Opskrift: Tapioca – brasilianske pandekager

by Mitzie Mee

Da Ana og jeg var roommates i New York, forkælede hun mig med lækker brasiliansk mad, og i weekenden plejede hun at lave tapiocas, som er en slags tynde brasilianske pandekager med tapioca-mel som eneste ingrediens. Ana plejede at lave tapioca med scrambled eggs og smeltet ost og det smagte fantastisk, men man kan selv bestemme fyldet, og kun fantasien sætter grænser. Min favorit er tapioca med røget laks, avocado og scrambled eggs, som både smager fantastisk og også er ret mættende. Selve tapiocaen er der dog ikke meget smag i, så husk at tilsætte rigeligt med krydderi til fyldet.

Ana har også lært mig at lave crepiocas, som er en lidt tykkere, mere mættende, brasiliansk pandekage.

Opskrift: Crepioca – Tykke brasilianske pandekager >>

Noter

Da Ana så min video nedenfor for første gang var hendes umiddelbare kommentar “Sanne, du bruger alt for meget tapioca-mel”, så husk at bruge lidt mindre mel end jeg gør i videoen:)

Man kan købe hydreret tapioca-mel i brasilianske specialbutikker, men hvis du ikke lige har sådan en henne om hjørnet, så kan du selv hydrere tapioca-melet. Der er forskellige måder at gøre det på, så mit forslag er bare et ud af mange derude:

Tilsæt vand lidt efter lidt til melet under konstant omrøring. Melet skal bare fugtes og det skal ikke blive til en flydende dej. Der vil typisk være behov for at du tilsætter vand svarende til lidt under halvdelen af tapioca-melets volumen. Hvis du fx. har 2 kopper tapioca-mel kan du starte med at tilsætte cirka ½ – 1 kop vand. Nogle gange får du ikke brug for alt vandet, og nogle gange er der brug for lidt mere, så tilsæt det langsomt. Fortsæt med at blande, indtil blandingen af tapioca-mel og vand har en smuldrende konsistens.

Lad det fugtede mel hvile i cirka 2 timer. Denne hvileperiode gør, at vandet absorberet helt. Efter hviletiden vil tapioca-blandingen nok have dannet nogle klumper på grund af hydreringsprocessen. Brug en fin si til at sigte det hydrerede tapioca-mel over i en anden skål. Dette vil skille klumperne ad og give dig en fin konsistens, der minder om groft sand. Større klumper der ikke kan smuldres mindre kan du smide ud.

Opskrift: Tapioca – brasilianske pandekager

Recipe by Ana

Course: morgenmad, brunch

Da Ana og jeg var roommates i New York, forkælede hun mig med lækker brasiliansk mad, og i weekenden lavede hun tapioca. som er en slags tynde brasilianske pandekager med tapioca-mel. Ana plejede at lave tapioca med scrambled eggs og smeltet ost og det smagte fantastisk, men man kan selv bestemme fyldet, og kun fantasien sætter grænser. Min favorit er tapioca med røget laks, avocado og scrambled eggs, som både smager fantastisk og også er ret mættende. Selve tapiocaen er der dog ikke meget smag i, så husk at tilsætte rigeligt med krydderi til fyldet.

Ingredienser

Hydreret tapioca-mel
Røget laks
Scrambled eggs
Avocado

Sådan gør du

Fordel tapioca-melet i et tyndt, jævnt lag på en stegepande på medium-høj varme.
Efter et par minutter begynder de små tapioca-korn at klistre sammen, og vips, så har man en pandekage.
Check med en paletkniv at pandekagen er færdig (den skulle gerne hænge sammen over det hele), før du tilsætter fyld. Flip den ene halvdel over den anden, og så er tapiocaen klar til at blive spist.

Reklame

Hydreret Tapioca Mel Terrinha 2x 500 g Da Terrinha Pack Tapioca Da Terrinha 2x 500g

1.599,00 €

For at lave tapiokapandekager behøver du hydreret tapiocamel, og orker du ikke give dig i kast med at lave det selv, kan du købe det online, færdigt og klart til brug, direkte fra posen.

Hydreret Tapioca Mel Terrinha 2x 500 g Da Terrinha Pack Tapioca Da Terrinha 2x 500g

Køb nu

Affiliate link – jeg kan få en lille kommission, hvis du køber via linket, uden ekstra omkostninger for dig.

07/13/2025 11:01 am GMT

Opskrift: Tapioca og Crepioca – Brasilianske pandekager til morgenmad

4. maj 2025

Tokyo: Purikura – De fantastiske japanske fotoautomater

by Mitzie Mee

Tokyo Guide: Purikura - De fantastiske japanske fotoautomater

Purikura er de små søde fotoautomater, som man finder i de større spillehaller i Tokyo. De har flere avancerede funktioner, som sørger for, at man komme til at se ud som skønhedsidealet i Japan med store øjne, lys hud og lille næse. Jeg går altid forbi en purikura-automat, når jeg er i Tokyo, for det er faktisk rigtig sjovt, og billederne er en cool souvenir at tage med hjem.

Purikura – hvordan gør man?

De fleste steder har flere purikura-automater at vælge mellem, hver med forskellige temaer og funktioner. Jeg har endda set, at nogle af de nyeste maskiner også giver en muligheden for at tage billeder, der forstærker mere maskuline ansigtstræk. En god idé at vælge en af disse, hvis man prøver purikura med en af hankøn.

Når man har udvalgt sig en purikuraautomat, betaler man med mønter i møntindkastet (det koster for det meste 300¥-500¥) og går derefter ind i båsen. Der er nogle gange mulighed for at vælge engelsk som sprog, men instruktionerne på engelsk er begrænset. Dog er purikura-automaterne for det meste ret anvendervenlige, og ellers er der personale man kan spørge til råds.

Først skal man bestemme sig for en baggrund, og derefter er der for det meste mulighed for at vælge hvilken type øjne man vil have, samt hvor lys man vil være i huden. Derefter begynder fotograferingen. På skærmen bliver der talt ned før blitzen bliver affyret. Husk at kigge ind i linsen, som er placeret over skærmen.

Bagefter skal billederne dekoreres. Nogle steder er dekorationsområdet bare en touch screen uden for automaten, mens der andre steder er en separat bås specielt til formålet. Der er masser af forskellige digitale ting at dekorere sine billeder med, og man kan også tilføje tekst.

Til sidst vælger man størrelsen og antallet af billeder man vil have udskrevet på arket. Hvis man har en japansk telefon, kan man også vælge et billede, som man kan få sendt til sin mobil.

Når man er færdig bliver billederne udskrevet fra en lille luge på siden af automaten.
Purikura-automaterne har ofte sin egen etage inde i de store spillehaller som man bl.a. finder flere steder i Akihabara, Shibuya og Shinjuku.

4. maj 2025

Bangkok Guide: Boat Noodle Alley – Alt du behøver at vide

by Mitzie Mee

Kun et par minutters gang fra den travle rundkørsel ved Victory Monument finder man et af Bangkoks bedste steder for nudler: Boat Noodle Alley. Langs kanalen ligger de små restauranter side om side, og her handler det hele om kuai tiao ruea – thailandske boat noodles. Nogle steder føles mere old-school, mens andre er lidt mere tilpasset turister. Jeg har været forbi de fleste, og de har alle været gode, men hvis jeg skulle anbefale ét sted, ville det nok være Baan Kuay Tiew Ruathong. Hvis du er til street food, skal Boat Noodle Alley helt sikkert på din liste, og nu skal jeg fortælle dig hvorfor.

Hvad er boat noodles?

Boat noodles blev oprindeligt serveret direkte fra små både i Bangkoks kanaler. Fordi det krævede både balance, multitasking og en rolig hånd at lave mad, padle og servere samtidig, blev portionerne små. Den tradition har hængt ved, og i dag serveres boat noodles stadigvæk i små skåle.

Suppen er mørk og fyldig og typisk lavet med sojasauce, krydderier og en smule svine- eller okseblod (!), som giver ekstra dybde til smagen. Hvis man ikke var klar over at der er blod i suppen, ville man nok ikke opdage det, men hvis man helst spiser sine nudler uden blod, kan man bestille haeng som er den tørre version af nudlerne uden suppe og sauce.

Hvad skal man bestille?
Portionerne er bittesmå og der er typisk kun to-tre mundfulde pr. skål, så ideen er, at man bestiller flere. Mange når nemt op på 10–15 skåle, og selv plejer jeg at bestille 5-6 skåle til at starte med. Hvis det er første gang du prøver boat noodles, så anbefaler jeg at du som minimum prøver alle de forskellige nudeltyper. Derudover anbefaler jeg at du både smager den klassiske suppeversion og den tørre variant (haeng), som minder mere om en nudelsalat med lidt sauce. De fleste restauranter i Boat Noodle Alley har også forskellige småretter som friterede wontons, kødboller på spyd og flæskesvær som man kan bestille ved siden af.

Mange af restauranterne har også pink noodle soup Yen Ta Fo på menuen. Suppen har en kraftig lyserød farve men indeholder som regel ikke blod. Den lyserøde farve kommer fra fermenteret sojabønnepasta (spørg mig ikke hvorfor den bliver pink).

På bordene finder du de fire klassiske thailandske tilbehør: chiliflager, sukker, eddike og fiskesauce. Prøv dig frem og justér smagen efter dine præferencer. Nudlerne er gode, som de er, men med det rigtige mix af krydderier og saucer bliver de endnu bedre, så jeg plejer at komme lidt af det hele på.

Og en lille bonusinfo: De fleste retter i Thailand spiser man med gaffel og ske, men nudler er en undtagelse; dem spiser man altid med pinde.

Læs mit indlæg om da AC prøvede boat noodles for første gang på Ruathong, Boat Noodle Alley >>

3. maj 2025

Paris: Bistrot d’Henri – Klassisk bistrostemning og virkelig god chokolademousse

by Mitzie Mee

Paris: Bistrot d'Henri - Klassisk bistrostemning og chokolademousse

Første aften i Paris spiste vi på en hyggelig lille bistro, Bistrot d’Henri. Vi havde ikke booket bord og da vi trådte indenfor var der næsten helt fyldt op i restauranten, men vi var heldige og fik et af de sidste ledige borde. Bistrot d’Henri er en traditionel fransk bistro hvor man sidder så tæt, at det er umuligt ikke at falde i snak med nabobordene. Vores naboer den aften var et amerikansk par, som besøgte deres søn som studerede i Paris og så havde de selvfølgelig også været en tur omkring Skandinavien på deres rejse.

Personalet var superflinke og det virkede som om de hyggede sig og nød at tage sig af gæsterne. Menuen bød på klassisk fransk bistromad og i tillæg til menukortet var der også en tavle med en håndskrevet liste med dagens specialiteter.

Steve var jet-lagged og jeg var ikke særlig sulten, så vi havde egentlig bare tænkt vi kunne dele nogle forretter, men der var alt for meget på menuen som lokkede, så det blev alligevel til et større måltid. Her er retterne vi bestilte:

Salade de Chèvre Chaud au miel (salat med varm gedeost og honning): Varm gedeost er jo altid lækkert, og der var 4 skiver baguette med varm gedeost, så det passede fint som en let forret for to personer.

Tartare de boeuf med pommes sautées (oksetatar med stegte kartofler): Min hovedret. Smagte virkelig lækkert, men det var en stor portion. Jeg ville ønske der fandtes en mindre version, som man kunne bestille som forret.

Entrecôte sauce poivre gratin Dauphinois (Entrecôte med pebersauce og gratinerede kartofler): Steve’s hovedret. Tror mest han bestilte den for kartoffelgratinen men hans steak var også rigtig god, så jeg hjalp ham med at spise begge dele:)

Mousse au chocolat (chokolademousse): Vi var egentlig mere end mætte, men da tjeneren spurgte, om vi ville se dessertkortet, kunne vi ikke få os selv til at sige nej. Vi endte med at dele en chokolademousse, som var tung og intens uden pynt og uden dikkedarer, bare en rigtig god chokolademousse i sin reneste form. Perfekt sammen med et glas calvados.

Bistrot d’Henri er ikke en af de dér skjulte perler man falder over ved et tilfælde. Det er en ret kendt bistro som tiltrækker mange turister, og det med god grund. Klassisk stemning, venligt personale og virkelig god fransk bistromad. Hvis du er i området og har lyst til en afslappet, men lækker, fransk middag i hyggelige omgivelser, kan jeg helt sikkert anbefale Bistrot d’Henri.

Bistrot d’Henri, 16 Rue Princesse, 75006 Paris, France

1. maj 2025

Bangkok: Mae Varee – Mango og sticky rice

by Mitzie Mee

Mangosæsonen i Thailand strækker sig fra april til juni, og selvom man kan få mango hele året rundt, så er det i disse måneder, at de smager allerbedst. Jeg elsker alt med mango, og kombinationen med mango og sticky rice, er noget af det bedste jeg ved. Specielt hvis der er masser af tyk hvid sauce, som man kan hælde over.

Der er flere forskellige mangosorter i Thailand, hver med sin unikke smag og udseende. Den mest berømte mangosort er nok Nam Dok Mai, som har en gyldengul skal og og en karakteristisk aflang form som spidser til i enden. Det er typisk Nam Dok Mai som anvendes til Mango Sticky Rice.

De gule Nam Dok Mai mangoer har en helt anden sødme, end dem man finder derhjemme i supermarkedet, og frugtkødet er fløjlsblødt uden trevler. Nogle gange kan man være heldig at finde thailandske mangoer i Danmark, men de er vanvittigt dyre, så jeg prøver at udskyde mine mango-cravings til når jeg er i Thailand.

Det var Pinny, en ven i Bangkok, der anbefalede mig Mae Varee, som ifølge hende er der, hvor man finder de bedste mangoer i Bangkok. Det tror jeg gerne, for den mango jeg fik var helt perfekt. Hverken for rå eller for moden, og med den let parfumerede smag, der kendetegner mangoer, som har fået lov at modne i solen.

Mae Varee er en butik og ikke en restaurant, så man får sin bakke med mango og sticky rice ”to-go”. Der er ikke så mange steder man kan sidde ned i nærheden, men jeg fandt en lille afsats ved trapperne op til SkyTrain, hvor jeg kunne få lov at spise min mango sticky rice i fred. Jeg betalte 120 THB for min pakke med mango og 3 forskellige slags sticky rice. Derudover var der også en pose med sauce og en pose med ristede mungbønner til at drysse over.

Mae Varee ligger lige i begyndelsen af Thonglor Road (Sukhumvit Soi 55), og jeg er mange gange tidligere gået forbi den lille butik. Der ligger nemlig rigtig mange gode restauranter i området, så jeg har altid været alt for mæt for blot at overveje at gå indenfor. Nu hvor jeg har smagt hvor gode deres mangoer er, tror jeg dog ikke, at jeg i fremtiden vil være i stand til bare at gå forbi uden at købe mig en mango.

Mae Varee, Sukhumvit Soi 55 (Thonglor Road), Thonglor, Bangkok

30. april 2025

Billeje i USA – Los Angeles i lejebil

by Mitzie Mee

Los Angeles er rigtig stor og mange bliver overraskede over afstandene. Der er ikke noget egentligt bycentrum som vi er vant til i Danmark, og heller ikke rigtigt nogle deciderede gågader, hvis man bortser fra Rodeo Drive. Uden bil kan det derfor være en omstændelig affære at komme omkring i Los Angeles.

Dog har Uber og andre ride sharing services gjort, at man ikke nødvendigvis behøver sin egen lejebil for at komme rundt, men har man tænkt sig at se mere end selve byen, og fx. tage på udflugter til nogle af strandene sydpå, så giver det god mening at leje sin egen bil. Det er let og billigt at leje bil i USA, og Los Angeles er enkel at navigere omkring i. Kaskoforsikring (LDW) samt personskadeforsikring (PAI) er standard hos biludlejningsselskaber, og dækker skader på bilen samt tyveri. Man kan købe en ekstra forsikring (LIS) som giver øget dækning i forhold til 3. part og også dækker, hvis 3. part er underforsikret. Størrelsen på selvrisikoen kan variere meget og det samme kan prisen for at eliminere denne. Ofte kan man dog leje bilen med såkaldt ’no excess’ som betyder at der ikke er nogen selvrisiko. Dog skal man ikke regne med at dette gælder hærværk og visse selvforskyldte skader.

Man skal have sit kørekort med, men man behøver ikke at få lavet et internationalt kørekort, så længe man har et EU-kørekort. Hvis man er under 21 år, kan man ikke leje bil i USA og hvis man er under 25 år er der ofte et tillæg. Når man får udleveret nøglerne bliver der taget en kopi af ens kreditkort og der reserveres typisk et beløb på kortet, før bilen bliver udleveret. Pengene bliver først tilgængelige på kortet igen når bilen er leveret tilbage, så det skal man huske, når man planlægger rejsebudgettet. Jeg plejer at have et ekstra kort med, bare til depositum og sikkerhedsbeløb.

Man kan leje en GPS, men det er tit ret dyrt, og jeg plejer at klare mig fint med GoogleMaps og min iPhone.

Der kan være meget trafik i Los Angeles og på visse tider af døgnet kan det let tage over en time at komme fra den ene del af byen til den anden. Specielt Sunset Blvd. og Hollywood Blvd. kan være slemme men også motorvejene til og fra byen, så det gælder om at væbne sig med tålmodighed og evt. lytte til nogle af de utroligt mange radiostationer man kan tune ind på.

Hvis der ikke er angivet andet må man gerne svinge til højre i et kryds selvom der er rødt, så længe man holder øje med evt. fodgængere.

Parkering er enten via parkometer (som oftest er billigst), på parkeringspladser (hvor man betaler pr. time eller pr. dag) eller valet (hvor en anden parkere din bil, hvilket er standard på mange natklubber og restauranter).

Motorvejene ind og ud af Los Angeles er på mange strækninger 5-sporede, hvilket kan være lidt forvirrende hvis man er vant til det danske motorvejslayout med 2-3 spor. Man vender sig dog hurtigt til det og hvis man er usikker kan man altid holde sig i spor 2-3. Generelt kører amerikanerne rigtigt pænt, og er i mange tilfælde noget mere tålmodige end bilisterne i København, så man vænner sig hurtigt til at køre derovre.

29. april 2025

Mitzie Mee Blog

Små øjeblikke og store oplevelser – Hverdagsglimt og eventyr