Skånsom cleanser med plantebaseret, bionedbrydelig surfaktant, som rengør huden effektivt. Cleanseren passer de fleste hudtyper og er særligt effektiv mod tilstoppede porer samt hud, der har tendens til urenheder.
150ml
Cleanseren anvendes til at rengøre huden om morgenen og om aftenen.
Skum fra 1-2 tryk på pumpen masseres ind i fugtig hud i 30-50 sekunder
Skyl efter med rigeligt med vand.
Schwanen Garten blev startet af to koreanske forskere, Sung Hyun og Suan, som mødte hinanden under et udvekslingsophold i Skt. Petersborg for over 25 år siden. Parret giftede sig, men kort tid efter brylluppet døde Suans mor af kræft, hvilket ansporede parret til at begynde at forske i alternativ og forebyggende medicin. De fokuserede særligt på kroppens immunforsvar samt antioxidering, som har vist sig at kunne stoppe den kemiske reaktion, der producerer frie radikaler og forårsager celleskade. Under forskningsarbejdet opdagede de den kritiske rolle som antioxidanter spiller med hensyn til at styrke immunforsvaret.
Sung Hyun og Suans forskning tog for alvor fart, da parret vendte tilbage til Seoul. Efter udvekslingsopholdet i Rusland, fordybede forskerparret sig i arbejdet med tesen om at et stærkt immunforsvar og masser af antioxidanter er nøglen til sundhed og velvære. Efter flere år og utallige videnskabelige forsøg i deres eget laboratorie var Sung Hyun og Suan endelig klar til at lancere deres egen serie af hudplejeprodukter, Schwanen Garten, udviklet i Seoul, og baseret på antioxidanter deriveret fra naturlige ingredienser.
I kan læse mere om Schwanen Garten på Mitzie Mee Blog >>
Ingredients: Water, Decyl Glucoside, Glycerin, Propanediol, Paeonia Suffruticosa Root Extract, Centella Asiatica Extract, Xanthan Gum,Hydroxyacetophenone, 1,2-Hexanediol, Sodium Hyaluronate, Saccharomyces/Viscum Album (Mistletoe) Ferment Extract, Lactobacillus/Soybean Ferment Extract, Saccharomyces/Imperata Cylindrica Root Ferment Extract, Larix Sibirica Wood Extract, Salix Alba (Willow) Bark Extract, Origanum Vulgare Flower/Leaf/Stem Extract, Chamaecyparis Obtusa Leaf Extract, Ethylhexylglycerin, Cinnamomum Cassia Bark Extract, Scutellaria Baicalensis Root Extract, Portulaca Oleracea Extract, Lavandula Angustifolia (Lavender) Oil
Schwanen Garten blev startet af to koreanske forskere, Sung Hyun og Suan, som mødte hinanden under et udvekslingsophold i Skt. Petersborg for over 25 år siden.
Schwanen Gartens produkter bygger på phytokemi (plantekemi), hvor virksomme stoffer fra planter og urter kombineres og koncentreres for øget effekt. Schwanen Garten dyrker selv mange af de ingredienser, der indgår i produkternes formula, og de har udviklet egne metoder til udvindning af de aktive stoffer fra planterne.
Jeg har altid været interesseret i makeup og hudpleje, og da jeg ofte besøger Korea, fik jeg tidligt øjnene op for K-Beauty. Sydkorea har satset rigtig meget på forskning og generelt været gode til at støtte de koreanske beauty brands, og landet er i dag helt fremme i feltet indenfor hudpleje og skønhedsprodukter.
Her i Mitzie Mee Shop finder I et nøje udvalgt sortiment af produkter. Jeg er uddannet læge, så jeg har en god basis for at kunne evaluere de forskellige ingredienser og virkningsmekanismer, og jeg anbefaler kun produkter, som jeg selv har prøvet og kan stå inde for.
Har du spørgsmål til produkter eller ingredienser? Send mig en mail på: beauty@mitziemee.dk
Jeg er adopteret fra Sydkorea, og jeg besøger tit landet og mine venner derovre. Interesseret i Sydkorea? Så finder du min blog om Sydkorea her >>
Mitzie Mee • Fair Fashionista ApS • Højrupvej 149 • 7000 Fredericia • CVR: 39272768
©Fair Fashionista® 2022 – All rights reserved