Jeg bliver let søsyg, så da Trine og AC foreslog at vi tog på fisketur var min begejstring ret afmålt. Sidst jeg var om bord på en båd var på Færøerne, og dengang var bølgerne så høje, at jeg greb mig selv i at tænke, at hvis jeg brækkede mig ud over rælingen, ville det hele med stor sandsynlighed blive blæst tilbage i hovedet på mig igen. Jeg brækkede mig ikke. I stedet lovede jeg mig selv, at det skulle vare rigtig længe, før jeg igen vovede mig ud til søs.
Dog viste det sig at Poul havde nogle venner, som også gerne ville på fisketur, og da der var plads til 8 på båden, blev jeg underlagt gruppepres af værste slags, indtil jeg endelig gav mig, og vi fik bestilt turen. Drikkevarer var inkluderet, men vi skulle selv have madpakke med, så vi stoppede ved McDonald’s og købte hver sin Big Mac. Ikke særligt back-to-nature-agtigt, men vældigt meget Dubai:)
Båden lå i den lille hyggelige havn i Umm Suqueim og kaptajnen ventede på os ved indgangen. De første 20 minutter gik det fint, og jeg var travlt optaget af at nyde udsigten og tage billeder af Dubais skyline fra alle tænkelige vinkler, men så stoppede båden, og søsygen ramte mig som en forhammer.
Jeg kunne hverken stå, gå eller sidde og kun når jeg lå ned uden at røre mig, var det til at holde ud. Mens de andre drak øl i solen og hev fisk efter fisk i land, lå jeg derfor i bunden af båden med et håndklæde over hovedet og havde ondt af mig selv. Stakkels, stakkels mig..
Da vores 4 timer var gået, vendte vi tilbage til havnen, og jeg blev så småt menneske igen. Jeg overdriver ikke, hvis jeg siger at jeg kunne have lagt mig ned og omfavnet jorden. Skønt med fast grund under fødderne igen! Note til mig selv: Der er en grund til, at jeg ikke er født med svømmehud og gæller..
Min guide til andre ting man kan lave i Dubai (også for landkrabber)
