Jeg er i gang med at flytte min side. Alle nye indlæg vil blive lagt på mitziemee.com

besøg mitziemee.com >>

New York: Luka’s Joy – sliders med plantebaseret ost i K-town
Disclaimer: Jeg var inviteret af Luka’s Joy, men som altid er mine meninger mine egne.

Lige midt i Koreatown ligger Luka’s Joy, en ny slider shop med store ambitioner. Det er Armored Fresh, et koreansk brand der laver ost uden mejeriprodukter, som står bag, og Luka’s Joy er deres første slider shop.

Du finder Luka’s Joy inde i Food Gallery 32, en populært koreansk food court med alt fra bubble tea og tteokbokki til Korean barbecue og Korean fried chicken. Det er en rigtig god food court for os, der ikke kan få nok af koreansk fast foodog, og der er som regel godt fyldt op.

Alle sliders hos Luka’s Joy laves med Armored Fresh plantebaserede ost, og hvis du tænker “ost uden mælk, kan det overhovedet smage godt?”, så får du et klart ja herfra. Osten smager præcis som almindelig burgerost, og hvis ikke jeg havde vidst den var plantebaseret, havde jeg aldrig gættet det.

Jeg bestilte deres Signature Set med tre forskellige sliders: Cheesy, Kimchi og BBQ. De var allesammen gode, men Kimchi-slideren var klart min favorit. Lidt spicy og med masser af kimchi og smeltet ost, der bandt det hele sammen. Jeg bestilte også kimchi fries, og de var virkelig gode. Fungerede supergodt med kimchitoppingen og den plantebaserede parmesanost var enormt god.

Jeg nåede også at prøve den ny super spicy Buldak Cheesy Joy slider, som personalet anbefalede. Den var megastærk og nok lidt for stærk for mig, men hvis du er til spicy food er det den du skal bestille.

Alle burgerbollerne er kartoffelboller og alle burgerne kommer med et lag stegte løg (med mindre man siger fra). Bøfferne bliver presset direkte på stegepladen, smash burger style, så man får den der lækre sprøde kant. På stegepladen bliver der også stegt løg til den store guldmedalje.

En af de ansatte fortalte mig, at drømmen er, at Luka’s Joy bliver den første restaurant i en stor kæde. En slags koreansk McDonald’s med sliders og plantebaseret ost over hele linjen. Specielt den plantebaserede ost giver rigtig god mening med tanke på hvor mange, især fra Asien, der er laktoseintolerante.

Hvis du er i K-town og har lyst til noget hurtigt og lækkert, så smut forbi Luka’s Joy i Food Gallery 32. Det er et spændende lille sted, og jeg håber virkelig, det bliver til noget større. Supergodt koncept med masser af potentiale.

Fun fact: Luka’s Joy er opkaldt efter stifterens søn.

Luka’s Joy inside Food Gallery 31, 11 W 32nd St, New York, NY 10001, United States

Lukas Joy
0 FacebookTwitterPinterestEmail
Pizza i New York - En hurtig guide

Pizza i New York er mere end bare fastfood. Det er kultur, tradition og hverdagsmad i ét, og de fleste newyorkere har en mening om, hvor man får den bedste slice, og hvad der kendetegner en god pizza.

Her får du et overblik over, hvad der definerer en ægte New York-pizza, hvordan man spiser den.

Hvad kendetegner New York-style pizza?

En klassisk New York-pizza har en tynd, men ikke knasende tynd, bund. Den skal være blød nok til at kunne foldes på midten (det gør man ofte, når man spiser den) men stadig have en let sprød kant. Diameteren er stor (nogle gange op til 45 cm), og pizzaen bages typisk hel og skæres ud i slices. Man køber ofte én slice ad gangen, som varmes op i ovnen inden servering. Dejen har en karakteristisk sejhed og smagen er let salt med lidt sødme fra tomatsaucen, og den helt rigtige balance mellem bund, ost og topping.

Rød sauce vs. hvid sauce

Når man taler om rød sauce, mener man den klassiske tomatbase som er enkel og lidt sød, lavet med dåsetomater, lidt hvidløg og oregano. Det er den røde sauce de fleste forbinder med en standard New York pizza.

Hvid sauce betyder i virkeligheden bare ingen tomatsauce. Det kan være en base af ricotta, bechamel eller bare mozzarella med lidt olivenolie og hvidløg. En white slice smager mildere og mere cremet og kan være et godt valg, hvis man gerne vil prøve noget andet end det klassiske.

Hvordan spiser man en slice?

Man folder den let langs den akse der går fra kant til centrum. Fordi bunden er tynd og pizzaen stor, skal den foldes på midten, så osten ikke glider af, og du undgår fedtede fingre.

Man spiser en pizzaslice med hænderne (altid!), stående eller gående, ofte uden tallerken. Mange steder serverer slicen på et stykke pergamentpapir og en paptallerken.

Hvordan adskiller New York-pizza sig fra andre typer?

Sammenlignet med fx napolitansk pizza, som har en blødere og mere luftfyldt skorpe og bages på få minutter ved meget høj varme, er New York-pizzaen mere fast i strukturen. Den er mindre brændt i kanten og mere egnet til at spise med hånden.

Hvor finder man New York pizza?

Byen vrimler med små pizzasteder som sælger pizzaslices med forskellig topping. De billigste steder koster det ikke mere end 1 dollar eller 2 for en slice, men vil man havde noget lidt mere fancy end fedtet pepperoni koster en slice typisk $4-6.

Joe’s Pizza eller Prince Street Pizza er begge solide valg hvis man skal have en typisk New York slice. R Slice (Roberta’s slice shop) er også et rigtig godt sted for slices, men lidt dyrere sammenlignet med de andre to.

0 FacebookTwitterPinterestEmail
New York: The Modern og NYC Restaurant Week

New York er en af de bedste byer i verden at gå ud at spise i. Der er restauranter fra hele verden, og uanset om du er til billig street food eller fine dining med vinmenu, så findes det her. Der er noget for enhver smag og stort set alle budgetter, men generelt er det dyrere end at spise ude i Danmark. Især når man lægger drikkepenge og tax oveni.

Skal man have det bedste ud af byens enorme madscene, kræver det lidt planlægning. Her kommer mine tips til, hvordan du sikrer dig en god restaurantoplevelse i New York.

Bordbestilling

Jeg anbefaler altid at man bestiller bord i forvejen, for der er ikke noget mere frustrerende end at jagte rundt efter et ledigt bord når man er megasulten og alle restauranter med en 3+ rating på Google er fuldbookede. Selvom man nogle gange kan være heldig at finde et ledigt “walk-in” bord på en hverdagsaften, så ville jeg ikke udfordre skæbnen, specielt ikke hvis man bare er på kort visit.

De mest populære restauranter er ofte fuldt bookede flere uger frem. Mange steder åbner for booking præcis 30 dage i forvejen, og vil du være sikker på at få bord, gælder det om at være klar.

Det er også helt normalt, at man bliver bedt om at oplyse sine kreditkortoplysninger, når man booker. Melder du afbud for sent, eller dukker du ikke op, bliver der trukket et gebyr. Og mange steder har en tidsgrænse på bordet (typisk halvanden til to timer) især hvis man spiser i de travle tidsrum omkring frokost og aftensmadstid.

Drikkepenge

Drikkepenge er ikke til diskussion. I New York lægger man 20 procent som minimum. Det er ikke noget, man vurderer fra gang til gang, det er obligatorisk. Personalet betaler skat af deres tips, og det betragtes som en fast del af deres løn. Enkelte restauranter har en såkaldt no tipping policy, hvor drikkepenge er inkluderet i prisen, men er dette tilfældet fremgår det klart og tydeligt på regningen og på menukortet (“service included”).

På finere steder er der ofte garderobe (“coat check”). Personalet tager dit overtøj inden du sætter dig til bords, og det forventes, at man lægger et par dollars i drikkepenge, når man får sin jakke tilbage.

Planlægning

Trafikken i New York er ikke altid til at regne med. Subwayen kan være forsinket, og Uber tager nogle gange længere tid end det burde. Tag hjemmefra i god tid, og kan du se, at du bliver forsinket, så ring til restauranten. De fleste holder bordet i op til 15 minutter, men hvis man giver besked, er mange steder ret fleksible.

Når du bestiller, vælger du som regel drikkevarer, forret og hovedret med det samme. Desserterne bestilles først efter hovedretten og står typisk på et separat kort.

Det kan virke som mange regler og detaljer, men når først man ved, hvordan tingene fungerer, er det ret ligetil. Og det er værd at sætte sig lidt ind i sagerne på forhånd for New York er virkelig en fantastisk by at gå ud at spise i.

Restaurant Week

To gange om året er der Restaurant Week i New York, hvor mange restauranter tilbyder faste menuer til en lavere pris end normalt. Det er en god mulighed for at spise på steder, der ellers kan være lidt pebrede. Menukortet er typisk lidt kortere, og det kan blive hurtigt udsolgt, så det gælder om at være ude i god tid.

Der er også French Restaurant Week, som kører over en kortere periode omkring Bastilledagen og fokuserer på franske restauranter i byen. Her er der også særlige menuer og priser, og flere af de deltagende steder er blandt de bedste franske restauranter i New York. Begge uger er værd at holde øje med, hvis du er i byen på det rigtige tidspunkt.

0 FacebookTwitterPinterestEmail
New York: Lemongrass - Rigtig god thaimad i Brooklyn
Disclaimer: Media invite – Jeg var inviteret af Lemongrass, men som altid er mine holdninger mine egne.

Tidligere på ugen var jeg ude at spise med April på Lemongrass. Lige inden vi skulle mødes, begyndte det at styrtregne, og jeg undervurderede fuldstændig, hvor våd man kan blive på få minutter. Jeg løb fra subwaystationen uden jakke eller paraply og ankom drivvåd og med fladt hår. April var mere fornuftig og købte en paraply på vejen, så hun dukkede op 10 minutter senere, tør og med intakt frisure.

Lemongrass er sådan et sted, man ville ønske lå lige rundt om hjørnet. Der var helt fyldt, da vi kom, og stemningen var hverdagsfestlig og behagelig. De fleste gæster sad i små grupper eller var ude på date, og der var liv uden at det blev larmende.

Vi startede med Lychee Shrimp, som var store, sprøde rejer i en sursød lychee-sauce, som smagte rigtig godt. Bao med crispy duck er næsten altid et hit, og det var det også her. Bløde bao og saftigt andekød i skiver, præcis som det skal være.

Efter at have forsikret sig om, at vi godt kunne lide spicy mad anbefalede personalet en ret der hed Red Hot Chili Seafood. En god blanding af krabbe, blæksprutte, muslinger og bambusskud i en stærk, men yderst velsmagende sauce.

Khao Moo Dang havde jeg ikke selv valgt, for beskrivelsen lød lidt som forloren skildpadde (brun sauce, svinekød og æg) men personalet talte så godt om retten, at vi tænkte vi måtte prøve den. Flæskesteg med og uden sprød svær i en lidt sødlig, lidt klistret brun sauce, serveret med ris, æg og koriander. Det smagte overraskende godt, som thailandsk comfort food, og portionen var kæmpestor, så vi fik resten med hjem, og jeg skal hilse og sige at resterne gjorde sig fint som frokost dagen efter.

Til dessert delte vi friterede bananer med flødeskum. Det var fint, men ikke noget særligt. Findes bedre versioner i Thailand.

April fik en cocktail, eller faktisk fik hun to, for den første var ikke den, hun havde bestilt, men hun fik lov at beholde dem begge. Jeg fik en mocktail, som smagte dejligt, men jeg kan ikke huske hvilken det var. God mad og hyggelig atmosfære, Lemongrass gør det rigtig godt.

Lemongrass, 156 Court St, Brooklyn, NY 11201, United States

Lemongrass
0 FacebookTwitterPinterestEmail
Sådan spotter du rigtig god gelato

Jeg har spist virkelig meget gelato gennem årene – både i Italien og alle mulige andre steder, hvor man prøver at gøre kunsten efter. Fra små familiedrevne steder i Rom til trendy gelato-shops i New York og Tokyo. Nogle steder har det været helt fantastisk, andre gange ret så skuffende. Men efter utallige kugler har jeg efterhånden lært, hvordan man spotter rigtig god gelato.

Gelato er ikke bare is på italiensk. Det er noget helt særligt. Lavet rigtigt er gelato tæt og cremet, men uden at føles tung. Den smager intenst, men aldrig kvalmt sødt. Og når man først har smagt en rigtig god gelato, er der ingen vej tilbage.

Der er flere ting, der adskiller gelato fra klassisk flødeis. For det første er der mindre luft i gelato, og det giver den der karakteristiske tætte og cremede konsistens, og det gør også smagen mere intens, fordi der ikke er lige så meget luft til at “fortynde” oplevelsen.

Gelato serveres også ved en lidt højere temperatur end almindelig is, så smagen folder sig bedre ud. Man skal ikke kæmpe sig gennem et frostbjerg, men bare tage en ske og nyde, at det hele spiller fra første bid.

Ingredienserne er en anden forskel. Gelato laves typisk med mere mælk og mindre fløde end almindelig is, og som regel helt uden æg. Det giver et lavere fedtindhold og færre kalorier. Ikke fordi gelato skal være sundt, men det gør smagen lettere og mere balanceret. Der er fokus på rene, naturlige smage, og de bedste gelaterie laver deres gelato frisk hver dag, med gode råvarer og uden kunstige tilsætningsstoffer.

Men hvordan ved man, om man står foran en god gelatobutik?

Her er mine tips til hvordan man spotter rigtig god gelato

Farverne: En god pistaciegelato er ikke neon-grøn, men derimod støvet grågrøn eller beige, fordi den er lavet med rigtige pistacienødder og ikke farvestof. Citron er svag gullig eller næsten hvid og bestemt ikke knaldgul. Generelt gælder det, at jo mere afdæmpede farverne er, jo større er chancen for, at der er brugt ægte, naturlige ingredienser.

Præsentationen: Hvis isen ligger i store, fluffy bjerge, der vælter ud over bakkerne, så er det typisk et dårligt tegn. Den slags gelato er ofte pumpet med luft og fyldt med stabilisatorer. I de gode steder ligger isen mere fladt og roligt i bakkerne, nogle gange med låg over. Det ser måske ikke lige så Instagram-venligt ud, men det smager bedre. Meget bedre.

Udvalget: En gelateria med 50 forskellige smage skriger industrielt. De bedste steder har et mere begrænset udvalg, måske 10 til 20 smage, som til gengæld er lavet med kærlighed og omtanke. Man må også gerne spørge, om isen er lavet på stedet. Hvis svaret er ja, er du godt på vej.

Konsistensen: God gelato skal være glat og cremet, uden krystaller og uden at være smattet. Den skal have lidt modstand, men give efter, når du tager en ske. Og vigtigst af alt: Den skal smage af det, den skal smage af. Frisk, ægte og balanceret.

Stemningen: Det bedste tegn er ofte, at der er kø og at de lokale står i den. De gode steder behøver ikke råbe højt med skrigende farver og kæmpe skilte, for den gode smag sælger sig selv.

Jeg håber, at min lille guide her kan hjælpe dig med at spotte de gode steder, næste gang du får lyst til gelato, uanset om du er i Italien eller et helt andet sted i verden.

0 FacebookTwitterPinterestEmail
En introduktion til det thailandske køkken

Det thailandske køkken er et af mine absolutte favoritter. Jeg elsker den måde smagene balancerer hinanden på. Sødt, salt, syrligt og stærkt i perfekt harmoni. Selv simple retter har ofte flere lag og overraskende dybde. Der er friskhed fra lime og urter, varme fra chili og ingefær, umami fra fiskesauce og fermenterede ingredienser, og det hele rundes tit af med en smule sukker, som får det hele til at hænge sammen.

I Thailand spiser man typisk tre hovedmåltider om dagen, men det er ikke usædvanligt at snuppe en snack eller to indimellem. Til morgenmad vælger mange en skål jok, som er en mild risgrød med fx svinekød og syltede grøntsager. Man kan også få nudelsuppe, stegte ris eller grillet kød med sticky rice. Der er ikke den store forskel på hvad man spiser morgen, middag og aften, og mange vælger det samme hele dagen afhængigt af hvad der er tilgængeligt.

Til frokost spiser man ofte en enkelt ret med ris eller nudler. Det kunne være Pad Krapow med thailandsk basilikum og chili, Khao Pad (stegte ris) eller en skål dampende nudelsuppe. Aftensmaden er som regel lidt mere omfattende. Her sætter man flere retter på bordet samtidig og maden deles family style. Curry, stir-fry, suppe og grøntsager, og der er altid ris til. Der er ikke noget med forret og hovedret. Man tager lidt af det hele over på sin egen tallerken og smager sig frem. Det er hyggeligt, uformelt og meget socialt.

Man spiser maden med ske og gaffel. Skeen er det vigtigste redskab, og gaflen bruger man bare til at skubbe maden op på skeen. Det er kun ved nudelretter og andre retter med oprindelse fra Kina at man typisk bruger spisepinde. Sticky rice spises med fingrene, især i Nordthailand og Isaan, hvor sticky rice er det mest almindelige tilbehør.

Thailand har flere forskellige regionale køkkener med hver deres særpræg. I nord omkring Chiang Mai er maden mere mild og aromatisk. Her bruger man mange friske krydderurter og fermenterede ingredienser, og chilien bruges mere som smagsgiver end som ren styrke. Klassiske retter fra nord er fx Khao Soi, en curry-nudelsuppe, og Nam Prik Ong, en tomatbaseret dip med svinekød.

I det sydlige Thailand er maden kendt for at være intens og stærk. Her bruger man store mængder frisk chili, kokosmælk, skaldyr og fermenteret fisk. Gaeng Som er en sur og stærk suppe med fisk og grøntsager. Massaman Curry og Gaeng Tai Pla er også retter man typisk finder i syd.

Centralregionen, hvor Bangkok ligger, er lidt af en smeltedigel. Her finder man retter fra alle regioner i Thailand, inklusive mange af de retter som folk uden for Thailand kender, fx Pad Thai, Green Curry og Tom Yum. Her er street food scenen også på sit højeste, og man kan spise virkelig godt for meget få penge.

Men det køkken jeg er allermest glad for, er Isaan-køkkenet fra det nordøstlige Thailand. Det er råt, enkelt og kraftfuldt. Ofte ret stærkt og med masser af lime, fiskesauce og frisk chili. Som Tam, den grønne papayasalat, er fra Isaan og en af mine favoritter. Den bliver blandet i en morter og smagen er skarp og syrlig med masser af chili og små tørrede rejer. Larb er en salat med hakket kød, mynte, lime og ristede ris, og det er en anden klassiker, som smager helt fantastisk sammen med sticky rice. Gai Yang, grillet kylling med Nam Jim Jaew dip, er også et must. Isaan-mad bliver ofte spist med fingrene og serveres uden dikkedarer. Det handler ikke om præsentation men om smag. Og det er netop det, jeg elsker ved det thailandske køkken. Det er mad man deler. Mad der smager af noget. Og mad som man sjældent bliver træt af men får lyst til at spise igen så snart man er færdig.

0 FacebookTwitterPinterestEmail

Mitzie Mee Blog

Små øjeblikke og store oplevelser – Hverdagsglimt og eventyr