New York: The Modern og NYC Restaurant Week

New York er en af de bedste byer i verden at gå ud at spise i. Der er restauranter fra hele verden, og uanset om du er til billig street food eller fine dining med vinmenu, så findes det her. Der er noget for enhver smag og stort set alle budgetter, men generelt er det dyrere end at spise ude i Danmark. Især når man lægger drikkepenge og tax oveni.

Skal man have det bedste ud af byens enorme madscene, kræver det lidt planlægning. Her kommer mine tips til, hvordan du sikrer dig en god restaurantoplevelse i New York.

Bordbestilling

Jeg anbefaler altid at man bestiller bord i forvejen, for der er ikke noget mere frustrerende end at jagte rundt efter et ledigt bord når man er megasulten og alle restauranter med en 3+ rating på Google er fuldbookede. Selvom man nogle gange kan være heldig at finde et ledigt “walk-in” bord på en hverdagsaften, så ville jeg ikke udfordre skæbnen, specielt ikke hvis man bare er på kort visit.

De mest populære restauranter er ofte fuldt bookede flere uger frem. Mange steder åbner for booking præcis 30 dage i forvejen, og vil du være sikker på at få bord, gælder det om at være klar.

Det er også helt normalt, at man bliver bedt om at oplyse sine kreditkortoplysninger, når man booker. Melder du afbud for sent, eller dukker du ikke op, bliver der trukket et gebyr. Og mange steder har en tidsgrænse på bordet (typisk halvanden til to timer) især hvis man spiser i de travle tidsrum omkring frokost og aftensmadstid.

Drikkepenge

Drikkepenge er ikke til diskussion. I New York lægger man 20 procent som minimum. Det er ikke noget, man vurderer fra gang til gang, det er obligatorisk. Personalet betaler skat af deres tips, og det betragtes som en fast del af deres løn. Enkelte restauranter har en såkaldt no tipping policy, hvor drikkepenge er inkluderet i prisen, men er dette tilfældet fremgår det klart og tydeligt på regningen og på menukortet (“service included”).

På finere steder er der ofte garderobe (“coat check”). Personalet tager dit overtøj inden du sætter dig til bords, og det forventes, at man lægger et par dollars i drikkepenge, når man får sin jakke tilbage.

Planlægning

Trafikken i New York er ikke altid til at regne med. Subwayen kan være forsinket, og Uber tager nogle gange længere tid end det burde. Tag hjemmefra i god tid, og kan du se, at du bliver forsinket, så ring til restauranten. De fleste holder bordet i op til 15 minutter, men hvis man giver besked, er mange steder ret fleksible.

Når du bestiller, vælger du som regel drikkevarer, forret og hovedret med det samme. Desserterne bestilles først efter hovedretten og står typisk på et separat kort.

Det kan virke som mange regler og detaljer, men når først man ved, hvordan tingene fungerer, er det ret ligetil. Og det er værd at sætte sig lidt ind i sagerne på forhånd for New York er virkelig en fantastisk by at gå ud at spise i.

Restaurant Week

To gange om året er der Restaurant Week i New York, hvor mange restauranter tilbyder faste menuer til en lavere pris end normalt. Det er en god mulighed for at spise på steder, der ellers kan være lidt pebrede. Menukortet er typisk lidt kortere, og det kan blive hurtigt udsolgt, så det gælder om at være ude i god tid.

Der er også French Restaurant Week, som kører over en kortere periode omkring Bastilledagen og fokuserer på franske restauranter i byen. Her er der også særlige menuer og priser, og flere af de deltagende steder er blandt de bedste franske restauranter i New York. Begge uger er værd at holde øje med, hvis du er i byen på det rigtige tidspunkt.

0 FacebookTwitterPinterestThreadsBlueskyEmail
New York: Lemongrass - Rigtig god thaimad i Brooklyn
Disclaimer: Media invite – Jeg var inviteret af Lemongrass, men som altid er mine holdninger mine egne.

Tidligere på ugen var jeg ude at spise med April på Lemongrass. Lige inden vi skulle mødes, begyndte det at styrtregne, og jeg undervurderede fuldstændig, hvor våd man kan blive på få minutter. Jeg løb fra subwaystationen uden jakke eller paraply og ankom drivvåd og med fladt hår. April var mere fornuftig og købte en paraply på vejen, så hun dukkede op 10 minutter senere, tør og med intakt frisure.

Lemongrass er sådan et sted, man ville ønske lå lige rundt om hjørnet. Der var helt fyldt, da vi kom, og stemningen var hverdagsfestlig og behagelig. De fleste gæster sad i små grupper eller var ude på date, og der var liv uden at det blev larmende.

Vi startede med Lychee Shrimp, som var store, sprøde rejer i en sursød lychee-sauce, som smagte rigtig godt. Bao med crispy duck er næsten altid et hit, og det var det også her. Bløde bao og saftigt andekød i skiver, præcis som det skal være.

Efter at have forsikret sig om, at vi godt kunne lide spicy mad anbefalede personalet en ret der hed Red Hot Chili Seafood. En god blanding af krabbe, blæksprutte, muslinger og bambusskud i en stærk, men yderst velsmagende sauce.

Khao Moo Dang havde jeg ikke selv valgt, for beskrivelsen lød lidt som forloren skildpadde (brun sauce, svinekød og æg) men personalet talte så godt om retten, at vi tænkte vi måtte prøve den. Flæskesteg med og uden sprød svær i en lidt sødlig, lidt klistret brun sauce, serveret med ris, æg og koriander. Det smagte overraskende godt, som thailandsk comfort food, og portionen var kæmpestor, så vi fik resten med hjem, og jeg skal hilse og sige at resterne gjorde sig fint som frokost dagen efter.

Til dessert delte vi friterede bananer med flødeskum. Det var fint, men ikke noget særligt. Findes bedre versioner i Thailand.

April fik en cocktail, eller faktisk fik hun to, for den første var ikke den, hun havde bestilt, men hun fik lov at beholde dem begge. Jeg fik en mocktail, som smagte dejligt, men jeg kan ikke huske hvilken det var. God mad og hyggelig atmosfære, Lemongrass gør det rigtig godt.

Lemongrass, 156 Court St, Brooklyn, NY 11201, United States

Lemongrass
0 FacebookTwitterPinterestThreadsBlueskyEmail
Sådan spotter du rigtig god gelato

Jeg har spist virkelig meget gelato gennem årene – både i Italien og alle mulige andre steder, hvor man prøver at gøre kunsten efter. Fra små familiedrevne steder i Rom til trendy gelato-shops i New York og Tokyo. Nogle steder har det været helt fantastisk, andre gange ret så skuffende. Men efter utallige kugler har jeg efterhånden lært, hvordan man spotter rigtig god gelato.

Gelato er ikke bare is på italiensk. Det er noget helt særligt. Lavet rigtigt er gelato tæt og cremet, men uden at føles tung. Den smager intenst, men aldrig kvalmt sødt. Og når man først har smagt en rigtig god gelato, er der ingen vej tilbage.

Der er flere ting, der adskiller gelato fra klassisk flødeis. For det første er der mindre luft i gelato, og det giver den der karakteristiske tætte og cremede konsistens, og det gør også smagen mere intens, fordi der ikke er lige så meget luft til at “fortynde” oplevelsen.

Gelato serveres også ved en lidt højere temperatur end almindelig is, så smagen folder sig bedre ud. Man skal ikke kæmpe sig gennem et frostbjerg, men bare tage en ske og nyde, at det hele spiller fra første bid.

Ingredienserne er en anden forskel. Gelato laves typisk med mere mælk og mindre fløde end almindelig is, og som regel helt uden æg. Det giver et lavere fedtindhold og færre kalorier. Ikke fordi gelato skal være sundt, men det gør smagen lettere og mere balanceret. Der er fokus på rene, naturlige smage, og de bedste gelaterie laver deres gelato frisk hver dag, med gode råvarer og uden kunstige tilsætningsstoffer.

Men hvordan ved man, om man står foran en god gelatobutik?

Her er mine tips til hvordan man spotter rigtig god gelato

Farverne: En god pistaciegelato er ikke neon-grøn, men derimod støvet grågrøn eller beige, fordi den er lavet med rigtige pistacienødder og ikke farvestof. Citron er svag gullig eller næsten hvid og bestemt ikke knaldgul. Generelt gælder det, at jo mere afdæmpede farverne er, jo større er chancen for, at der er brugt ægte, naturlige ingredienser.

Præsentationen: Hvis isen ligger i store, fluffy bjerge, der vælter ud over bakkerne, så er det typisk et dårligt tegn. Den slags gelato er ofte pumpet med luft og fyldt med stabilisatorer. I de gode steder ligger isen mere fladt og roligt i bakkerne, nogle gange med låg over. Det ser måske ikke lige så Instagram-venligt ud, men det smager bedre. Meget bedre.

Udvalget: En gelateria med 50 forskellige smage skriger industrielt. De bedste steder har et mere begrænset udvalg, måske 10 til 20 smage, som til gengæld er lavet med kærlighed og omtanke. Man må også gerne spørge, om isen er lavet på stedet. Hvis svaret er ja, er du godt på vej.

Konsistensen: God gelato skal være glat og cremet, uden krystaller og uden at være smattet. Den skal have lidt modstand, men give efter, når du tager en ske. Og vigtigst af alt: Den skal smage af det, den skal smage af. Frisk, ægte og balanceret.

Stemningen: Det bedste tegn er ofte, at der er kø og at de lokale står i den. De gode steder behøver ikke råbe højt med skrigende farver og kæmpe skilte, for den gode smag sælger sig selv.

Jeg håber, at min lille guide her kan hjælpe dig med at spotte de gode steder, næste gang du får lyst til gelato, uanset om du er i Italien eller et helt andet sted i verden.

0 FacebookTwitterPinterestThreadsBlueskyEmail
En introduktion til det thailandske køkken

Det thailandske køkken er et af mine absolutte favoritter. Jeg elsker den måde smagene balancerer hinanden på. Sødt, salt, syrligt og stærkt i perfekt harmoni. Selv simple retter har ofte flere lag og overraskende dybde. Der er friskhed fra lime og urter, varme fra chili og ingefær, umami fra fiskesauce og fermenterede ingredienser, og det hele rundes tit af med en smule sukker, som får det hele til at hænge sammen.

I Thailand spiser man typisk tre hovedmåltider om dagen, men det er ikke usædvanligt at snuppe en snack eller to indimellem. Til morgenmad vælger mange en skål jok, som er en mild risgrød med fx svinekød og syltede grøntsager. Man kan også få nudelsuppe, stegte ris eller grillet kød med sticky rice. Der er ikke den store forskel på hvad man spiser morgen, middag og aften, og mange vælger det samme hele dagen afhængigt af hvad der er tilgængeligt.

Til frokost spiser man ofte en enkelt ret med ris eller nudler. Det kunne være Pad Krapow med thailandsk basilikum og chili, Khao Pad (stegte ris) eller en skål dampende nudelsuppe. Aftensmaden er som regel lidt mere omfattende. Her sætter man flere retter på bordet samtidig og maden deles family style. Curry, stir-fry, suppe og grøntsager, og der er altid ris til. Der er ikke noget med forret og hovedret. Man tager lidt af det hele over på sin egen tallerken og smager sig frem. Det er hyggeligt, uformelt og meget socialt.

Man spiser maden med ske og gaffel. Skeen er det vigtigste redskab, og gaflen bruger man bare til at skubbe maden op på skeen. Det er kun ved nudelretter og andre retter med oprindelse fra Kina at man typisk bruger spisepinde. Sticky rice spises med fingrene, især i Nordthailand og Isaan, hvor sticky rice er det mest almindelige tilbehør.

Thailand har flere forskellige regionale køkkener med hver deres særpræg. I nord omkring Chiang Mai er maden mere mild og aromatisk. Her bruger man mange friske krydderurter og fermenterede ingredienser, og chilien bruges mere som smagsgiver end som ren styrke. Klassiske retter fra nord er fx Khao Soi, en curry-nudelsuppe, og Nam Prik Ong, en tomatbaseret dip med svinekød.

I det sydlige Thailand er maden kendt for at være intens og stærk. Her bruger man store mængder frisk chili, kokosmælk, skaldyr og fermenteret fisk. Gaeng Som er en sur og stærk suppe med fisk og grøntsager. Massaman Curry og Gaeng Tai Pla er også retter man typisk finder i syd.

Centralregionen, hvor Bangkok ligger, er lidt af en smeltedigel. Her finder man retter fra alle regioner i Thailand, inklusive mange af de retter som folk uden for Thailand kender, fx Pad Thai, Green Curry og Tom Yum. Her er street food scenen også på sit højeste, og man kan spise virkelig godt for meget få penge.

Men det køkken jeg er allermest glad for, er Isaan-køkkenet fra det nordøstlige Thailand. Det er råt, enkelt og kraftfuldt. Ofte ret stærkt og med masser af lime, fiskesauce og frisk chili. Som Tam, den grønne papayasalat, er fra Isaan og en af mine favoritter. Den bliver blandet i en morter og smagen er skarp og syrlig med masser af chili og små tørrede rejer. Larb er en salat med hakket kød, mynte, lime og ristede ris, og det er en anden klassiker, som smager helt fantastisk sammen med sticky rice. Gai Yang, grillet kylling med Nam Jim Jaew dip, er også et must. Isaan-mad bliver ofte spist med fingrene og serveres uden dikkedarer. Det handler ikke om præsentation men om smag. Og det er netop det, jeg elsker ved det thailandske køkken. Det er mad man deler. Mad der smager af noget. Og mad som man sjældent bliver træt af men får lyst til at spise igen så snart man er færdig.

0 FacebookTwitterPinterestThreadsBlueskyEmail

Hvis du aldrig har prøvet Korean Barbecue (KBBQ) før, så har du noget godt til gode. Det er en af de mest hyggelige og velsmagende måder at spise ude på, og det handler lige så meget om stemning og samvær som om selve maden. Korean BBQ er socialt, sjovt og lidt af en kødelskers drøm.

Man sidder ved borde med en grill midt i, og er man på et lidt mere upscale sted står personalet for at tilberede kødet. De styrer grillen, vender kødet og sørger for, at det hele bliver stegt perfekt, så man bare kan læne sig tilbage og nyde maden (og måske et glas soju eller to).

Menuen består som regel af forskellige slags kød – tyndtskåret oksekød, svinebryst (samgyeopsal), marineret kød som bulgogi, og nogle gange også kylling eller skaldyr. Man bestiller lidt af hvert og deler det hele ved bordet.

Sammen med kødet får man altid en masse småretter, de såkaldte banchan. Det er en del af oplevelsen og noget af det bedste ved Korean BBQ. Du får typisk 6-10 forskellige slags – små skåle med fx kimchi, syltede radiser, søde kartofler, tangsalat, tofu og dampet æg. Hvad der præcis er med, varierer fra sted til sted, men det hele deles rundt, og der bliver som regel fyldt op, når skålene er tomme.

Når kødet er færdiggrillet, laver man små wraps – ssam – hvor man pakker det varme kød ind i et salatblad, som regel romaine eller sesamblad. Man tilføjer lidt ris, en klat ssamjang (en intens, saltet sauce lavet på fermenterede bønner og chili), og så bygger man videre alt efter smag. En skive hvidløg, lidt kimchi, måske et stykke chili eller rå løg. Nogle holder det enkelt, andre går all in. Det hele rulles sammen og spises i én mundfuld.

Til saucerne ser man ofte en simpel blanding af sesamolie, salt og sort peber, som man dypper det grillede kød i. Den er mild, men fremhæver smagen af kødet på en virkelig god måde. Ellers er Ssamjang er den klassiske sauce til Korean barbecue. Ssamjang er lavet af fermenteret sojabønnepasta (doenjang) og koreansk chilipasta (gochujang), rørt med lidt hvidløg, sesamolie og forårsløg. Salt, lidt stærk og fuld af umami.

En ekstra bonus, som ikke alle kender, er at man nogle steder kan få lavet fried rice direkte på grillen, når man er ved at være færdig med kødet. Tjeneren skraber alle de små stykker kød og fedt sammen, tilsætter ris, måske lidt tang og et æg, og laver en koreansk version af stegte ris, som afslutning. Det smager vanvittigt godt og er det perfekte sidste indslag, hvis man har lidt plads tilbage.

Korean BBQ er noget man spiser med hænderne, med venner, med god tid og uden stress. Det er messy, det er lækkert, og det er umuligt ikke at blive lidt forelsket i konceptet. Hvis du aldrig har prøvet det før, så find en god restaurant og hop ud i det. Og hvis du kan få et bord hvor de griller for dig er du allerede godt på vej.

0 FacebookTwitterPinterestThreadsBlueskyEmail
Opskrift: Bananis med peanutbutter, chokolade og vanilje

Hvis du har nogle overmodne bananer liggende og ikke orker at bage endnu en banankage, så lav bananis i stedet. Det er nemt, smager fantastisk og kræver kun få ingredienser. Når bananerne er frosne og blendet med de andre ingredienser, får du en blød, cremet softice-konsistens. Du kan sagtens spise den med det samme, eller fryse den 2–3 timer for en mere fast is. Fryser du isen længere, bliver den meget hård, så husk at tage den ud i god tid før servering.

Tips

Husk at skrælle bananerne og skære dem i mindre stykker, inden du lægger dem i fryseren. Det glemte vi, og måtte stå og tø dem op under vandhanen for at få skrællen af. Ikke det smarteste move, men man lærer af sine fejl.

Jeg lavede også en ispind med bananisblandingen, inden vi tilsatte chokolade og det blev virkelig godt! En perfekt lille treat på en varm dag.

Peanutbutter og chokolade giver isen et lille luksusløft, men det er ikke et must. Bananerne gør det meste af arbejdet og sørger for både sødme og cremethed.

Opskrift: Bananis med peanutbutter og chokolade

Recipe by Mitzie Mee – Sanne
Course: Dessert
Portioner

2

portioner

Ingredienser

  • 3 modne, gerne overmodne, bananer.

  • 2 spsk græsk yoghurt

  • ½ dl mælk

  • 1 spsk peanutbutter

  • ½ tsk sukker

  • ½ tsk vaniljesukker/vaniljeessens

  • Et drys kardemomme

  • Et drys kanel

  • Lidt grofthakket mørk chokolade

Sådan gør du

  • Skræl bananerne og skær dem i mindre stykker. Læg dem i fryseren i mindst 3–4 timer eller natten over.
  • Kom de frosne bananstykker i en blender eller foodprocessor sammen med yoghurt, mælk, peanutbutter, sukker, vaniljesukker og krydderier.
  • Blend til massen er jævn og cremet. Skrab evt. ned ad siderne undervejs.
  • Vend den hakkede chokolade i resten af massen og server som softice, eller kom det hele i en bøtte og frys 2–3 timer for en fastere is. Hvis du vil lave ispinde hældes blandingen i forme.
0 FacebookTwitterPinterestThreadsBlueskyEmail

Mitzie Mee Blog

Små øjeblikke og store oplevelser – Hverdagsglimt og eventyr