, hvilket hjalp på stemningen. Personalet fortalte også, at der er planer om udeservering senere på året, hvilket helt sikkert vil gøre La Farine endnu mere attraktivt at besøge om aftenen.

La Farine, 2394 Broadway, New York, NY 10024, United States

31. maj 2025

Opskrift: Hjemmelavede ispinde med frisk frugt og juice

by Mitzie Mee

Jeg laver næsten altid mine egne ispinde, for dem man køber i butikkerne er ofte fyldt med sukker og smager sjældent af rigtig frugt. Denne opskrift er for ispinde med 3 lag; mango, kiwi og guavajuice. Ingen tilsat sukker, bare den naturlige sødme fra frugten og juicen. De er nemme at lave, og så synes jeg det er rigtig fint med de 3 forskellige farver. Jeg bruger guavajuice i denne opskrift, men du kan også bruge andre slags rød juice, så længe det er juice af god kvalitet og uden tilsætningsstoffer.

Noter

Brug frugt der er ordentlig moden. Det gør en stor forskel for både smag og konsistens. Umoden frugt er svær at mose og smager ikke af ret meget.

Brug ægte frugtjuice uden tilsat sukker. Jeg bruger guavajuice i denne opskrift, men de fleste slags rød juice fungerer.

Du kan sagtens bytte frugterne ud med hvad du lige har tilgængeligt. Bær, banan eller fersken er også lækkert.
Hvis du løber tør for frugtmos, kan du bare fylde resten af formen op med juice.

Mine ispindeforme er af plastik, for det synes jeg fungerer bedst. Når ispindene er frosset færdigt holder man formen under varmt vand et øjeblik så de løsner, og så kan man tage ispindene op uden problemer.

Opskrift: Hjemmelavede ispinde med frugt og juice

Recipe by Mitzie Mee – Sanne

Portioner

ispinde

Jeg laver næsten altid mine egne ispinde. De færdiglavede smager sjældent af rigtig frugt og er ofte alt for søde. Denne opskrift er for ispinde med 3 lag; mango, kiwi og guavajuice. Ingen tilsat sukker, bare den naturlige sødme fra frugten og juicen. De er nemme at lave, og så synes jeg det er rigtig fint med de 3 forskellige farver. Jeg bruger guavajuice i denne opskrift, men du kan også bruge andre slags rød juice, så længe det er juice af god kvalitet og uden tilsætningsstoffer.

Ingredienser

1 mango
4 kiwier
2 ½ dl guava juice

Sådan gør du

Skræl mangoen og mos den med en gaffel. Gør det samme med kiwierne i en anden skål. Det er vigtigt, at frugterne er ordentligt modne, da de ellers er svære at mose og ikke smager af ret meget.
Hæld ca. en tredjedel guavajuice i bunden af hver form. Sæt formene i fryseren i 30–45 minutter, til juicen er halvt frossen.
Hæld et lag mangomos ovenpå laget med guavajuice og frys igen i 30–45 minutter.
Slut af med et lag kiwi-mos, sæt pindene i, og sæt dem tilbage i fryseren i 4-5 timer eller natten over.
Når ispindene er frosne og klar til at spise skal formene bare holdes kort tid under varmt vand. Efter et par sekunder kan du forsigtigt trække ispindene ud.

29. maj 2025

Mitzie Mee Blog

Små øjeblikke og store oplevelser – Hverdagsglimt og eventyr