Den mexicanske kæde Tacos El Gordo er superpopulær i Las Vegas. Den mest besøgte restaurant på The Strip (den lige nord for Wynn/Encore) var dog lukket i et år på grund af uoverensstemmelser med udlejeren af lokalet, som restauranten lå i. Tacos El Gordo genåbnede dog igen i slutningen af 2015, og virker mere populær end nogensinde.
Når man bor i West Hollywood så føles Venice Beach lige så langt væk som de franske alper, og et besøg kræver omhyggelig planlægning med hensyn til både trafik samt vind og vejr.
Morgenmaden på Gjelina på Abbot Kinney Boulevard er dyr, men god. Deres Lemon Ricotta Pancakes er nogle af de bedste pancakes ever made, og de helt sikkert både køreturen og pengene værd. Derudover er kaffen også ret perfekt. Men jeg drikker jo ikke kaffe? Jo! Faktisk blev jeg under USA-turen omvendt til fuldtidskaffedrikker.
Det er en forvandling, der har været længe undervejs, men efter at jeg besøgte nogle kick-ass caféer i New York, er jeg blevet hooked. Jeg drikker dog ikke kaffen helt sort men bestiller helst en latte eller en cappuccino. Dog har jeg skippet både sukker og karamelsirup, hvilket vist er et stort skridt i den rigtige retning.
Trine fik en tallerken med røget laks, gedeost og avocado. Det smagte lige så godt, som det ser ud, og det er en anden ting ved Gjelina: Alt på det sted skriger jo efter at blive Instagrammet, gør det ikke?
På Gjelina bliver der automatisk lagt 20% oveni regningen til drikkepenge, som bliver delt mellem alle medarbejdere. Det har jeg det sådan set fint med, selvom jeg rent generelt ikke forstår, hvorfor restauranter ikke bare betaler deres medarbejdere en ordentlig løn fra starten og i stedet lægger de 20% til priserne i menuen. Nogle hævder, at det er fordi det vil fratage den enkelte medarbejder incitamentet til at yde ekstra, men personligt lægger jeg altid 20% i USA, uanset om servicen har været god eller mindre god, og det tror jeg ikke, jeg er alene om. Som udefrakommende skal jeg selvfølgelig ikke pege fingre af et system, som mange vil hævde fungere aldeles udmærket. Dog forbeholder jeg mig retten til at undre mig over, hvorfor dygtige, faglærte medarbejdere skal være afhængige af hvilket humør gæsterne er i den pågældende dag, for at få den betaling de fortjener, og skulle være berettiget til, uanset hvad.
PS: Grunden til at Trine ser lidt muggen ud på billederne er ikke maden. Hun var lidt syg den dag, og derfor ikke specielt tilfreds med at storesøster slæbte hende hele vejen til Venice for at spise morgenmad.
Gjelina, 1429 Abbot Kinney Blvd, Venice Beach, Los Angeles
Vi kunne ikke lige overskue at bruge vores torsdag aften på at stå i kø til Sweets Raku, så i stedet kom vi tilbage lige efter de åbnede om fredagen, og det viste sig at være en meget bedre idé. Der var næsten ingen kø, så der gik kun få minutter før vi kunne tage plads i baren. Jeg bestilte en Ringo (æble på japansk) og Trine bestilte en Mars (som i planeten, ikke chokoladen).
Æblet bestod af en tynd skal af sukker. Det var fyldt med flødeskum, og ved siden af var der en syrlig æblemos oven på en luftig, wienerbrødsagtig konstruktion og en skefuld honning-is. Desserten var til den syrlige side, og æblesmagen fik lov til at stå i centrum. Smagen mindede lidt om de danske æbledesserter, og de forskellige elementer spillede fint sammen.
Mens jeg sad og rodede med mit kamera, gik jeg glip af højdepunktet, hvor Trines Mars-dessert blev overhældt med varm brandy, hvilket førte til total planet-nedsmeltning. Trine er ikke den store dessert-spiser, så efter et par bidder, fik jeg lov at overtage Mars. Under chokoladeskallen gemte der sig en halvkugle af chokoladecreme og yuzu-mousse, og Mars var både sødere og tungere end mit æble. Desserten ville sikkert have gjort sig bedre med en kop kaffe eller et glas cognac i stedet for resterne af min champagne/blomme-sake-drink, men den smagte udmærket og kan helt sikkert anbefales.
Sweets Raku, 5040 W Spring Mountain Rd Suite 3, Las Vegas, NV 89146
Det populære Brooklyn-marked Smorgasburg er nu også er kommet til Los Angeles. Smorgasburg er lidt af et paradis for madelskere, så der var ingen tvivl om, hvor Trine og jeg skulle tilbringe vores søndag eftermiddag.
Det virker som om at Smorgasburg er kommet rigtig godt fra start i Los Angeles, og den store plads mellem industribygningerne var pænt fyldt op under tiden vi var der. Udvalget af boder var lidt mindre end i New York, men alt så meget lokkende ud, og efter første sonderingsrunde havde vi lyst til at spise det hele. Vi gik en runde til for at tænke over sagerne, og besluttede os til sidst for en grillet hummer til 20$ fra Lobsterdamus. Man kunne vælge mellem smeltet smør eller cajun smør, men begge dele lød jo helt fantastisk, så vi tog en halvdel med hver. Cajunsmøret var uden tvivl bedst, og den krydrede smag passede perfekt til den nygrillede hummer.
Trine forelskede sig i en fin lyserød sodavand med passionsfrugt fra Popdup Store, der laver gourmetsodavand med rigtig frugt og råsukker. Selv bestilte jeg en Michelada fra I Love Micheladas Michemobil. Min standard sommerdrink har i mange år været et glas kold rosé, men denne sommer har jeg mest drukket Micheladas. En Michelada smager som øl blandet med Bloody Mary-mix, så hvis I kan lide salte, krydrede drinks, vil I sikkert også kunne lide Micheladas.
På vej ud spottede jeg Guerilla Tacos food truck, så selvom jeg egentlig var mæt, var der ingen vej udenom. De sidste par gange jeg har været i Los Angeles, har jeg nemlig villet prøve deres legendariske tacos, men det er aldrig lykkedes mig at være samme sted som deres food truck. Jeg fik en Ahi Tuna Tostada med hvid miso, og den smagte lige så godt, som jeg havde håbet den ville gøre.
Smorgasburg LA, Row DTLA, 777 S. Alameda Street, LA, Every Sunday 10am-4pm
Første aften i Las Vegas spiste vi på den japanske restaurant Raku, der ligger i et plaza (et lille udendørs center), et par kilometer fra The Strip. Mens det er kæderestauranter og franchises, der dominerer på The Strip, skal man kun en kort køretur væk før man har et enormt udvalg af gode, uafhængige restauranter. Restauranter, der ikke kun drives af profit, men også af passion for det de gør, og en af dem er Raku.
Små øjeblikke og store oplevelser – Hverdagsglimt og eventyr