Yoga og meditation i New York – mine favoritter

New York er kendt for sit høje tempo og sine larmende gader, men midt i det hele findes der små lommer af ro, hvor man kan trække vejret lidt dybere og tage en pause fra alt det, der går stærkt. Byen har nemlig et overraskende stort udvalg af yoga- og meditationssteder, fra små boutique studios til større steder med spa, lounge og café. Uanset om du bor i byen eller bare er på besøg, kan det være rart med et sted, hvor man lige kan trække stikket i en times tid.

Nedenfor har I en liste med nogle af mine favoritter. Det er alle sammen virkelig lækre steder med en skøn atmosfære, som gør det let at komme helt ned i gear og åbne sindet. Når jeg har brug for at koble af og få lidt luft i hovedet, er det ofte her, jeg søger hen.

Sui Yoga – SoHo

Jeg er normalt ikke til hot yoga, men Sui Yoga i SoHo er en undtagelse. Den ene væg i de to studios er dækket af Himalaya-saltsten, og det giver rummet en helt særlig ro. Klasserne har et behageligt flow og slutter altid med en lang savasana.

Studiet er lyst og indbydende, og der er gode badefaciliteter med lækre produkter. Efter timen kan man tage en juice eller matcha i caféen ovenpå.

Sage + Sound – Upper East Side

Sage + Sound er en lidt anderledes oplevelse. Det er ikke et typisk yogastudie, men mere en slags lille oase med fokus på meditation, healing og spiritualitet. Nogle af deres hold er lidt woo woo, men jeg er helt vild med de skønne lokaler og de engagerede instruktører.

FloLo Holistic – Midtown

FloLo er et skønt lille studio længst oppe i en lille bygning i Midtown. Der er glastag i rummet, så man kan kigge op på himmelen over New York, og hvis det regner, kan man høre dråberne mod taget. Det er som sagt et lille bitte studio, som fungerer bedst til mere stille hold. Jeg går der primært til meditation og sound baths. Steve var på en yogatime hos FloLo en enkelt gang, og var noget udfordret med sine lange lemmer. Jeg elsker stemningen her, og det er et af de steder, jeg altid glæder mig til at komme tilbage til.

Humming Puppy – Chelsea

Humming Puppy er et australsk yogakoncept der har fundet vej til New York, og det er et af de mest æstetisk gennemførte yogastudier, jeg har været i. Rummet er mørkt, minimalistisk og helt uden forstyrrelser og holdene har et roligt flow og føles hverken for intense eller for langsomme.

Noget af det særlige ved Humming Puppy er den blide lyd, “The Hum”, som kører i baggrunden under hele timen. Det lyder måske lidt mærkeligt, men det fungerer overraskende godt og giver en rolig, fokuseret stemning, uden at man tænker for meget over det.

0 FacebookTwitterPinterestEmail

Steve og jeg var forbi Atoboy, som længe har været en af mine favoritter i New York, men det var faktisk flere år siden, jeg sidst havde været der. Dengang var det noget af et scoop: Tre retter med ris for sølle 42$. Det var næsten for godt til at være sandt, og det viste det sig også at være, for priserne røg hurtigt i vejret.

Da vi var der i april i år, kostede menuen 75$ og inkluderede fire retter og ris. Det er stadig en ok pris, især fordi drikkepengene nu er inkluderet. Problemet er bare, at det ikke bliver kommunikeret særlig klart. Vores tjener sagde lidt i forbifarten, at de inkluderede tips kun gjaldt køkkenpersonalet, og samtidig var der stadig en linje til “Tips” på kvitteringen, hvilket selvfølgelig forvirrer. Jeg skrev senere direkte til restauranten og fik bekræftet, at drikkepengene dækker alt personale, så man skal altså ikke lægge noget ekstra.

Maden var stadig lige så god, som jeg huskede den. Menuen og formatet havde ikke ændret sig meget, og det kan jo både være godt og skuffende. Godt fordi det stadig smager fantastisk, men lidt ærgerligt, at der ikke er sket mere udvikling siden sidst.

Første ret har, så vidt jeg husker, altid været et eller andet med uni og æg. Jeg ved ikke, om det er nøjagtig samme ret hver gang, men den ligner sig selv på billederne jeg har fra tidligere besøg. Uanset hvad, så smager den virkelig godt, og jeg klager bestemt ikke over gensynet.

Vi fik også bluefin tuna og fluke, derefter squid og sweet shrimp, og til sidst oxtail sooyuk og cod. Alt sammen veltillavet og fint afstemt, men portionerne er små, mere i retning af smagsprøver end egentlige retter.

Og så er der kyllingen. Atoboy er New York berømt for deres friterede kylling, og det med god grund. Den er sprød, saftig og helt perfekt. Jeg kan ikke komme på en eneste ting der kunne gøre den bedre. Kyllingen findes som et tilvalg på menuen og koster 28$ ekstra, men det er en stor portion, som sagtens kan deles. Hvis du spørger mig, bør man ikke se den som et tilvalg, men som selve hovedretten. Hvis man springer den over, går man glip af det bedste på menuen, og man bliver heller ikke ordentlig mæt.

Regn med at bruge omkring 100$ per person inklusiv kylling og drikkevarer. Det er stadig fair nok for en middag i New York, men det er ikke længere det kup, det engang var.

Læs mit blogindlæg om Atoboy fra 2018 >>

Atoboy, 43 E 28th St, New York, NY 10016, United States

Atoboy New York

0 FacebookTwitterPinterestEmail
Sådan forbereder du bananblade til madlavning

Bananblade bliver brugt i mange køkkener rundt om i verden, især i Sydøstasien, Latinamerika og dele af Afrika. De fungerer som naturlig indpakning, når man damper, bager eller griller mad. Man spiser dem ikke, men de holder på saften og giver en let aromatisk smag til det, man tilbereder.

I Mae Sot vokser bananpalmer overalt, og på Tea Garden ved Borderline Collective bliver bladene brugt flittigt i køkkenet. Men inden man kan tage dem i brug, skal de lige gøres klar.

Først skyller man bladene under koldt vand for at fjerne støv og snavs. De kan være ret store, så det er nemmest at gøre i brusekabinen eller udenfor. Klip den hårde midterribbe væk med en saks, og fjern mørke eller hullede kanter.

Friske bananblade er stive og kan nemt knække, så de skal gøres smidige med varme. Den nemmeste måde er at holde dem hen over en gasflamme i et par sekunder på hver side. Du vil kunne se, hvordan bladet skifter farve og bliver mere medgørligt. Har du ikke gas, kan du i stedet lægge bladene i en varm ovn (ca. 150 grader) i et par minutter. De skal bare blive bløde, ikke tørre ud.

Når bladene er varmet igennem, kan de godt være lidt fugtige, så tør dem af med et rent viskestykke, og så er de klar til brug. Du kan pakke fisk, kød eller grøntsager ind i dem og tilberede dem i ovn, på grill eller i damp. Brug tandstikker eller kødsnor til at holde pakkerne lukket.

Hvis du ikke bruger alle bladene med det samme, kan de holde sig i køleskabet i plastfolie eller en frysepose i op til en uge. De kan også fryses. Mange asiatiske supermarkeder har frosne bananblade, som allerede er rensede de skal bare tø op og varmes hurtigt, så er de klar.

Har du mod på at lave mad med bananblade? Så prøv denne lækre opskrift på wraps med kokos og banan fra Tea Garden i Mae Sot

0 FacebookTwitterPinterestEmail
Kansas City Guide - Hvor skal man bo?

Kansas City er en lidt særlig by, fordi den er delt mellem to stater: Missouri og Kansas. De fleste seværdigheder, restauranter og hoteller, som turister vælger, ligger dog på Missouri-siden, hvor Downtown, Crossroads og Country Club Plaza befinder sig. Kansas-siden er primært boligområder og forstæder, men du finder også attraktioner som Kansas Speedway og Legends Outlets, som kan være et besøg værd.

Byen ligger, hvor Missouri-floden og Kansas-floden mødes, og den kombinerer storbyenergi med den jordnære Midtvest-stemning. Kansas City er kendt for sin jazz, sine fountains (springvand) – der er over 200 af dem – og ikke mindst sin berømte barbecue.

Downtown og River Market

Vil du være tæt på det hele, er Downtown det oplagte valg. Her kan du gå til koncertsteder, restauranter og barer i Power & Light District, som er byens mest livlige område om aftenen. River Market, som ligger lige nord for Downtown, byder på et stort madmarked i weekenderne og et godt udvalg af små caféer og street food. KC Streetcar kører gratis gennem Downtown og helt ud til River Market, så det er nemt at komme rundt.

Crossroads Arts District

Crossroads er for dig, der søger en mere lokal og kreativ stemning. Området er fyldt med gallerier, mikrobryggerier og moderne restauranter. Der er mange gode steder at gå ud, og hvis du er til jazz og cocktails, er Green Lady Lounge et sikkert hit. Crossroads ligger i gåafstand til Downtown, men føles mere afslappet og autentisk.

Westport

Westport er et af de ældste kvarterer i Kansas City og især kendt for sit natteliv. Om dagen finder du små specialbutikker og hyggelige caféer, men om aftenen vågner barerne og musikscenerne for alvor. Westport er perfekt for dig, der rejser med venner eller gerne vil opleve en festlig aften i byen.

Country Club Plaza og Southmoreland

Plaza-området er inspireret af spansk arkitektur og er fyldt med springvand, designerbutikker og gode restauranter. Vil du have en mere elegant oplevelse og nem adgang til shopping og museer, er Country Club Plaza et godt valg. Nelson-Atkins Museum of Art ligger i nærheden, og Southmoreland lige syd for Plaza er kendt for sine smukke, gamle huse og boutiquehoteller.

18th & Vine Historic District

18th & Vine er stedet for dig, der vil dykke ned i byens jazzhistorie. Her finder du både American Jazz Museum og Negro Leagues Baseball Museum, og der er stadig barer med live-musik i området. Det er et oplagt valg for dem, der vil kombinere sightseeing med kultur og historie.

0 FacebookTwitterPinterestEmail
Seattle: Pizza på Lupo

Efter vi havde været og drukket cocktails på Inside Passage, gik vi videre til Lupo for at spise sen aftensmad. Jeg var helt smadret af jetlag og sad mest og hang men heldigvis var maden virkelig god.

Vi startede med en lille skål marinerede oliven, som var virkelig gode. En fin lille detalje var at de kom med en lille skål ved siden af, hvor man kunne lægge kernerne.

Vi bestilte også deres Hearth Baked Bread, som blev serveret med smør med havsalt. Jeg synes ellers det kan være lidt irriterende at skulle betale ekstra for brød og smør, men brødet på Lupo var så godt, at det faktisk var de 8$ værd. Og faktisk, når jeg tænker over det, vil jeg langt hellere betale et par ekstra dollars for en gang virkelig godt brød end få en gratis brødkurv med kedeligt, langtidsholdbart toastbrød, som man kun spiser, fordi det alligevel er der, og man er sulten. Vi bestilte også ekstra kryddersmør til brødet. Jeg tror, det var med black garlic, men er ikke helt sikker. Det smagte i hvert fald virkelig godt.

Steve fik en Sausage pizza med hot sausage, provolone og grønne oliven. Jeg bestilte en Mushroom pizza, som var en hvid pizza med østershatte og ristet hvidløg. Sylvan og kæresten bestilte en Fancy Pepperoni og en Margherita. Der blev udvekslet pizza slices på kryds og på tværs, men min favorit var helt klart den med svampe, som jeg selv havde bestilt.

Lupo ligger i Fremont og er en af de mest populære pizzarestauranter i Seattle. Pizzabunden laves med surdej og lækre, lokale råvarer. Stemningen er afslappet og lidt hip, uden at det bliver for meget. Man sidder tæt, der er dæmpet lys og der snakkes livligt ved bordene. Ifølge Sylvan kan det være ret svært at få bord, så hvis man vil spise pizza på Lupo, er det en god idé at reservere i forvejen.

Vi gik derfra trætte og mætte, og selvom jeg stadig var lidt i zombie-mode, var det en virkelig god afslutning på dagen. Pizza og jetlag fungerer overraskende godt sammen.

Lupo, 4303 Fremont Ave N, Seattle, WA 98103, United States

Lupo Seattle

0 FacebookTwitterPinterestEmail
New York: Svævebanen til Roosevelt Island

Jeg har tænkt jeg skulle tage svævebanen til Roosevelt Island i årevis, men det var først denne sommer, det lykkedes mig at komme afsted. Der plejer nemlig næsten altid at være en lang kø, og så opgiver jeg på forhånd. Men en dag da Steve og jeg var ude at gå en tur, kom vi forbi stationen ved 59th Street og så, at der stort set ingen kø var. Vi besluttede os derfor for en spontan lille udflugt til Roosevelt Island.

Turen over East River tager kun omkring 3-4 minutter. Man svæver højt over bilerne på Ed Koch Queensboro Bridge og har frit udsyn til både Manhattan og Roosevelt Island hele vejen.

Svævebanen, eller Roosevelt Island Tramway, åbnede i 1976 som en midlertidig løsning, fordi øen endnu ikke var forbundet med subwaynettet. Den blev dog så populær, at den i dag er blevet en fast del af byens transportsystem. I 1989 åbnede F-subwaytogets station på Roosevelt Island, så der nu er to offentlige transportmuligheder – men svævebanen er stadig den mest ikoniske af de to.

For nylig skrev New York Times om de mange turister, der tager turen med svævebanen, og hvor frustrerende det kan være for de lokale, som faktisk skal bruge den som pendlertransport. Og det forstår jeg godt, især hvis man bor på Roosevelt Island og skal stå i kø bag et halvt TikTok-hold og en gruppe selfieglade turister. Men på den anden side, så er Roosevelt Island stadig et af de steder, der let bliver overset, og svævebanen er med til at gøre det nemmere (og sjovere) at komme derover. Hvis ikke den havde været der, tror jeg ikke, at øen ville være på ret manges radar.

Så hvis du har lidt tid til overs i New York, og vejret er godt, så kan jeg virkelig anbefale en tur med svævebanen. Det er mere sightseeing end transport , og så er det (næsten) gratis.

På Roosevelt Island er tempoet markant anderledes end på Manhattan. Her er stille gader, grønne områder og fin udsigt til byen fra øens østlige og vestlige sider. Man kan tage en gåtur helt ned til Franklin D. Roosevelt Four Freedoms Park i den sydlige ende, som er en minimalistisk og virkelig smuk hyldest til den tidligere præsident. Hvis man har god tid, kan man også tage øens lille røde bus, der gratis kører i sløjfe rundt på øen.

Min Guide til Gratis Oplevelser i New York >>

En billet til svævebanen koster det samme som en almindelig tur med subway ($2.90, 2025) og den kører mellem Manhattan (59th Street & 2nd Avenue) og Roosevelt Island cirka hvert 7.-15. minut afhængigt af tidspunktet på dagen.

Søndag til torsdag: kl. 6.00 – 2.00

Fredag og lørdag: kl. 6.00 – 3.30

Roosevelt Island Tramway, 254 E 60th St, New York, NY 10022, United States

Roosevelt Island Tram
0 FacebookTwitterPinterestEmail

Mitzie Mee Blog

Små øjeblikke og store oplevelser – Hverdagsglimt og eventyr