Ketut Bali Haremsbukser – Blå

Ketut Bali
Str. 38-40

Denne vare er p.t. ikke på lager og er derfor ikke tilgængelig.

Superbehagelige haremsbukser i blød, håndvævet bomuld med løs pasform. Bukserne har elastik i taljen bagpå, og taljen kan justeres med snøre som bindes bagpå.

Bukserne er virkelig unikke (der findes kun ganske få eksemplarer af hver mønster/farve-kombination), og så behagelige, at du bare vil have dem på hele tiden. Perfekte til meditation og afslapning derhjemme, men også flotte med en tank top og flats, eller hvorfor ikke style dem med høje hæle for et chict, boho-style festlook.

Bukserne er syet hos Ketut Riyanti, som er en kvindelig skrædder i Ubud. Hendes lille butik ligger i et område med mange yogaturister, og Ketut bemærkede, at mange af dem havde de her bløde og behagelige bomuldsbukser på, når de gik forbi hendes butik på vej til yoga-studiet. En dag besluttede hun sig for at designe sine egen version af bukserne, ved at kombinere drop-crotch-stilen med håndvævet ikat-stof, som hun køber fra væverne i hendes hjemby øst for Ubud.

Størrelse M, passer dansk str. 38-40

Størrelsesguide:  

Talje (elastisk): 74-80cm, Længde: 80cm, Indvendig benlængde: 45cm

Farve: Blå med mønster

Materiale: 100% bomuld

Fremstillet i Bali, Indonesien

 

 

 

Ketut Riyanti i Ubud, Bali

Ketut Riyanti er en kvindelig skrædder i Ubud. Hun designer selv det tøj hun syer, og hendes unikke designs og gode håndværk er noget, man lægger mærke til med det samme, man træder ind i hendes lille skrædderbutik.

Ketut kommer fra en lille landsby i Klungkung-provinsen ca. 35 km fra Ubud, og hun prøver at komme hjem et par dage hver måned. Ellers bruger hun det meste af sin tid på sin skrædderforretning, der gik igennem en hård periode under Covid, hvor der ikke var nogle turister. Ketut havde gennem 22 år en skrædderbutik på en af de travleste gader i Ubud, men under pandemien blev hun nødt til at opsige lejemålet, og flytte til et mindre lokale lidt længere væk fra centrum.

Ubud har rigtig mange yogaturister, og Ketut har gennem årene specialiseret sig i lounge wear og tøj med afslappet pasform, som er behageligt at have på.

Læs mere om Ketut Riyanti >>

Shop Ketut Riyanti