Da vi ikke kunne komme til Svínoy pga vejret forleden, besluttede vi os for at gå ud at spise i Tórshavn. Vi havde håbet på at få et bord på Barbara, men der var desværre helt fuldt, og det samme viste sig at være tilfældet på de fleste af restauranterne på vores liste. Til sidst endte vi på Katrina Christiansen, som er en færøsk tapasrestaurant, hvor maden kommer i små portioner, så man kan prøve mange forskellige retter. Jeg har før spist på Katrina Christiansen, og jeg syntes det var rigtig godt dengang, så jeg havde absolut ingenting imod at prøve dem igen. Vi så på deres side at de havde en tasting-menu med enten 5 eller 7 retter, og det var den vi havde tænkt os at bestille. Det viste sig dog at de retter, der indgik i tastingmenuen, bare var et udpluk af det, der ellers var på menuen, og at de fleste af retterne var uden fisk og skaldyr, som ellers var det, vi havde lyst til.

Jeg synes også menuen fremstod en smule skrabet i forhold til, hvad jeg husker fra mit tidligere besøg. Restauranten anbefaler at man bestiller 4-5 retter pr. person, men der var ikke så meget, der lokkede, og vi havde svært ved at få skrabet nok retter sammen til at det kunne tælle for et fuldgyldigt måltid. Vi i overvejede at bestille 2stk. af hver, men besluttede os i stedet for at se, om vi evt. kunne finde dessert et andet sted i byen.

Her er det vi bestilte:

Et bræt med fisk og skaldyr: På Færøerne går man sjældent galt i byen, hvis man bestiller frisk fisk og skaldyr, som der ellers ikke er pillet for meget ved, og det var også tilfældet på Katrina Christiansen. Lækre jomfruhummere, færøsk krabbe og flotte lyserøde rejer, – det var virkelig godt.

Kroketter med fermenteret fisk: Lidt tørre, og uden den skarphed jeg havde forventet (og frygtet?). De blev serveret med garnatálg, som er en klar sauce lavet af smeltet lammetalg og fedtet omkring indvoldene på lammet.

Saltfisk med en marinade af grapefrugt: Dette var nok min favorit den aften. Det salte, syrlige og lidt bitre fungerede bare supergodt sammen.

Bagt selleri med citroncreme og pinjekerner:  En overraskende lækker ret, som jeg helt sikkert skal prøve at reproducere hjemme i køkkenet.

Maden smagte godt, og her bagefter kan jeg godt fortryde, at vi ikke bare bestilte to af hver ret, for det ville have været nok som middag for to personer. Vores planer om at spise dessert et andet sted mislykkedes nemlig totalt, da der simpelthen ikke var andre restauranter i centrale Tórshavn, der både havde åbent OG havde ledige borde den aften. Vi måtte derfor gå slukørede hjem og endte med at spise en masse slik foran tv’et i stedet. Ja, ja, sådan kan det gå:)

Vi tog helikopteren ud til Svínoy, og det var perfekt flyvevejr den dag vi tog afsted. Helikopterservice mellem øerne varetages af Atlantic Airways helikopterselskab, og billetterne er stærkt subventionerede og koster kun 215kr. hver vej. Tager man bus og færge derud ender prisen på nogenlunde det samme, og turen tager mange timer, da der tit er ventetid da bus- og færgeafgange ikke altid passer sammen.

Der har været en del debat på Færøerne om de billige helikopterbilletter, for i turistsæsonen går mange udflugtsarrangører og rejseselskaber ind og lægger beslag på alle billetterne, som de siden sælger videre til turister som del af dyre udflugtspakker. Dette gør, at lokale kan have svært ved at få billet, når de skal rejse, samt at mange afgange er fuldbookede, men siden tager afsted med tomme pladser, hvis udflugtsarrangørerne ikke har fået videresolgt pladserne.

Det kan jeg godt forstå hvis man som færing er lidt sur over, for helikopter-ruterne er en del af Færøernes infrastruktur, og ikke en billig sightseeing-service for turisterne. Måske man kunne indføre at kun folk med reelt ærinde på øerne skulle kunne købe billetterne? Eller starte en anden helikopterservice med billetter til markedspris for turisterne?

Helikopterturen tager ikke mere end 20 minutter inklusive mellemlanding i Klaksvík, og hvis vejret er godt, er det en skøn tur med fantastisk udsigt. På vej ud af Tórshavn kommer man forbi Mjóvanes, som I kan se på billedet øverst på siden. Mjóvanes bliver også kaldt Krokodillen, kan I se hvorfor?

Tips: Tager man helikopteren nordpå gælder det om at prøve at få en vinduesplads i venstre side, -der er udsigten allerbedst.

Gómagott er en færøsk chocolatier, som er kendt for de lækreste håndlavede chokolader. Der er er også en Gómagott café i Tórshavn, og her kan man udover chokoladerne også få forskellige slags kager og varme drikke. Caféen ligger lige ved siden af et apotek, og der lugter også lidt af tandlæge, men det abstraherer man hurtigt fra, når man først har sat sig ned i det fine pastelfarvede lokale.

Der var godt nok mange ting, der fristede, der bag glasmontren på disken, men jeg kunne slet ikke stå for deres kage med karamel og flødeskum, så den endte jeg med at bestille. Polles brors kæreste laver en lignende kage, som er helt fantastisk, og den på Gómagott var næsten ligeså lækker. Polle bestilte efter mange overvejelser et stykke cheesecake, og den smagte også rigtig godt.

Der var selvfølgelig også mange forskellige slags varm chokolade på menuen, og på ekspedientens anbefaling valgte jeg en kop varm chokolade med lakrids og skumfiduser. Lakridssmagen og chokoladesmagen komplementerede hinanden rigtig godt, og smagte fremragende, uden at det blev for sødt. Et rigtigt godt sted for kaffe og kage (og chokolade) i Tórshavn:)