Fri fragt i Danmark ved bestillinger over 300kr. Ellers koster fragt 30 kr.

Xiao Wei Yang (Little Lamb) – Kinesisk Hot Pot i Dubai

Xiao Wei Yang, Chinese hot pot restaurant in Dubai

Xiao Wei Yang (Little Lamb) er en skøn hot pot-restaurant på JBR-siden af Dubai Marina, lige overfor Le Royal Meridien. Man skal ikke lade sig narre af den ret anonyme facade, for Xiao Wei Yang er en af de absolut mest populære restauranter i området.

Det kan være svært at få et bord på Xiao Wei Yang, da restauranten ikke tager imod reservationer for små selskaber. Man må bare dukke op og håbe på, at ikke alle andre har fået samme idé. Det har de desværre ofte, og fredag aften er der næsten altid en lang kø udenfor af sultne mennesker, som venter på at få et bord. Er det besværet værd? Ja, uden tvivl, hvis du spørger mig.

Hot pot kan det nok bedst beskrives som en slags suppe-fondue, og her er en kort introduktion til, hvordan det fungerer på Xiao Wei Yang:
Efter at man har sat sig til bords, får man en liste af personalet, som man udfylder med sin bestilling. Først vælger man hvilken slags suppe man vil have (mild eller stærk), og derefter vælger man kød, grøntsager og andet tilbehør. Den stærke suppe på Xiao Wei Yang er meget stærk og fyldt med små peberkorn, som kan få din mund til at brænde i dagevis, så med mindre man er vant til meget stærk mad, vil jeg anbefale, at man vælger den milde suppe. Den milde suppe er mælkehvid og smager ikke rigtig af noget, men man er i hvert fald sikker på ikke at brænde sin tunge af. Man kan også vælge en ying-yang-gryde med begge slags suppe.
Udover grøntsager og kød plejer jeg også at bestille tofu og nudler.

Der går sjældent mere end få minutter, før gryden med suppe bliver placeret på den indbyggede kogeplade på bordet, og så begynder alt det sjove. Man lægger de ingredienser, man har lyst til i gryden og giver sig derefter til at vente til det er klart. Kødet er skåret meget tyndt, så det er næsten færdigt med det samme, mens kartofler og nudler skal have lidt længere tid.

Nu glemte jeg næsten det vigtigste: Saucerne! Det er nemlig saucerne, som gør maden på Xiao Wei Yang så fantastisk. Min favorit er peanutsaucen, som jeg tilsætter lidt chili, lidt oystersauce, hvidløg, samt frisk koriander og ekstra peanuts på toppen, men der er flere forskellige slags at vælge mellem, og man må gerne tage flere gange. Man dypper det man nu har kogt i saucen, før man spiser det hele med et stort smil på munden.

• Et måltid for to personer med sodavand burde koste under 200AED totalt, men selvfølgelig afhænger det af, hvor meget kød man bestiller.

• Xiao Wei Yang har ikke licens til at servere alkohol, så man må nøjes med sodavand, som sælges meget billigt. I de fleste menuer indgår der en kæmpe flaske cola.

• Det er et afslappet sted at gå ud at spise, og tøjmæssigt er jeans og en T-shirt helt fint.

• Saucebuffeten koster 5 AED og så kan man blande lige så meget sauce, man har lyst til.


Xiao Wei Yang (Little Lamb) er selvfølgelig med i Pilots + Cabin Crews guide til kinesiske restauranter i Dubai >>

Læs min seneste guide til hvad man skal bestille på Xiao Wei Yang (Little Lamb) >>

Xiao Wei Yang, Royal Oceanic, JBR (building opposite Le Royal Meridien), Dubai, Tel: +971-(0)44214650

Seneste indlæg

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og andet godt hver søndag. Du får også 10% rabat, når du shopper i Mitzie Mee Shop.*

* Gælder kun så længe du er tilmeldt nyhedsbrevet. Kan ikke anvendes sammen med andre rabatkoder. Rabatten gælder ikke fragtomkostninger.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og andet godt hver søndag. Du får også 10% rabat, når du shopper hos Mitzie Mee Shop.*

* Gælder kun så længe du er tilmeldt nyhedsbrevet. Kan ikke anvendes sammen med andre rabatkoder. Rabatten gælder ikke fragtomkostninger.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Mitzie Mee Blog

  • Det var kærlighed ved første bid, da jeg smagte Giovannas kyllingesalat, og jeg kunne simpelthen ikke stoppe med at spise den! Giovanna er fra Brasilien, og opskriften på kyllingesalaten har …

  • Koldskålssæsonen er her, og jeg tænkte derfor, at jeg ville dele min mors opskrift på gammeldags koldskål med tykmælk, æggeblommer og rigtig vanilje. Mange vil nok mene, at koldskål er …

  • Da jeg besøgte Sicilien med mine forældre fandt jeg de flotteste, store citroner på markedet i Palermo, så de skulle selvfølgelig med hjem i kufferten, og blev senere brugt til …

  •   Kampot-peber er en eksklusiv pebervariant, der dyrkes i Kampot-provinsen i det sydlige Cambodia. Denne peber er kendt for sin komplekse smag og smukke farve, og den er hyldet af …

Mitzie Mee Shop