Korea: Patbingsu på Cafe Dal i Jeonju Hanok Village

Patbingsu - Koreansk dessert med shaved ice og røde bønner

Da Ella og jeg besøgte Jeonju Hanok Village fandt vi en lille café midt i landsbyen. Det var en rigtig varm dag, så vi bestilte patbingsu for at køle lidt ned. Patbingsu er den traditionelle udgave af den koreanske dessert bingsu, som kort fortalt er shaved ice, – helt fintrevet is serveret med forskellige toppings. Pat er de søde røde bønner på toppen af desserten. Jeg har ikke altid været fan af de røde bønner, som man også finder i mange traditionelle japanske desserter, men jeg har med tiden fået smag for dem og vil gå som langt som til at sige, at jeg faktisk synes rigtig godt om dem den dag i dag. De har en let nøddeagtig smag og en konsistens, der minder lidt om marcipan.

Traditionelt var bingsu bare klar, revet is, men de moderne versioner er typisk blandet med kondenseret mælk, som giver en mere cremet konsistens, der minder om flødeis. Isen man bruger til bingsu, er så fintrevet, at det føles som at spise fluffy puddersne. Vi fik vores bingsu serveret i en metalskål, hvilket ifølge Ella er for at holde desserten kold længere. Vores patbingsu havde også injeolmi (koreanske mochi) på toppen og smagte superlækkert.

Det var en rigtig hyggelig cafe, og bingsuen var lige hvad vi trængte til i den koreanske sommervarme. Ejeren af caféen kom også hen og snakkede med os. Da han hørte, jeg var fra Danmark, blev han vildt begejstret og insisterede på at vi skulle tage en selfie.

Cafe Dal, South Korea, Jeonbuk State, Jeonju-si, Wansan-gu, Pungnam-dong 3(sam)-ga, KR 47=3 카페달

Cafe Dal
Min danske YouTube-kanal med opskrifter, rejsevideoer og meget mere 🇩🇰

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

Seneste Indlæg