I sidste uge tog Polle og jeg til JLT for at spise frokost. JLT ligger på den anden side af SZR, overfor Dubai Marina, og jeg plejer at sige at JLT er som Marinaen uden alle yachts og turister. Til gengæld er der rigtig mange gode og billige restauranter, og en af vores gamle favoritter er Little Erth, som er en hyggelig lille restaurant med plantefokus.
Jeg bestiller altid den veganske ost, som bliver serveret med sprøde, sumakkrydrede pita-chips og er perfekt at gnaske på, mens man venter på resten af maden. Jeg fortryder lidt, at jeg ikke også bestilte en portion ost til at tage med hjem, da det er en rigtig lækker snack, der holder sig fint nogle dage i køleskabet.
Polle elsker deres Spaghetti Marinara med fuldkornsspaghetti og veganske boghvedekødboller, så den bestilte han. Det er en ret stor portion, og den mætter rigtig godt, så den kan anbefales, hvis man er en af dem der tvivler på, om man mon bliver mæt nok af et plantebaseret måltid.
Til ”dessert” fik jeg Little Erth’s 24K latte, som jeg troede var ny på menuen, men som ifølge personalet har været der siden de åbnede. Man skal lige røre lidt i den, for der danner sig hurtigt bundfald. Det er en gurkemejelatte med mandelmælk, ingefær og kanel, og den er ret stærk og krydret i smagen, men samtidig blød og cremet. Superlækkert!
Forleden var jeg inviteret på Mauritius Now Gala Evening. Eventet var arrangeret af Mauritius Tourism Promotion Authority, og blev afholdt på på One & Only Royal Mirage, som er et skønt hotel her i Dubai. Der var en stor buffet med forskellig slags mad fra Mauritius, og under middagen blev der vist film med forskellige seværdigheder fra den smukke ø.
Maden var virkelig god og krydret, men uden at være for stærk. Jeg kunne særligt godt lide Octopus Vindaye, som er en ret med blæksputte i en gurkemeje- og sennepsbaseret curry, og jeg fik spist så meget af den, at jeg var for mæt til at prøve særligt mange af de andre retter.
Dessert er der dog altid plads til, og jeg fik selvfølgelig smagt Napolitaines, som er en slags småkage-sandwich overtrukket med glasur, samt en masse andre små hapsere, som jeg ikke kan huske navnet på. Jeg fik også hilst på C som skriver bloggen LilOneOfTheAshes, og som jeg efterhånden har kendt i mange år. Det var rigtig længe siden at vi sidst så hinanden, så vi sørgede for at sidde ved samme bord, så vi kunne få snakket om alt der er sket siden sidst.
I Europa er der regler og procedurer, der skal følges, før man kan få lov til at sælge skønhedsprodukter. Alle produkter der markedsføres i Europa, skal blandt andet igennem laboratorietests, og holdbarhed samt ingredienser dokumenteres, hvilket er rigtigt dyrt.
Vil man have en fabrik til at producere ens eget mærke med ingredienser, som man selv specificerer, skal man ofte bestille rigtigt mange produkter ad gangen. Da skønhedsprodukter har begrænset holdbarhed, er det en stor risiko at tage, da man skal lægge rigtig mange penge ud, inden man ved, om man overhovedet kan sælge produkterne.
Vil man starte sit eget beautybrand uden så mange penge på lommen, kan man i stedet vælge at købe fra fabrikker, som producerer uden label/brand på emballagen (såkaldt white label), og så sætte sit eget label på produkterne.
White label-fabrikkerne sørger for at produkterne er godkendte i Europa, og de står også for dokumentation og laboratorietester, så man slipper for de høje omkostninger forbundet med dette.
Rigtig mange af de produkter man ser markedsført på sociale medier er af denne type, og ser du en influencer med eget beauty brand, er der i de fleste tilfælde tale om white label produkter, dvs. generiske produkter som influenceren blot har smidt sit navn på.
Hvordan kan man vide om man køber white label produkter?
Der er ikke mange brands som skilter med, at deres produkter egentlig bare er white label og at de ikke selv står bag produktudviklingen, men der er flere ting, som kan give et hint om, at der nok er tale om white label.
Hvis brandet selv har udviklet produkterne og har eget laboratorie og en research-afdeling, så er det typisk noget man vil anvende i sin markedsføring, da det er med til at gøre produkterne unikke. Det er ikke tilladt at lyve eller på anden måde vildlede forbrugerne gennem markedsføringen, så i stedet udelader brands opbygget omkring white label-produkter helt at nævne produktudviklingen, og historien bag brandet er ofte ganske vag. Er der ikke nævnt nogle detaljer om produktionen eller udviklingen af produktet, kan man i de fleste tilfælde gå ud fra, at det nok er white label.
Man kan også gå ind på brandets website og læse historien om brandet, hvis en sådan findes. Hvem er personerne bag og hvilke forudsætninger har de for at starte et skønhedsmærke? Hvad gør dem i stand til at lave bedre produkter end dem, der allerede findes på markedet?
Skal man undgå white label skønhedsprodukter?
White label produkter er ikke nødvendigvis dårlige, da de jo alle sammen skal gennemgå de samme tests som alle andre produkter for at kunne sælges i EU. Derimod skal man ikke regne med, at man køber noget særligt unikt, da white label-fabrikkerne jo sælger samme produkter til mange forskellige brands, og det er her, at der er fare for at blive snydt som forbruger. Den influencer-hårshampoo som man betaler for i dyre domme kan sagtens vise sig at have præcis det samme indhold som shampooen hos nogle af lavprismærkerne, der køber fra samme white label producent.
