Seattle: Fantastiske cocktails på Inside Passage

Da Steve og jeg var i Seattle, mødtes vi med min gamle studiekammerat Sylvan og hans kæreste på Inside Passage, som er en cocktailbar, der ligger gemt væk inde i en anden bar, Rumba. Navnet Inside Passage refererer til den berømte sejlrute langs kysten mellem Washington og Alaska. Det er en labyrint af små øer, bugter og farvande, som historisk blev brugt af både fiskere og handelsfolk, og navnet passer ret godt til barens stemning, der føles som en skjult passage ind i en anden mørk, maritim og lidt magisk verden. Der hænger en kæmpe blækspruttefigur ned fra loftet, og stemningen er undervandsagtig på den hyggelige måde og og enormt gennemført.

Baren er ikke særlig stor, og det kan være svært at få bord, især i weekenden. Heldigvis havde Sylvan været snu og booket i forvejen, så vi havde vores egen lille krog. Vi havde egentlig kun planlagt at tage en enkelt drink, men kortet var for fristende, så det blev til to (og tre for nogle af os), før vi gik videre til Lupo, den pizzarestaurant, hvor vi havde bord senere.

Cocktailsene koster omkring $22, og de er alle pengene værd. En af dem kom i noget, der lignede en Amazon-pakke og en anden blev serveret i en riskoger. Et gennemgående tema i de imponerende præsentationer var tøris, LED-lyseffekter og masser af små isterninger. Bag de kreative præsentationer gemmer der sig cocktails, der rent faktisk smager rigtig godt, og som jeg tænker har bidraget til at gøre Inside Passage så populær ikke kun blandt influencers men også blandt mere seriøse cocktail connoisseurs.

Inside Passage, 1108 Pike St, Seattle, WA 98101, United States

Inside Passage
0 FacebookTwitterPinterestThreadsBlueskyEmail
Farsund: Kammuslinger og hvidvin

Forleden havde AC og Kristian inviteret mig over til hvidvin og kammuslinger, og det er jo ikke noget man siger nej til. De bor helt ned til fjorden, så Kristian hoppede bare i dykkerdragten og svømmede ud og hentede muslingerne. Han havde også fanget en lille pighvar med de bare næver (!), så menuen stod på pasta med kammuslinger, pighvar og rejer.

Jeg så hvordan pighvaren blev fileteret, og hvordan muslingerne blev åbnet og renset, og jeg tror ikke der gik mere end 20 minutter fra de var hevet op af vandet og til de lå på panden. Kristian havde lavet en sabayon-sauce som blev blanDet smagte fantastisk! Den mest rene, friske smag, man kan forestille sig, og vildt at have sådan et spisekammer lige uden for døren.

Min mor samler på muslingeskaller, så det første hun sagde, da jeg sendte hende et billede af fangsten var, at jeg skulle huske at tage skallerne med hjem. Jeg vaskede derofr 6 skaller som blev lagt til tørre ude på terrassen, og så glemte jeg selvfølgelig at tage dem med. Tror jeg bliver nødt til at hilse på AC snart igen:)

Her er opskriften:

Opskrift: Kristians pasta med alt godt fra havet

0 FacebookTwitterPinterestThreadsBlueskyEmail
New York: Spøgelseshistorier i Greenwich Village


Disclaimer: Jeg var inviteret af NY Ghosts til at deltage i turen.

Der var regn i luften og de mørke skyer hang tungt over byen, da Steve og jeg gik mod Washington Square Park en aften i New York. Vi skulle på en guidet tur til fods gennem Greenwich Village, og temaet var spøgelser og hjemsøgte huse, så vejret kunne nærmest ikke have været bedre til formålet.

Turen startede kl. 20 under buen ved indgangen til Washington Square Park, og allerede få minutter senere stod vi og hørte om parkens mørke fortid. Jeg har været der mange gange før, men anede ikke, at hele området engang var en gravplads. Over 20.000 mennesker skulle være begravet under jorden, så det satte ligesom stemningen.

Vores guide var en kvinde som også var professionel skuespiller ved siden af, og hun var virkelig god. Hun fortalte med indlevelse og havde en fængende, lidt underspillet måde at formidle historierne på, som gjorde det spændende uden at blive for dramatisk.

Vi bevægede os stille og roligt gennem Greenwich Village og stoppede ved bygninger, man normalt bare ville gå forbi. Det var ret vildt pludselig at få fortalt, hvad der ifølge historierne skulle være sket bag de lukkede døre. Et af stoppene var en bygning, hvor Mark Twain engang boede, og som flere mener stadig er hjemsøgt. Den slags fortællinger sætter sig, og næste gang jeg går forbi, kaster jeg nok lige et ekstra blik op mod vinduerne.

Det mest uhyggelige sted vi kom forbi, var dog Jefferson Market Library. Jeg har altid syntes det var sådan en smuk bygning, men nu har den fået en lidt anden klang. Historien, vi fik fortalt dér, var virkelig spooky, og jeg kommer ikke til at se tårnet helt på samme måde fremover.

Turen varede en time, hvilket jeg synes var helt passende. Man når at få en god fornemmelse af området og høre en masse spændende historier, men uden at det bliver for langt.

Guiden gjorde en kæmpe forskel. For walking tours handler det i høj grad om guidens evne til at formidle, og her ramte vi plet. Hun var både velforberedt og engageret, og Steve og jeg lyttede med spidsede ører hele vejen.

Turen vi var på hedder Hauntings & Ghouls of Greenwich Village og arrangeres af New York Ghosts, som står bag spøgelsesture i mere end 50 byer i USA. De tilbyder flere forskellige guidede ture i New York, men ruten gennem Greenwich Village er den originale og den mest populære, hvilket man godt kan forstå. Greenwich Village emmer af historie og har den helt rigtige atmosfære til den slags fortællinger, og turen er en anderledes og virkelig hyggelig måde at opleve byen på, også selvom man kender New York i forvejen og har lyst til at dykke lidt dybere.

Læs mit blogindlæg om dengang der var et spøgelse i min veninde Rikkes køkken >>

Gode råd hvis du overvejer at booke en ghost tour i New York:

Tag ordentlige sko på: Selvom man ikke går så langt, så er der brosten og ujævne fortove flere steder. Anbefaler sneakers eller andre flade sko.

Klæd dig efter vejret: Turen foregår udendørs, så husk at checke vejrudsigten. Hvis det skal regne, så tag en paraply med og klæd dig hellere lidt for varmt end for koldt.

Bestil et bord. Turen slutter midt i Greenwich Village, så det er oplagt at gå ud og spise bagefter. Der ligger mange gode restauranter i nabolaget, men det er også et af de mest populære steder i byen, så husk at bestille bord i forvejen.

Husk drikkepenge. Hvis du har haft en god oplevelse, så er det god stil at give guiden drikkepenge. Dette gør man i slutningen af turen, så husk kontanter.

New York Ghost Tour – US Ghost Adventures

Har du lyst til selv at tage på spøgelsestur i New York? Med koden MITZIE10 får du 10% rabat, når du booker gennem New York Ghosts. En spøgelsestur er en sjov og anderledes måde at opleve byen på, især hvis du er nysgerrig på de lidt mere mørke kapitler i byens historie.

Affiliate link – jeg kan få en lille kommission, hvis du køber via linket, uden ekstra omkostninger for dig.

0 FacebookTwitterPinterestThreadsBlueskyEmail
Japan: Hamamatsu Unagi Pie

Da min veninde Rieko fra Japan var på besøg havde hun masser af fine gaver med til mig. Blandt de mere eksotiske var en pakke Baby Foot (fandtes ikke i Danmark dengang) samt nogle sorte vatpinde (så man kan se, hvad man fanger!) og så var der æsken med Hamamatsu Unagi Pie. Unagi betyder ål på japansk, og Unagi Pie er en slags småkage med ål. Det er en udsøgt delikatesse fra Riekos hjemby, Hamamatsu, i Japan. Kagerne i den æske jeg fik havde også lidt cognac tilsat, og de var sprøde og gyldne. De smagte sødt, og og slet ikke af ål, hvilket nok var meget godt, for småkager med ålesmag lyder ikke ligefrem som et vindende koncept, hvis I spørger mig. Bare tanken om, at der var tørret ål i kagerne var nok til at jeg tyggede lidt mere forsigtigt, end jeg ellers ville have gjort.

Hvad er Unagi Pie?

Unagi Pie er en lokal specialitet fra Hamamatsu i Shizuoka-præfekturet i det centrale Japan. Kagerne blev udviklet i begyndelsen af 60’erne af det lokale bageri Shunkado, som stadig laver dem den dag i dag.

De fremstilles af en form for butterdej tilsat smør, sukker, æg, og en lille mængde åleekstrakt. Nogle varianter har også cognac eller hvidløg i dejen. Den klassiske udgave er gylden, oval i formen og med en let og sprød konsistens. Ålene fra Hamana-søen i Hamamatsu er kendt som nogle af de bedste og mest velsmagende i Japan, men hvem der fik idéen til også lige at integrere dem i en småkage, skal jeg ikke kunne svare på. Hvis man besøger Hamamatsu kan man komme på en gratis rundtur på fabrikken, der producerer Hamamatsu Unagi Pie, og de kan sikkert fortælle, hvem der er ophavsmanden. Mon ikke de også har smagsprøver?

Besøg Shunkados (Unagi Pie-fabrikken) website>>

 

 

 

0 FacebookTwitterPinterestThreadsBlueskyEmail
Havana photos, Cuba

Jeg er ikke altid den hurtigste med hensyn til at transformere mine rejser til blogindlæg, men dette indlæg om min tur til Cuba er nok det indlæg, der har været længst undervejs nogensinde. Er I klar?

Tilbage i 2006(!) tog jeg på en kort rejse til Cuba. Det var en af de der spontane rejser uden paner og uden guidebøger, og det er nok en af de mest kaotiske rejser, jeg nogensinde har været på. Hvis du overvejer at besøge Cuba, vil jeg derfor helt klart anbefale en mere struktureret tilgang.

Mit fly var forsinket, så jeg missede min connection i Paris og ankom til Havana en dag senere en planlagt. Jeg kunne ikke komme i kontakt med den person, som jeg havde booket et casa particular (homestay) hos, så jeg endte derfor med at bo på et af de statsdrevne hoteller i stedte. Det var lidt af en oplevelse, og inkluderede både sengelus og dåsespaghetti til morgenmad.

I lufthavnen spiste hæveautomaten mit Mastercard, så jeg brugte 2 timer derude på at vente på at der kom en, som kunne åbne automaten og give mig mit kort tilbage. De fortalte mig at det skete ofte, specielt for kort udstedt udstedt i USA. Jeg fik ingen undskyldning, men blot et stort smil med på vejen.

Den første aften tog jeg til Casa de la Musica, som er en berømt salaklub i Havana. På det tidspunkt gik jeg til salsa i Sverige (ja jeg gjorde), så Casa de la Musica var noget, jeg virkelig havde glædet mig til at opleve. Jeg havde også en skøn aften der, men på et tidspunkt taber jeg mit kamera på gulvet, og det lille memorycard falder ud. At forsøge at fidne sådan et lille kort på et fyldt dansegulv viste sig at være ret umuligt, så jeg besluttede mig for at komme tilbage dagen efter for at lede, og bad personalet om at holde øjnene åbne når de gjorde rent.

Desværre dukkede memorycardet aldrig op igen, og jeg kunne kun gemme nogle få billeder på mit kamera, så de billeder, der er med i dette indlæg er de eneste jeg har fra min tur til Cuba.

Da jeg gik omkring i Havana en af dagene mødte jeg en flink lokal fyr, som talte rigtig godt engelsk. Han fortalte mig hvor svært det var for ham og hans kone at skaffe mad til deres nyfødte søn og spurgte, om jeg mon kunne hjælpe ham med at købe noget modermælkserstatning? Selvfølgelig kunne jeg det, men vel inde i butikken viste ”noget modermælkserstatning” sig lige pludselig at være en ordentlig bunke med mælkepulver plus en masse andre babyting til en samlet pris af 300$. Det var så der, at jeg indså, at jeg vist var ved at blive snydt, og jeg fortalte ham venligt, men bestemt, at han kunne få to poser og ikke mere. Det var så enden på det venskab.

En af de andre dage tog jeg på rom museum med en flok russiske turister. Der var masser af smagsprøver undervejs, så det tog russerne 100 år at få smagt sig igennem museet, og de kom ud helt skæve i ansigterne. Jeg er ret sikker på at nogle af dem vågnede med en ordentlig omgang tømmermænd den efterfølgende dag.

Det var virkelig en uforglemmelig rejse, og det var i Havana, at jeg for første gang begyndte at lege med tanken om at starte en rejseblog. Det skulle så tage 5 år til inden jeg for alvor kom i gang, og yderligere 10 år, før jeg fik blogget om min tur til Havana. Tak for tålmodigheden:)

0 FacebookTwitterPinterestThreadsBlueskyEmail
Opskrift: Tomatmad med dild og citron

Her er min version af The Tomato – den legendariske tomatsandwich fra Turkey and the Wolf i New Orleans. Jeg faldt over den hos Sandwiches of History på Instagram, hvor Barry W. Enderwick dagligt deler skøre og sjove sandwichkreationer. Det var faktisk Steve, der pegede mig i retning af opskriften, og da jeg så den, vidste jeg med det samme, at jeg måtte prøve den.

Den her sandwich er virkelig noget særligt, og jeg vil gå så langt som til at sige at det er en af de bedste, jeg har smagt. To skiver smørstegt brød er dog lige i overkanten for mig, især med saftige tomater, der hurtigt gør brødet blødt. Det er med andre ord ikke en sandwich, man kan gemme halvdelen af til senere. Så jeg lavede min egen, lidt mere nedtonede version. En tomatmad i stedet for en tomatsandwich. Stadig masser af smag, men mere enkel og overskuelig. Perfekt til frokost eller som en lille forret, når tomaterne smager af sol og sommer.

Noter

På billederne har jeg brugt almindeligt franskbrød, men jeg har også lavet den med surdejsbrød, og det fungerede også rigtig godt.
Jeg prøvede på et tidspunkt at tilføje bacon for lige at give den lidt ekstra under hypotesen at bacon gør alting bedre. Men nej. Den salte bacon overdøvede den friske smag af dild og tomat, så den idé blev hurtigt droppet.

Og vigtigst af alt: brug ægte mayonnaise.

Opskrift: Tomatmad med dild og mayonnaise

Recipe by Mitzie Mee – Sanne
Course: Opskrifter
Portioner

1

mad

Ingredienser

  • 2-3 skiver bøftomat

  • salt og peber

  • 1 skive franskbrød

  • smør til stegning

  • mayonnaise

  • citronsaft

  • 1 tsk solsikkekerner

  • frisk dild

Sådan gør du

  • Drys tomatskiverne med salt og peber, og lad dem trække et par minutter, mens du steger brødet.
  • Smør begge sider af brødet med smør, og steg det på en pande ved middel varme, til det er sprødt og gyldent.
  • Smør et tykt lag mayonnaise på det smørstegte brød.
  • Dryp lidt citronsaft over mayonnaisen.
  • Kom rigeligt med frisk dild ovenpå.
  • Læg tomatskiverne ovenpå dilden.
  • Drys med solsikkekerner.
  • Slut af med lidt ekstra dild som pynt. Serveres umiddelbart efter tilberedning.

0 FacebookTwitterPinterestThreadsBlueskyEmail

Mitzie Mee Blog

Små øjeblikke og store oplevelser – Hverdagsglimt og eventyr