Nytårsaften var Poul og jeg inviteret til en fest hos en ven, der bor i samme bygning som os, og jeg var kommet til at love at tage kransekage med, for hvor svært kan det være?
Lidt sværere end jeg lige havde regnet med. Den eneste marcipan jeg kunne finde hernede, indeholdt nemlig kun 20% mandler, og da jeg testbagte et lille stykke flød det fuldstændigt ud. Yikes! Jeg skyndte mig derfor tilbage til Waitrose og købte en masse mandelmel, som jeg hældte i, og så gik det heldigvis meget bedre. Min kransekage vinder nok ikke nogle skønhedskonkurrencer, men der kom kransekage på bordet klokken 12 i ørkenstaten, og det er jo det, der tæller.
Vi havde lovet også at kigge forbi et par at Pouls færøske venner, som også bor i vores bygning, og tiden går hurtigt i godt selskab. Desuden var der hjemmelavede flødeboller og Campari på bordet, og før vi så os om var klokken over 11, og vi måtte skynde os tilbage til den oprindelige fest. Det var dog ret bekvemt at have to nytårsfester i samme bygning som vores, så vi, i stedet for at sidde i kø på SZR, kunne nøjes med at gå ud og trykke på elevatorknappen for at komme frem og tilbage mellem festerne. Da klokken slog 12 blev der skålet i fransk champagne, spist dansk kransekage og ønsket godt nytår på engelsk. Sådan er det i Dubai:)
Læs om min første nytårsaften i Dubai Marina tilbage i 2012 >>
